Det er efterhånden et halvt år siden, From Sarah udsendte Ep’en Notes, der var god. Den rummede tre fine numre, ét enkelt virkelig godt, og vigtigst af alt viste den, at der var potentiale til noget større, når langspillerformatet en dag skulle tages i brug. Ep’en har i de senere år vist sig som en effektiv måde at stemple ind på, når man som nyt band skal tilrane sig opmærksomhed i en branche, hvor der går tyvetusind på dusinet. Verden er heldigvis sådan indrettet, at har man gjort det godt før, så skal der nok blive plads til én i spalterne igen, og denne karmavariant skal såmænd nok sikre trekløveret From Sarah noget omtale. De tre herrer i From Sarah starter nemlig ikke helt fra scratch. David Fjelstrup vil kunne genkendes fra Cody, Moogie Johnson vil kunne genkendes fra snart sagt hvad som helst, og til mit held kunne Ask Bock forleden høres på P6 som en del af Sleep Party People. Ellers havde jeg været i bekneb for et sted at placere ham, men der vil han altså kunne genkendes fra.

Jeg nåede at miste lysten til at anmelde From Sarah, før jeg kom i gang. Kombinationen af en sovende søn og et par defekte hovedtelefoner tvang lydniveauet ned i en grad, hvor musikken flød sammen til en sovs præget af lidt for megen kulør. Dage senere, og en mulighed for at dreje volumeknappen mod højre meldte sig, og det samme gjorde en mindre åbenbaring. Det der med, at first impressions last, er intet andet end en gang markedsføringsgejl. I tilfældet From Sarah skulle det i hvert fald vise sig, at (cirka) tredje gang blev lykkens gang. Detaljerne myldrede frem, og pladens helhed stod klart frem for mine ører.

Der er som på de fleste gode plader meget at hente på Are We Ok? ved at lytte efter, og ved at lytte mere end én gang, før man fælder dom. Are We OK? er en plade af den type, der fungerer som helhed og glimrer i enkeltheder. Højdepunktet er ”Demons”, den eneste genganger fra Notes-ep’en, der bryder den gennemgående forknyttede stemning på pladen og river én med, godt hjulpet af sin grænsende til funky basgang. Det er dog det forknyttede, og på ingen måde funken, der udgør pladens røde tråd. Produktionen er stram, armene er ind langs kroppen, og hjertet bliver knuget til randen af klaustrofobi, mens man venter på, at pladen bliver forløst, men det sker ikke. Netop den undertrykte og uforløste stemning grænsende til det frustrerende er en af pladens store kvaliteter. I pressemeddelelsen hedder det: ”At være menneske blandt mennesker kan være den sværeste disciplin. Efter en barndom i en sekt føler man sig svigtet af himlen. Kan man være sig selv, når man er sammen med andre?” Svaret er muligvis gemt i teksterne, men når jeg lytter til Are We Ok?, får jeg i hvert fald fornemmelsen af behovet for at bryde fri fra noget. Om det er bevidst?

Enkelte feinschmeckere vil måske snøfte hånligt, når jeg kaster navne som Saybia og Kashmir ned på referencelisten, men From Sarah rummer mange af de samme kvaliteter, der har bragt de nævnte navne et bredt publikum. Trods den forknyttede stemning, den tidskrævende tilvænning og de store emner, består Are We Ok? af en række ganske umiddelbare numre. ”Wish”, ”In the Park” og titelnummeret kan jeg sammen med ”Demons” blive ved at vende tilbage til. Hvad Are We Ok? ikke har, er et egentlig hit. Det er ikke en kritik, blot en konstatering, og grunden til, at jeg ikke tror From Sarah for alvor får opmærksomhed hos den menige P3-lytter, og hvem der ellers ville have godt af at blive præsenteret for gruppen. Selv er jeg glad for at have mødt dem og håber, at vi snart skal høres ved igen.

(From Sarah "Are We Ok? anmeldt for Geiger)