Der findes intet visuelt virkemiddel så effektivt som tåge. Dette ubrugelige vejrlig, der kan få selv de mest dagligdags ting til at fremstå mystiske og tidløse, denne dyne af gråt intet, der kan trækkes ned over selv det kedeligste landskab og få det til at fremstå som ukendt land, dette gigantiske værktøj, der må være tiltænkt fotograferne den dag vejret blev opfundet, for der findes intet virkemiddel i hverken Photoshop eller lignende programmer, der kan fremmane den samme stemning som tåge. 

 

Det er absolut ikke ubevidst, at jeg kalder tågen for et værktøj, for som det er med værktøj, instrumenter og så meget andet man skal lære at bruge før det kaster resultater af sig, så er der nogen, der evner at lære håndværket i en grad, at de mestrer det, og andre der slipper mindre heldigt derfra. I tilfældet Robero Schena sidder man tilbage med fornemmelsen af, at man har at gøre med en af mestrene indenfor faget tåge. 

Roberto Schenas serie ”SP 67”, der for nylig er blevet udgivet i bogform på Punctum Press, er en visuelt tung oplevelse. De få steder tågen ikke hersker i billederne tager natten eller et kraftigt nedbør over. Virkeligheden sløres, og det der står tilbage er veje ingen kan se hvor ender, uigennemtrængelige landskaber, natoplyste byer, der synes umulige at nå, nattevandrere, bilvrag og diffuse billeder, som minder dagen derpå, hvor det står utydeligt om de var en del af branderten eller drømmene i søvnen, der fulgte. Serien er mareridtsagtigt, som en gyser eller et Playstationspil, hvor det hurtigt står klart, at dyrene skal man holde sig fra. Fra closeuppet af hestens vilde øjne, over de strejfende hunde om natten og til svinet, der majestætisk hovent troner fra en bakketop, med skoven gemt i tågen som bagtæppe, udstråler alle dyrene en kom ikke for nær attitude. 

Man ønsker heller ikke at komme for nær, det ville virke som en straf, at skulle kastes ind i landskabet, der fremstår sammenbidt og uforsonligt. Det har taget Roberto Schena tre år, at fremelske denne serie, og hans tålmodighed har givet et fantastisk afkast. Serien tager udgangspunkt i landskabet omkring en tretten kilometer lang landevej tæt på Genoa. Uden at kende til området nægter jeg at tro på, at vejret og omgivelserne, hver dag tager sig sådan ud, men det er lykkedes Roberto Schena gang på gang at fange en stemning, der går igen i området. På samme måde som krigsbilleder kan rumme stor æstetik, drages man af disse billeder, mens man priser sig lykkelig for, at man kan nyde dem på afstand. 

Bogen kan bladres igennem på Roberto Schenas hjemmeside, klik på øverste billede for at starte slideshowet.