Mit drengeværelse var som drengeværelser var flest. Otte en halv kvadratmeter, blottet for frisk luft, men med undertoner af chips og prut i sin bouquet. Indretningen var som taget ud af 'Børneværelser for dummies', med seng, skrivebord, klædeskab og reol, og væggene plastret ind i plakater med navnene fra den tids top 20. Mere end noget andet fyldte en plakat med Madonna væggen op. Der hang hun platinblond og udfordrende over min seng, men for en knægt på 11 betyder fræk det samme som flabet, og ophidset var noget, de voksne blev, når man ikke lystrede. Selv om Madonna og hendes kavalergang fyldte godt op på væggen, så var det noget helt andet, der rent fysisk fyldte noget nær enhver hylde og på anden måde ledig flade op i mit drengeværelse. Hvordan man end vendte og drejede sig, så var det med udsigt til en stak tegneserier. Alt var stakket og stablet, alfabetiseret og lagt i nummerorden, så alt kunne findes i en ruf, når læselysten gik i retning af en bestemt udgave af Steen & Stoffer, Garfield eller hvad det nu måtte være. En næsten komplet samling af Basserne gjorde sit til at fylde reolen ud, og Jumbobøgerne fyldte resten. Alt dette blev afsat og omsat til kontanter og byture, da teenageårene sparkede ind, og tegneserier blev noget for børn, og højst noget, man brugte 30 sekunder på, når man læste avisen. Sådan var det indtil for et par år siden, da jeg igen blev herre i eget hus og ikke længere gad tænke på, hvad man burde og ikke burde have stående i reolen, men i stedet fokuserede på, hvad jeg havde lyst til at have på boghylderne. Og nu står der efterhånden et par meter tegneserier op og ned ad den mere eller mindre seriøse litteratur. Barndommens striber er nu blevet erstattet med et lidt mere voksent udvalg, hvor jeg for tyve år siden kunne lade mig underholde af en fed kat med mandagslede og hang til lasagne, foretrækker jeg i dag Doonesburys satire, Will Eisners små historier og Ralf Königs læderklædte og schlagerelskende bøsseunivers. Og så selvfølgelig Stinestregen.blogspot.com, Danmarks nok bedste blog, der i sit simple, men fantastisk effektive udtryk dagligt underholder mig. Nu er anbefalingen i hvert fald givet videre, og du burde lytte til mig denne gang - for nok ved jeg ikke meget, men Stine er umulig ikke at holde af, så meget ved jeg.