Min lørdag stod primært i Frodegruppen 40's tegn. Stor var glæden da jeg sidste uge opdagede, at de skulle spille i Svendborg, og endnu større blev den, da jeg opdagede at Mouritz/Hørslev også stod på programmet. Den slags arrangementer er værd at rejse efter.
Vi tog tidligt afsted, for udover aftenens program, skete der også gode ting tidligere på dagen. Opslaget lød "Klokken 12 marcherer Frodegruppen 40 fra byens torv op til Vinylen, mens de fremfører "Sidse Adele Hansen er død". Klokken lidt over 12 blev der hostet højlydt for at gøre marchfører Jens Blendstrup opmærksom på at han nu var marcheret forbi. Det må have været et bizart skue for de forbipasserende. Fuldskæggede Blendstrup med tekstark i hånden i front for en broget forsamling af tilhørere, enkelte overrislede med tehætter på hovedet, bandmedlemmer med ghettoblaster i hånden og klaver på skulderen, og et sted i udkanten af flokken mig med et saligt smil på læben.
Efter marchen blev der holdt pladereception i Vinylen, hvor Frodegruppen 40's seneste plade "Angst i Det Postmoderne Samfund" kunne købes. Pladereception i Vinylen, alligevel havde gruppen kun medbragt cd'er. Der skal dog ikke peges fingre, cd'en blev købt, lp'en bestilt, ordrebekræftelse er modtaget, og inden ugen er omme formoder jeg, at der er bragt orden i sagerne. Efter at have boet i Svendborg en del år, og sidenhen have arbejdet i byen som pladehandler i endnu flere, var det en fornøjelse at se, at der trods alt stadig kan eksistere en uafhængig og i øvrigt charmerende vinylforretning i byen. Omgivelserne er beskedne, og den er drevet på foreningsbasis, men den er der.
Den forgange weekend har Svendborg lagt lokaler til en masse lyrikarrangementer, og den store finale var et trippelprogram med de to førnævnte og PS & Guldkalvene, der skulle vise sig at være et ensemble af genkendelige hoveder fra det fynske poetry slam miljø. Stedet var kulturkonsulatet, nabo til Vinylen, og lokalerne, hvor jeg tog det mit første år i butikslære. Backstagelokalerne er henholdsvis afdelingen for hjemmebio og bilstereo, baren er det tidligere papkasselager og dele af afdelingen for store højttalere, kontoret er blevet til et ekstra toilet, og sofaen jeg sad i stod cirka, hvor kassen i sin tid var placeret. At kalde stedet for Kulturkonsulatet er en lille genistreg, for der er virkelig tale om en repræsentation i fremmed land. For, hvor charmerende en by Svendborg end er, så sker der virkelig et minimum på den front. Det var engang min plan. at flytte tilbage når jeg på et tidspunkt blev "voksen", nu kan jeg ikke se hvornår jeg nogensinde skulle blive så voksen, at jeg ville kunne holde ud at bo et sted med så lidt action på kulturkontoen. Vi, der er flyttet fra landet og ind til byen ved at idyllisk blot er en omskrivning af røvsygt.
Der blev serveret Dansk Pilsner til en tier, og fremmødet fyldte godt i de ikke alt for omfangsrige lokaler. Lydprøverne var forsinkede, så mens vi krøb hen og fandt en plads i en sofa, kæmpede Frodegruppen 40 sig igennem en en håndfuld falske starter, og efter dem gik Mouritz/Hørslev på scenen til først lydprøve, og nu hvor de alligevel stod der, gik de bare på. Mouritz/Hørslev havde smidt sikkerhedsnettet. Lone læste kun nye digte op, og langt hen ad var det også nye sange, der blev spillet. "Lindevang Station" glimrede blandt alt det nye, der synes mere rustikt end tidligere materiale, men omvendt lyder alt, der bliver fremført under så akustikmæssigt udfordrende forhold som de har på Kulturkonsulatet nok en kende rustikt. Mouritz/Hørslev var som altid en fremragende oplevelse, og nyheden om at de går i studiet om en måneds tid for at starte op på deres tredje plade, gjorde ikke oplevelsen mindre god.
PS & Guldkalvene blev overstået, og var en oplevelse jeg ikke ønsker at genkalde mig, hverken i ord eller tanker. Det gør jeg til gengæld gerne med Frodegruppen 40. I alle de år jeg har haft kendskab til gruppen har det virket som om de kun har spillet live i Aalborg og København, men endelig havde de fundet vej til noget, der lignede et spillested i noget nær noget der lignede en overkommelig afstand fra hvor vi bor. Der blev åbnet med "Græsslåning" fra "Piksvingeri & Negerlege" og så gik festen ellers slag i slag over nyt og gammelt, stok og sten og naturligvis peakende med "John Danser Grøntsag". Det var en fest, det var en fornøjelse og det var vildt at se hvordan et bænket lokale forvandlede sig til en autonom balsal i takt med at koncerten skred frem. Oplevelsen af Frodegruppen 40 live er et øjeblik jeg har ventet meget længe på, og øjeblikket skuffede ikke. Knæfald og stor applaus herfra.
Hvis den spritstive videoamatør henne i hjørnet fik det hele med, så kan aftenen genkaldes her:
"Oh Else"
"Angst I Det Postmoderne Samfund" kan bestilles hos Elektrolyt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar