Pladebranchen har i medierne de sidste mange år været skældt ud for deres manglende evne til fornyelse, og deres manglende evne til at omstille sig til et marked, der i højere og højere grad skal findes på nettet, med de muligheder det giver. Et tegn på, at pladebranchen måske har lyttet til kritikken, er at man for tiden, for første gang kan se en tv-reklame for et "download only" produkt. Men når tracklisten er præget af navne som Kansas, Toto, Ram Jam, Boston, Journey m.m. er der så tale om andet end et skridt tilbage?