Fuglenes sang er musik. Den har form. Dens opbygning kan beskrives.

Andet udspil fra Dans & Lær er ikke længere nogen vårunge. Udspillet kom for snart et par måneder siden, men det har taget tid, at vænne sig til den markant anderledes lyd, der er på "Flere fugle". Hvor "Havens fugle" var et rendyrket mediativt udspil med tilsat fuglepip, sker der mere på "Flere fugle".

Dans & Lær er skiftet fra at være en enmandshær til  at være et ganske lille band. Det umiddelbare resultat er, at der er kommet langt flere lag på musikken. Der funkes ofte igennem på numrene, og nogen har været i retrokassen og hentet elektroniske virkemidler fra for 10-15år siden. "Musvit" er Chemical Brothers, der bygger et nummer op, "Carl von Linné" er Air anno dengang de var på toppen. "Stær" er indledningsvis ren drone, og i de efterfølgende "Gulbug", "Rødhals" og "Blåmejse" synges der i et kor, der mere fungerer som en instrumentering end egentlig sang.  Inputtenes forskellighed til trods, fungerer det fint som en samlet enhed, og pladen vokser til en stor oplevelse, når først man har knækket koden.

De første par gange jeg havde "Flere fugle" på anlægget syntes jeg, at der skete alt for meget. "Havens Fugle" er blevet mit weapon of choice når blodtrykket skal ned, og jeg havde håbet på noget lignende fra "Flere fugle". Det fik jeg ikke i første omgang, og jeg har af et par omgange opgivet pladen fordi jeg syntes lyden blev for eksperimenterende i forhold til "Havens fugle"'s mere konventionelle lyd. Efter at have fået brudt mine egne forventninger ned, har pladen som en fugl phønix rejst sig fra asken. Det er dansabel ornitologi når det er bedst, og "Grønirisk" burde være fast pensum i biologitimerne for de mindste. Det burde begge pladerne, men lad os starte med beskedne krav og tage den derfra.