Selv fra baren kunne vi se, hvor bragende godt Anna Brøndsted tog sig ud bag sit med medbragte orgel, og ganske fint lød hendes Tori Amosish/Kate Bushesque musik da også indledningsvis, men et ensartet udtryk, og dens følgesvend kedsomheden tog stille og roligt over, og der syntes lang tid til Nikolaj Nørlund gik på scenen. Ikke et ondt ord om Anna Brøndsted, og ingen antydninger af at hendes udseende skal opveje musikalske mangler, for hun formåede at holde folks småsnak nede på et absolut minimum, hvad der sjældent høres på et fyldt Dexter, hvis musikken keder. Indtrykket hun efterlod mig med var dog det samme som debutpladen "When Your Blackening Shows" gav mig for et par år siden: fint, dygtigt og bragende kedeligt i længden.
Vores plads i baren var ikke en finger til aftenens optrædende, eller en we're here for the beer tilgang, men ganske enkelt en omstændighed, der blev udløst af en noget nær udsolgt koncert, og en alt for sen ankomst, der skal tilskrives tysk øl, engelsk fodbold, dansk æggekage, og rom fra Venezuela.
Undskyldningen for Nørlunds tour rundt i landet, er en ep med coverversioner af numre, det end ikke på papiret synes som en god idé, at lade Nørlund fortolke. "Smilende Susie" og "To Lys På Et Bord" var de eneste jeg opfangede blev spillet til aftenens koncert, og ingen udløste andet end høfligt bifald, fra et publikum, der ellers var ganske på Nørlunds side. Vi havde da heller ikke grund til andet, jeg mindes ikke at have set Nørlund så smilende, og overskudsagtig før. Intet så vi til den vanlige arrogance, der var blevet vekslet til med publikum, og et par numre spillet på opfordring til ganske sidst.
Koncerten gik fra det mesterlige når han tog livtag med de tidligere bedrifter, fra den gang, hvor han stadig var en poetisk popsmed par excellence, over de førnævnte coverversioner, til sangene fra "Tid og Sted", der ikke når hans fortid til sokkeholderne. Herfra er teksterne uvedkommende, og kryber ingen steder ind, mens musikken er stærkt præget af den polerede sound han igennem år har leveret som producer.
Alt i alt var det en aften på jævne, og et so-so gensyn med en mand, der engang var det helt store i min verden, men det var vist dengang..
1 kommentar:
Har dine verden ændret sig eller er det Nørlund? Var det folk som Kramer og Daniel Sqaty der gjorde Nørlunds tidlige ting til noget særligt?
Send en kommentar