Andet udspil fra Mouritz/Hørslev Projektet er en charmerende rodebutik, der virker. Parløbet er ligesom på debuten baseret på Lone Hørslevs ord og Mads Mouritz' musik, men på Blik, Bang Bang sker der mere end på forgængeren - og tak for det.

Det danske sprog er pissefarligt at begive sig ud i, hvis man har ambitioner om at sætte musik til de ord, man har sat sammen. Det er altid en dans på en knivsæg, hvor ord og musik enten holder balancen og går op, eller, hvis man ikke kan sit kram, falder ud over kanten og tungt til jorden. Mange gør det alligevel; få af dem, der gør det, gør det godt, og så er der en lille flok, der med deres ord kan swinge rundt på knivsæggen, som var det et dansegulv. Mouritz/Hørslev Projektet hører til blandt de balanceartister og kabalekunstnere, der formår at bringe ord og musik sammen til en enhed, hvor alt går op og intet falder til jorden.

Med Blik, Bang Bang viser og beviser Mads Mouritz og Lone Hørslev, at hvis man tør, så er den svære toer ikke sværere, end man gør det til. Sammen har de taget springet fra en debutplade, der dæmpet og uden de store armbevægelser bestod af en række sange ikke langt fra hinanden, og sammen er de landet et væld af steder, der samlet udgør Blik, Bang Bang.

Blik, Bang Bang er et stilmæssigt sammenskrab, der favner vidt. Fra mordballade over drukvise til så tæt som man kan komme på et eurodance-beat uden at brænde fingrene. Imponerende nok er det lykkedes at skabe en plade, der som et pindsvin stikker i alle retninger, men stadig fremstår som en samlet pakke, hvor Lone Hørslevs ord udgør kernen for den musik, Mads Mouritz på fineste vis sætter ordene i scene med.

I forhold til Så Er Det Sagt er der på Blik, Bang Bang skruet op for instrumenteringen, rytmeboksen er knap så ensom i rytmesektionen, guitaren har fået sat strøm til og Lone Hørslev er trådt længere frem i rampelyset.

Ordene på Blik, Bang Bang går til hovedet, men modsat debuten Så Er Det Sagt, så går Blik, Bang Bang også i bentøjet: "Hus Og Have" rummer det føromtalte eurodance-beat og adskiller sig fra den demoudgave af nummeret, gruppen allerede sidste forår lagde på YouTube. "Jeg Drikker Snaps" lyder som Vesterbro Ungdomsgaards børneplader fra sluthalvfjerdserne fortolket i et venligt drikkelag, og såvel "Svampeplukker" som "Blik, Bang Bang" leveres i et tempo, der lokker til bevægelse. Resten af pladen træder et trin ned i tempo, der er mere svaje- end egentlig dansevenligt.

Ingen tvivl om at Mouritz/Hørslev Projektet er nogen af de mest hårdtarbejdende spillemænd i branchen - deres koncertkalender er godt fyldt op, men ofte har det været Mads Mouritz, der har gjort det ud for sig selv, Hørslev og projektet. Da jeg første gang oplevede Mouritz med Hørslev og projekt, sang Lone Hørslev lige så kejtet som hun stod og vuggede bag sin mikrofon, men hun gjorde det. Nu lyder det problemfrit, når hun lægger vokal til pladens titelnummer og "Når Du Når Mig". Man udvikler sig, hvis man tør tage nogle chancer. Det har Mouritz/Hørslev Projektet gjort ved at lave en plade, der emnemæssigt tager greb om død, druk, dans og kærligheden, og stilmæssigt giver pokker i det hele og lyder som noget, det har været sjovt at lave.

Pladen er ikke for alle. Den naivitet og den sødme, der får mig til at gøre knæfald i næsegrus beundring og begejstring over Blik, Bang Bang, vil utvivlsomt skræmme lyttere væk, men for de, der nærer en kærlighed til det danske sprog, den gode melodi og de simple ting i livet, er dette et godt bud på årets danske plade.

Min anmeldelse for Geiger af Mouritz/Hørslev Projektet - Blik, Bang Bang.