"Hold kæft, hvor jeg fortjener en bajer når jeg er færdig med at hænge det lort her op" som en af Venstres plakatophængere så halvvejs rigtigt bemærkede det..

Musiknyt 1: Ny Musikvideo fra Emma Acs Musiknyt 2: Ny musik fra Tom Waits Musiknyt 3: Mouritz/Hørslev Projektet meddeler i en statusopdatering på Facebook, at der er gang i tekstskriveriet igen. Det må betyde, at der før eller siden dukker noget nyt op fra den front. Musiknyt 4: Marissa Nadler har lavet en session for WFMU. Den kan høres her.

Jeg har den store fornøjelse og ære, at være den første, der går igen i galleriet hos Washington Inc. Det kan ses her.

Musiknyt 1: Tindersticks har åbnet op for deres nye webshop, og i den forbindelse muligvis ryddet op på lageret. I hvert er det nu muligt at erhverve sig Asphalt Ribbons ep'en, flere af deres tourcd'er, 7'ere, singler og endda deres anden udgivelse i eget navn som vinyl, med valgfrit omslag og bonus 7". Jeg mistænker dog lp'en for at være et genoptryk, da deres første plade nu også er tilgængelig på vinyl ud i den vide verden. Til 30£ for vinylen kan man altid diskutere om der er tale om et godt tilbud. Musiknyt 2: I afdelingen for næsten for meget af det gode har Calexico meldt ud, at deres tour cd'er bliver genudgivet som lp'er fordelt på otte sorte lakskiver samlet i én eneste æske. Der er ingen releasedato eller pris, men ganske vist skulle det være, at boksen udkommer på deres eget Our Soil, Our Strength label. Nyheden kan læses i sin helhed her. Musiknyt 3: Forleden omtalte jeg From Sarah, og de vekslede deres indsats ved fredagens Oppenheimers Eftermiddag til 4 stjerner i Gaffa. Det var dog billedet af pigen med autoharpen, der fik mig til at læse anmeldelsen. Pigen hedder Marie, og projektet hedder Penny Police. Efter selv at have lyttet, kan jeg ikke høre den store forskel på Penny Police, og så mange andre kvinder, der er oppe i tiden, men videoen til "What if Life Doesn't Kill You" er så absolut de fire minutter værd den tager. Musiknyt 4: Endnu et musikvideotip. Gotye (feat. Kimbra) - "Somebody That I Used To Know" er 4 minutters god pop. Bemærk især samspillet mellem de to i videoen, og Stingvokalen i omkvædet, men lad være med at blive for hooked. Resten af hans repetoire er rendyrket dunkepop. Musiknyt 5: P.J. Harvey spiller i både Norge og Sverige til oktober, og har masser af plads i kalenderen i dagene op til, og dagene, der følger. Kunne man være så heldig?

28. juni 2011: Pige.

22. juni 2011: Mark.

22. juni 2011: Rød traktor.

"Hans Majestæt sikrede OB en usandsynlig sejr" som de skrev på Politiken.

15. august 2011: Iron and Wine, Posten.

15. august 2011: Iron and Wine, Posten.

Der er omtaler, der er anmeldelser, og så er der tekster, der rammer hovedet på sømmet så helt og aldeles rent, at det gør helt ondt. Det er så noget som det her.

Efterårets koncertplan i grove træk.

15. august - Iron & Wine (Posten)
10. september - Eagger & Stunn Sound (Posten)
18. september - Oscar Danielson (Teater Momentum)
01. oktober - Raveonettes (Posten)
07. oktober - Hymns From Nineveh (Posten)
08. oktober - Marissa Nadler (Pumpehuset)
22. oktober - Emma Acs (Posten)
02. november - Tobias Trier (Dexter)
11. november - Elbow (Falconersalen)
12. november - De Efterladte (Teater Momentum)

Minder fra Ærø #2

Genboerne i hytten skråt overfor vores sad der allerede da vi ankom. Et førtidspensioneret ægtepar omkring pensionsalderen på hver deres side af terrassens hvide plastbord med front mod campingpladsens indkørsel. Hunden i lang line, og hver deres dåseøl fra den anden side grænsen, åbnet og serveret i egen beholder.

