Ugens Klumme

For tiden har jeg vovet mig ud i den svære kunst at få afsat mig selv.
Ikke at jeg har gjort mit indtog på datingscenen eller rodet mig ud i et nebengeschäft som gigolo, men ganske simpelt fordi jeg er gået i gang med at lede efter nyt job.
At skrive ansøgninger er som bekendt den svære kunst at sælge sig selv - uden at prostituere sig. Det nytter ikke at forsøge at sælge sig selv på noget, man ikke er, kan eller vil. Det er ærlighed frem for alt, og frem for alt ingen halve sandheder eller hvide løgne, for de vil før eller siden og ganske uundgåeligt vende tilbage og bide dig i røven. Men sandheden kan formuleres på så mange måder, at den virkelige kunst er at ramme den rigtige.
Når man så tror, at man har fundet den fejlfrie formular og forfattet en ansøgning, der på forhånd burde sikre en jobbet, og man efterfølgende har dobbeltjekket at tegnsætningen er på plads, at stjernerne står fordelagtigt i forhold til sol og måne, og mener at have fået læst, hvad det er egentlig er, de vil have, ud fra alt det, der står mellem linjerne i jobopslaget, så er der ikke andet for end at kopiere sin ansøgningstekst ind i en mail, krydse sine fingre, vedhæfte sit cv og trykke send.
Enhver jobsøger ved, at ens cv i bund og grund er en invitation til et tredjegradsforhør. Det ligger op til den del af jobsamtalen, der kommer efter de indledende høflighedsfraser, hvor spørgsmålene som regel ikke er sværere end, hvorvidt man vil have kaffe, og om det var svært at finde derhen. Her drejer forhørslederen (også kaldet den eventuelt kommende arbejdsgiver) sin kontorlampe op i ansigtet på dig, og så starter det.. Hvad lavede du der? Hvor længe lavede du det? Hvem lavede du det sammen med? Hvorfor laver du det ikke længere? Og hvad har du lært af det?
Jeg ved at summen af det, jeg har lært, er lig med den arbejdskraft, jeg er blevet. Og det er den jeg - med de talenter og evner, fejl og mangler, jeg har - efter bedste formåen prøver at sælge. Og jeg skal såmænd nok også blive afsat, som kvart jyde har jeg krejlerblod nok i årerne til at kunne sælge det mest umulige, og besindighed nok til ikke at stresse, hvis det ikke sker på førstedagen. Går det galt, kan jeg jo altid tage en karriere som gigolo til genovervejelse.