Mens jeg går rundt og venter på at posten skal bringe mig et anmeldereksemplar af den kommende Baby Woodrose udgivelse, så har selvsamme post i dag leveret den seneste Orpheus-udgivelse ”De Sidste Her På Jorden”, der dækker over dele af Spids Nøgenhats Roskildekoncert fra sidste år. DR havde i en periode rettighederne til at streame koncerten, og mens det stod på fik jeg hørt koncerten så meget, at jeg skulle tro, at jeg havde været der selv. Der er dog langt fra oplevelsen af et stream på et par billige computerhøjttalere, og til 12” vinyl serveret fra et inside-out cover på 33 rpm over et ordentligt anlæg. 

De to sider gemmer på tre numre pr. side.

A:

Hobittens Flyvetur

Lil’ Johnny’s Mund (Røde Mor)

Mandsang (Furekåben)

B:

Det Psykedeliske Tapet

Langebro (Gasolin’)

Ud På Landet (Aron)

Kulminationen er fortolkningen af Furekåbens ”Mandsang”, der bliver ved og ved og ved, og river én længere og længere ud til man ikke kan bunde mere for bare syre, det er himmelbestormende godt og jeg tvivler ikke et sekund på, at hvis man ville, så ville man kunne stoppe tiden, krige og jordens rotation omkring solen i de ti et halvt minut det står på, ved at omdirigere de kræfter, der slippes løs i nummeret. Jeg har forgæves forsøgt at finde frem til en setliste fra koncerten. Pladen dækker ikke det hele, men fandeme om jeg kan huske, hvor meget der måtte mangle. De fire coversange er alle fra koncertens sidste del, og er vist, hvad der var af coversange. Der må mangle noget af Spids Nøgenhats eget, og det gæt alene gør, at jeg vil konkludere at dette skulle have været en dobbeltlp. Geiger, Gaffa og DR har skrevet om koncerten, men ingen retfærdiggør, hvordan det lyder, og hvordan det ifølge forskellige førstehåndsoverleveringer skulle have været.