Da vi havde pakket vores oppakning ud og på plads, begyndte de at tømme deres bil. Ankomst, øl, og så dagens dont. Tasker og tæpper ind i hytten, to nye øl ud på terrassen. Hendes kropsform bar præg af, at dette sagtens kunne gå for at være en daglig rutine. Topmavet, småpattet, udslidt og Johnny Madsen lokker. De hilser begge lige høfligt af den grund. Min kone erfarer, at de otte måneder om året ligger på en campingplads nær Randers, men altid tager en uge ud for at se noget andet. Det er ikke mange ord, der bliver vekslet de to imellem, men de synes at hygge sig med deres rutinemæssige tilgang til ølindtaget. Vi ser dem med en øl nede ved grillen på havnen, vi ser ham hente øl i campingpladsens kiosk, vi ser dem på terrassen, og jeg passerer ham i døråbningen til toilettet, da der skal gøres plads. De hilser lige høfligt hver gang.

6. august 2011: Mejetærsker.

Det er vigtigt at huske, at der var engang, hvor OB kunne noget.

Det hænder, at radioen spiller noget, der bliver hængende i hovedet, og det hænder lidt oftere efter at P6 er kommet til. Mens jeg fredag eftermiddag krøb rundt på alle fire, og passede min rolle som far, rettede mine ører på et tidspunkt opmærksomheden væk fra knægtens gygygaga-pludder, og tilbage til P6, der kørte i baggrunden. I forvejen var de tunet nogenlunde tilbage på kanalen, da radioværtinden lige havde spillet Cody, men det opfølgende nummer var mindst lige så interessant. Jeg fangede intet andet af introduktionen, end at det var guitaristen fra Cody, der havde involveret sig i et nyt projekt, og aftenen i aften er derfor blandt andet gået med detektivarbejde for at finde ud af, hvad det var jeg havde hørt.

Det hørte var From Sarah, der består af førnævnte guitarist David Fjelstrup, trommeslager Ask Bock, og Moogie Johnson, der er og har været en del af Munck//Johnson og Wynona, og har spillet med alt, der kan krybe og gå, bl.a. Pluto og Lise Westzynthius. 


Som førnævnte Cody bliver også From Sarah udgivet af Slow Shark Records. Dette sker 5. september når ep'en "Notes" slippes fri. Første hilsen derfra er den meget Kashmir'esque "Demons". David Fjelstrups stemme lyder langt hen ad vejen som Kasper Eistrups, et stemmesammenfald der også høres i "Spit It Out", og dertil kommer også et vist stilmæssigt sammenfald med Kashmir. Kashmir-light kortet skal dog ikke spilles, for der er andet og mere end bare et plagiat at komme efter.

Det tager lidt tid at vænne sig til den stramme, men underspillede produktion, og jeg krydsede flere gange undervejs fingre for at From Sarah ville træde udenfor linjerne, og lade lydbilledet eksplodere i støj, men den stramme produktion virker, og får musikken til at vugge støt og stabilt derudaf. Atmosfæren fylder godt i "Bad Wine", der fået kastet en stryger ind bagerst i lydbilledet til at binde det hele sammen, mere tilbagelænet gang i den er der på "Spit it Out", der hen over en bund af whiskers og løst spillet guitar bygger op til et stort brag, der gudskelov aldrig kommer, for formlen på nummeret holder. Det er dog på "Demons", at det hele går løs, og bedømt ud fra det hørte er den også det oplagte visitkort, og den oplagte åbner for ep'en.

Med det forbehold, at jeg kun har hørt 75% af ep'en, så tillader jeg mig alligevel at finde begejstringen frem. From Sarah er godt som det er, og harr potentialet til noget, der kunne blive virkelig fint fordelt udover en hel lp. Jeg tænker at gruppen kunne være en oplevelse live, hvor lyden nødvendigvis må rasle lidt mere. For hvor effektiv produktionen end er, så måtte der godt gives lidt mere line, og halsbåndet løsnes lidt, så der kan komme lidt ridser i lakken. Den stramme produktion er lige poleret nok til mine ører.    


