”Vi lukker klokken 15”. Hver lørdag er det svaret på hovedparten af de få opkald vi modtager i butikken. Fiskemanden holder her tirsdag 14-17, ostemanden holder her torsdag 14-17 og lørdag lukker vi klokken 15. Hvis vi indtalte de tre svar på en telefonsvarer var der ingen grund til at tage telefonen, alt af egentlig relevans går alligevel direkte ind på kontorets nummer, der blev oprettet så uddeleren slap for at skulle bruge af hans dyrebare tid på at svare på den slags spørgsmål. At noget der udefra set findes i overflod og misbruges på det groveste, for indehaveren er så dyrebart er mig stadig et mysterium.

---

Spisesedlerne skal skiftes ud med dagens allerede uaktuelle nyheder, og de første kunder står allerede på den anden side af vindfangets glasdør mens jeg skifter dem. Der er flere minutter til vi skal åbne. Uddeleren bliver tosset, hvis vi ikke åbner på slaget 9. Jeg kan ikke nå noget, hvis jeg går ind i butikken igen, jeg vil ikke åbne for tidligt og jeg kan ikke bare stå og kigge ud på kunderne. Jeg piller tilfældigt et par sedler ned fra butikkens opslagstavle til kundekontakt, men tager mig tiden til at få mine valg til at se velovervejede og begrundede ud. Kunderne udenfor holder hver især deres plads i et køsystem jeg ikke kan gennemskue. De virker utålmodige og spejder ind i butikken bag ved mig, i håb om at en anden medarbejder kommer ud og åbner op. Andre kigger bebrejdende på mig, mens jeg spørger mig selv hvordan man kan have så megen tid til overs og så lidt at gøre med den, at man lørdag formiddag møder op foran den lokale brugs i så god tid. Tid synes at være fællesnævneren for dem der venter. Alle på den anden side glasdøren virker til at have for megen af den, selvom de fleste af de ventende næppe har så megen af den tilbage. Jeg hilser høfligt med et godmorgen, der ikke gengældes, da jeg åbner skydedøren og lukker de ventende ind, mens jeg selv stiller overskrifterne og gadevarerne ud.

---

Bag mig bliver svaret på et indledende spørgsmål fra den anden ende af røret efter en ultrakort pause fulgt op med et ”Vi lukker klokken 15” og en afsked. Det ville jeg hellere have svaret på, end som nu stå og forsøge at bevare en jovial facade udadtil, mens jeg beklager, at der ikke gevinst på sidste uges kupon, høfligt griner når jeg lover, at det denne gang er en vinder og rutinemæssigt forhører mig om det skal være med eller uden Joker.

---

Enkelte har fået ugens tilbudsbrochure med næste uges tilbud i går, og en enkelt er nu svært sur over ikke nu, at kunne få dagens indkøb til næste uges priser, en anden stiller sig uforstående overfor at vi allerede kan være løbet tør for flere af denne uges tilbudsvarer.