Stuegulvet har de seneste dage flydt med Morrissey og The Smiths plader, ligesom Morrissey og The Smiths har flydt ud af højtalerne, og begge steder flyder det for at bane vej til i aften, hvor Morrissey skal spille på Posten. Og jeg glæder mig som besat, og har glædet mig i, hvad der føles som årevis til denne aften. At skulle se et navn, der i min verden er så stort, for første gang, så tæt på derhjemme, føles fantastisk. Bevidst er jeg gået uden om anmeldelser og setlister fra tidligere koncerter på denne turne, og mine fingre har de seneste fjorten dage været krydset ved enhver given lejlighed, i håb om at de stemmeproblemer, der for et par uger siden fremtvang koncertaflysninger er et sted over regnbuen og gerne længere væk. Setlisten i aften måtte gerne være hitbaseret, uden alt for meget fra Years Of Refusal, der ikke helt har kunne byde på de samme killersingler som de foregående. Kravet er all killers - no fillers, og gerne i stil med det her

The Last Of The Famous International Playboys
Something Is Squeezing My Skull
The First Of The Gang To Die
The More You Ignore Me
You Have Killed Me
The Father That Must Be Killed
Girlfriend In A Coma
Don't Make Fun Of Daddy's Voice
I Just Want To See The Boy Happy
Asleep
I have Forgiven Jesus
Bigmouth Strikes Again
November Spawned A Monster
Hairdresser On Fire
That's How People Grow Up
Irish Blood, English Heart
-
Everyday Is Like Sunday
Last Night I Dreamt Somebody Loved Me
There Is A Light That Never Goes Out

Mindre kan også gøre det, mere er mere end velkomment.