Meg Bairds nye album afstedkommer betragtninger af de kedeligere sider af livet som musikanmelder. Det er desværre ikke ment som ros til albummet.

Som anmelder lever man livet i overhalingsbanen, når emnet, man anmelder, enten fortjener skulderklap på skulderklap eller at blive skudt så hårdt ned, at der ikke er grund til at undersøge vraggodset for overlevende. I disse tilfælde finder fingrene selv tasterne, og hjernens eneste funktion reduceres mere eller mindre til at sige stop, når anmeldelsen synes lang nok. I andre tilfælde, hvor man intet får på hjerte af at høre sit anmeldereksemplar kan man ty til pressemeddelelsen, hive de brugbare gloser ud, omformulere resten og lade en lidt lunken tommelfinger indikere, om oplevelsen lå lidt over eller under middel. Og så er der de gange, hvor det synes mere interessant at fortælle om livet som anmelder end at udføre hvervet.

Den gennemsnitligt intelligente læser og opefter har selvfølgelig gættet, at de følelser, Meg Baird har vækket hos mig, hører til i sidstnævnte kategori. Leveret uden yderligere information end en trackliste og et indhold af musik, hvor jeg efter et par håndfulde gennemlytninger stadig ikke kan skelne de forskellige sange fra hinanden, gør anmeldelsen af Seasons on Earth til noget af det mest langsommeligt fremskridende og overskudsdrænende skrivearbejde, jeg nogensinde har givet mig i kast med.

Den fair anmelder vil naturligvis nævne hendes virke i folkrockgruppen Espers, trække paralleller til britisk start-70’er-folk og påpege, at melodiopbygningen minder meget om det, man også hører hos ligesindede Marissa Nadler, dog med en noget mere jordbunden vokal, der på godt og ondt ikke når så højt op som Marissa Nadlers. Det er hermed gjort.

Seasons on Earth er en plade for tedrikkere, skabt til at blive spillet i baggrunden hos folk med megen tid og tålmodighed, men for deres egen skyld stadig på et niveau, hvor musikken falder i ét med tapetet. Hørt nummer for nummer er Seasons on Earth ikke en dårlig plade som sådan, men som en samlet oplevelse er den så bragende anonym, at det overdøver musikken, oplevelsen og enhver interesse for at fordybe sig yderligere i, hvad Meg Baird desværre nok både har lagt hjerte og sjæl i.  

Køb en Espers-plade i stedet.

(Meg Baird "Seasons on Earth", anmeldt for Geiger)