Politisk satire er noget farligt noget at rode sig ud i, og når man så endda vælger skydeskiven over dem alle, ja, så puha, så skal man ikke ryste meget på hånden for at levere noget, der er plat, pinligt, eller sagt og skrevet før. Teksten har været ude før i en helt anden kontekst, og sagen er ikke helt aktuel længere, men Christoffer Zieler gengiver René Teiges fortælling så fantastisk, at hans novemberfortælling er værd at hive frem.

De fire dele kan findes her: 1 - 2 - 3 - 4

Christoffer Zieglers blog Stejl Fart rummer andet godt end lige ovenstående fortælling, og det anbefales at tage et kig rundt, og opleve mere af hans syresatiriske univers.