Det er første gang, jeg har prøvet at glæde mig til en plade med Bruce Springsteen. Jeg har ellers ikke været meget for andet fra hans side end The Ghost of Tom Joad, men med tanke på de plader han har lavet siden Devil & Dust havde jeg opbygget en forventning om at hans nye udspil ville blive en af den slags plader, som jeg godt nok ikke ville købe, men alligevel ville være glad for at høre fra tid til anden. Working on a Dream er dog en kedelig omgang, der lyder som noget komponeret i løbet af en tirsdag eftermiddag, med den ene arm bundet på ryggen, og det døve øre vendt til. Solidt håndværk - jovist, men Working on a Dream er lige så flad som bossens boller må have været efter kamerakollisionen til Super Bowl. Svært skuffende, når jeg nu lige troede vi skulle til at være venner.