(3 af de 4 sange fra "Notes" kan høres via Soundcloud, klik på titlen for at høre nummeret)

01. Demons
02. Bad Wine
03. Spit It Out
04. Notes

Minder fra Ærø #1

Da de første dråber faldt, var vi blevet varskoet af et ældre ægtepar, der smilende i en blanding af høflighed og skadefryd over, hvor langt fra alting vi var, gjorde os opmærksomme på det forestående regnvejr. Min kone tog barnevognen og vendte om, mens jeg med Ærøskøbing dækket af et tiltagende mørkt skydække i ryggen forsatte ud mod enden af Urehoved, for at se, hvad der gemte sig derude.

Endestationen for min udflugt var i forhold til turen derud et moderat antiklimaks. Markerne, de græssende dyr, vand til begge sider, med mere Ærø på den anden side vandet til venstre, og det Sydfynske Øhav ude til højre var i sig selv turen værd. Et forbud mod ophold på klinten, et forbud mod ophold på markerne, og et skilt med teksten ”privat vej” slået i jorden for hver af den håndfuld huse, der lå dér for enden af vejen, gjorde spidsen af Urehoved så rutinemæssigt ugæstfrit som kun et sted med et konstant gennemtræk af turister kan være det.

Med Urehoved i ryggen, og et overstået sideskift mellem Ærø og det Sydfynske Øhav overstået, indlod jeg mig på tilbageturen til Ærøskøbing. Byen var blevet indhyllet i et mørke som var den besat af en ond kraft, tordenen lød efterhånden så højt, at den ville kunne gøre en krig bange, og vinden tog umærkeligt langsomt, men tydeligt mærkbart til. Bølgeskvulp og kornets rislen fyldte tomrummene mellem tordendrønene, og mørket spredte sig fra Ærøskøbing og ud over vandet ud for byen.

Det Ærø, der befandt sig på den anden side vandet forsvandt langsomt ind bag et gardin af dis og regn, der blev trukket for udover det stykke hav, der skilte der hvor jeg stod fra Borgnæs Nakke, Blakstensodde m.m. og det andet Ærø blev reduceret fra et flerfarvet landskab til en mørk kontur.

Heste og får forsatte deres sløve græsseri, mens fuglelivet i strandkanten indlod sig på et overstadigt aktivitetsniveau som skulle det sidste lige nås før regnen kom. Disen over det andet Ærø blev stadigt tættere, mens regnen krydsede over mod Urehoved.

Jeg stod og pissede på stranden, et sted mellem mørke og lys, da regnen ramte med en kraft af den slags, der er ved skabe sig et navn i København. Det andet Ærø var nu helt væk, strandhusene matte i farverne, og trafikken af turister ikke eksisterende med undtagelse af et par tyske nummerplader. Kameratasken blev forsvarligt lukket med det indbyggede regnslag, og hætten på min trøje trukket så stramt op omkring mit ansigt, at regnen lød metallisk når den ramte ind på siden. Kameraet fik lov til at blive liggende, regnens intensitet kunne alligevel ikke gengives.

Myggesværmene ved hybenbuskene var forsvundet, det samme var strandgæsterne. Køerne lignede nogen for hvem regnen var mere upraktisk end egentlig ubehagelig. I min højre side, hvor regnen ramte ind på mig, kunne jeg mærke vandet løbe ned af min arm indenfor trøjen, og hjemvendt kunne alle lag tøj vrides.

Mæh var stadig lige så sjov en lyd, som da knægten hørte får bræge for første gang to timer tidligere.

6. august 2011: Jetski et sted mellem Svendborg og Ærøskøbing.

Clint og Polly.

