mandag, juni 14, 2010

Det forlyder at Henrik Olesen har skelet ganske voldsomt i retning af den amerikanske hip hop scene, da han arbejdede med sammensætningen af en forretningsplan som optakt til udsendelsen af "Ukendt Under Andet Navn". Tankerne gik i retning af en personlig tøjlinje i stil med P. Diddys Sean John, Will.i.ams i.am Clothing, eller 50 Cents G Unit Clothing, men med røret i hånden for på oplysningen at få nummeret til den lokale designer fik han tanken: hvor hænger man tøjet når man ikke bruger det? Nummeret oplysningen endte med at give Henrik blev i stedet til en produktionshøjskole i Frederiksværk, og samarbejdet med dem har nu båret frugt. Den første kollektion fra Henriks egen Ho Hangers tøjbøjlelinje blev i sidste uge sendt ud til førende modebutikker i landets større byer, og kan erhverves til 399,- pr. Ho.

Ingen kommentarer: