De sidste 14 dage har postbudet rendt mig på dørene. Samtlige forudbestillinger af plader gjort i dette forår er landet på cirka én og samme gang, samtidig med, at flere uundværlige nye titler har set dagens lys. Her et kort resume af seneste tids pladekøb.

Spain "The Soul of Spain"

Jeg var forbandet over ikke at se Spain, da de midt i maj gæstede landet cirka samtidigt med at "The Soul of Spain" blev udgivet. Jeg tror det kunne have været noget nær magisk, at se gruppen genopføre "Blue Moods of Spain". Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en gruppe turnerer rundt med deres 15 år gamle debutplade, når de netop har udsendt nyt. Forklaringen er sandsynligvis en vis portion selvindsigt, for på "The Soul of Spain" underpræsterer Josh Haden desværre. Der er flere fejende flotte højdepunkter, men også støjende, mere rockede øjeblikke, der skæmmer signaturlyden, og mere end et bud på fornyelse virker som en famlen efter et ståsted.

Baby Woodrose "Third Eye Surgery"

Pladen er tidligere beskrevet her på hjemmesiden, men til gruppens koncert i Odense blev pappromoen erstattet med et fint eksemplar på rød vinyl, der både overlevede efterfølgende værtshusbesøg og usikker cykeltur hjem. Koncerten var god, men efter at have set gruppen flere røv- og håndfulde gange, så var det alligevel en mild fornemmelse af skuffelse, der prægede den efterfølgende karaktergivning. En del af forklaring peger måske i retning af Lorenzo selv, der (gætter jeg på) var mere vind og skæv end jeg har set ham før. Da han på midtvejs i koncerten fortalte om hvor pissefedt det hele lød i kassen (scenen), som han bare elskede, og håbede det lød lige så pissefedt ude hos os, der var hippieparodien fuldendt. Mere attack, mindre kærlighed næste gang.

Bonnie "Prince" Billy "Now Here's my Plan"

Ep'en, der følger, hvis man ønsker det, med den nyligt udkomne samtalebog "Will Oldham on Bonnie "Prince" Billy"er en fin mellemspiller her mens man venter på nyt. Seks gamle numre med stort held opdateret til at lyde som de åbenbart skal i 2012. Størst held er der med "After I Made Love to You" og "I See a Darkness", men ep'en alene er begrundelse nok til at købe bogen.

Marissa Nadler "Sister"

Jeg har mumlet det, jeg har antydet det, og nu udbasunerer jeg det fra tagenes top. Dette er Marissas Nadlers hidtil bedste plade. Der er blevet lagt et låg på furien, og sangeren inde bagved har taget over, og leverer de fineste sange denne verden endnu har set i år. Førstesinglen "Wrecking Ball Company" overgås i skønhed kun af "Apostle", der til gengæld overgår alt. Jeg er begejstret og forelsket på en og samme gang i dette album, det kan kun anbefales, og folk, der ikke mener de er til Marissa Nadler, kan kun anbefales, at pakke forbeholdene væk.

The Czars "Sorry I Made You Cry"

Mit eneste record store day indkøb (købt på nettet) er et gensyn med en gammel kending, denne gang klædt i sart blå vinyl. Det er muligvis verdens bedste coverplade, hvor John Grants tidligere outfit giver sig i kast med alt fra Abba over Simon & Garfunkel til Connie Francis. Et must have, hvis der nogensinde fandtes sådan en ting.

Woven Hand "Live at Roepan"

Den dommedagsdundrende halvindianer Dave Eugene Edwards i levende live. Tung at danse med, med alle de rå og blottede nerver dækket til, men med en fuldbyrdet lyd, der yder hans sange stor retfærdighed. Pladen kræver lidt tilvænning, hvis man forventer den vanlige intense lyd, men belønningen er stor. Jeg har endnu ikke haft den medfølgende dvd sat på, men forventer ikke at en billedside tilfører optagelsen noget, til gengæld tror jeg, at det giver noget til oplevelsen ikke at skulle igennem tre sideskift, men kunne opleve koncerten i et take.