"Apocalypse" var en sørgelig sang, og jeg har ikke haft pladen på siden det overvældende skuffende første lyt da den udkom. Det skal dog ikke stå i vejen for en tur i Lille Vega den 16. november, hvor Bill Callahan beærer hovedstaden med et besøg. Jyderne kan eventuelt se ham i deres hovedstad den 22. samme måned.

2. august 2011: Cyklist ved Hasmark Strand.

3. august 2011: Udsigten fra Stenstrup Station.

En reklame: Her i huset har vi af flere omgange brugt keramik og smykker fra Louise Egedal som gaver, og vi har også af flere omgange selv købt (og fået foræret) keramik derfra. Selv er jeg meget begejstret for de sarte, men kraftige farver, der kendetegner meget af hendes arbejde, og kan ikke sige mig fri for at gå en kende på røven i benovelse over hendes begejstring når hun fortæller om hendes vej frem til netop de farver hun bruger. Det sarte står i skarp kontrast til de grove upolerede overflader, der præger hendes fade. Hendes smykker er omvendt glaserede, materialemæssigt robuste, og alligevel feminine. Jeg anbefaler.

Et af de for mig største mysterier pt er, at det ikke er muligt at erhverve sig Lee Hazzlewoods "Cowboy in Sweden" på legal vis. Personligt kan jeg uden de store problemer finde plads til "Cowboy in Sweden" på min liste over de bedste plader gennem tiderne, og nyder stadig med jævne mellemrum godt af det vinyleksemplar jeg for et fåtal af kroner erhvervede mig i en genbrugsbutik for et par år siden.

Det er dog først for nylig, at det er gået op for mig, at pladen er et soundtrack til et svensk tv-program fra 1970. Jeg var godt klar over, at der var lavet et sådant program, men tænkte at programmet var bygget op omkring pladen, og ikke omvendt. Kun et par enkelte klip havde indtil for nyligt fundet vej til YouTube, men nu er programmet i dets fulde længde, fordelt over nitten klip, blevet lagt ud.

I forhold til stemningen i musikken, og Lee Hazzlewood monotone baryton virker det fuldstændig fucked up, at sidde og kigge på programmets blanding af Lee Hazzlewoods sangintroduktioner tilsat drømmesekvenser og turistklip fra Sverige. Jeg har nedenstående lagt tracklisten  til "Cowboy in Sweden" op, og linket til den tilhørende video, sluk eventuelt skærmen for ikke at få forpurret førstehåndsindtrykket.

A:
"Pray Them Bars Away"
"Leather & Lace"
"Forget Marie"
"Cold Hard Times"
"The Night Before"
"Hey Cowboy"
B:
"No Train to Stockholm"
"For a Day Like Today"
"Easy and Me"
"What's More I Don't Need Her"
"Vem Kan Segla"

Der bliver hevet godt og grundigt i gammelskoletrådene på Malk De Koijns opstandelse fra de døde. "Toback to the Fromtime" sakser indledningsvis introen fra Kool Moe Dees "To the Beat Y'all" (der nok i højere grad kendes fra Mobys "Bodyrock"), og forsætter så ellers de næste tre minutters tid udover stepperne i klassisk Malk De Koijn lyrisk stil.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes. "Toback to the Fromtime" er genkendeligt som Malk De Koijn, men langt fra så forrygende som det der blev leveret af Malk De Koijn Mk. I. Jeg ville til hver en tid hellere have hørt det nye nummer som de spillede på Roskilde i 2009 sluppet som single (for du er min pige girl.. und so weiter). Om den optræder på den nye plade, der bliver sluppet i september vil tiden vise. Den kommende koncert på Posten til november ville for et par år siden have syntes et must, men skuffelsen fra deres seneste optræden på stedet stikker stadig dybt. Et uengageret, upersonligt show (foran et i øvrigt svært usympatisk publikum) lå meget langt fra minderne på sen 90'ernes Midtfyns Festival, og den forventning P3s udsendelse af Roskildekoncerten havde sat liv i.Malk De Koijn skal være velkomne tilbage, men jeg er ikke helt sikker på at jeg graver det.