tirsdag, februar 10, 2009
Postbudet har lige bragt den pakke, jeg siden sidste uge har gået og set frem til, men ikke uden en vis frygt. 100 af mine billeder fremkaldt i A3 format, med en hvid ramme omkring billedet så selve motivet ikke bliver beskåret under fremkaldelsen, og så der er noget af tage af, hvis billedet skal klippes ned så det passer til en 30x40cm ramme. Umiddelbart ser det forrygende ud, især med tanke på at mit kamera ikke er noget særligt, og at forgængeren, der også er blevet fremkaldt billeder fra, i endnu mindre grad var en kameramodel man skulle føre sig frem med. Nu har jeg så alle disse billeder liggende, og så er det at mit ambitionsniveau spørger mig, hvad jeg har tænkt mig at gøre med dem, og jeg aner det ikke. Jeg aner ikke, om de skal forsøges afsat, forsøges opsat, eller hvem jeg i så fald skulle gå til, eller hvor jeg i så fald skulle gå hen, for at få det til at ske. Nyfundne ambitioner er en underlig ting, at stå midt ude på herrens mark med. 100 billeder haves, forslag søges.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar