Fredag aften, siddende med en halvlunken, helforfærdelig, gratis uddelt julebryg i hånden tonede min plan for lørdag aften frem i form af en flyveseddel med blandt andet ordene Mouritz/Hørslev Projektet. Lørdag aften krøb vi ind på et næsten tomt Momentum. Alt inklusiv, med band, publikum og personale var vi en 20-25 mennesker forsamlet. De gange jeg tidligere har set Mouritz/Hørslev Projektet har Mouritz/Hørslev Projektet været lig med Mads Mouritz, men det noget nær første, der sker da vi har sat os ved et bord med øl og cider, er Lone Hørslev der går på tværs af lokalet, og i baren, og får et glas rødvin. Fem stk. går på scenen et par minutter senere. Mouritz, Hørslev, projektet i form af en guitarist og en bassist, og en islandsk korpige, der for mig længe vil komme til at stå som både et synonym for, og et billede på skønhed. Frygten for en aften som denne, hvor publikum i mandtal er tæt på at være bandet underlegne, er en pligtaflevering fra scenen, men den frygt blev gjort til skamme. Det vi fik serveret var årets ubetinget hidtil bedste koncertoplevelse, bestående af dels sangene fra Så Er Det Sagt (som jeg tidligere har udråbt til den bedste dansksprogede plade i 2007), dels en overflod af nyt materiale (bl.a. Hus og Have), der alt sammen begejstrede i lige så høj grad som det kendte. Glæden på scenen smittede af på publikum, og publikum gav igen af samme skuffe, og den begejstring virkede til at smitte af på scenen. Meget sigende for aftenen blev der under afspilning af det nye nummer Snapsesangen (eller var det bare deres snapsesang?) serveret snaps til samtlige tilstedeværende, som et spontant og velfungerende indslag fra barens side. Der er ingen grund til at bryde koncerten ned i stykker og enkeltdele, alt fungerede på alle planer. Du skulle have været der!