Jeg kan ikke prale af, at jeg kender Thomas Thomsen, men jeg hilste på ham et par gange, da han sammen med resten af Pluto indtog den ene side af den splitsingle pladeselskabet jeg har en andel i debuterede med. Jeg hilste på ham til Radiohuset Rocker, hvor Pluto først gik på, da jeg selv havde rømmet skib og taget turen til Calexico i Amager Bio, jeg hilste på ham da Pluto og Olesen-Olesen delte plakat i Vanløse, der hvor der står Kulturhus på den lokale Føtex, og jeg hilste på ham da han kom ud fra bag baren på Bang & Jensen for at modtage Plutos andel af splitsinglen.
Det var alt sammen i 2006. Pluto medvirkede på førnævnte splitsingle og udgav ”Ingen Ved Hvorhen”, deres tredje plade, der med ”Guldlok” kastede en ugens uundgåelige af sig på P3, og trak fine ord fra anmelderne. Det brede gennembrud udeblev endnu engang, og man kunne allerede i anmeldelserne fornemme, at det heller ikke var ventet. Gaffa startede deres anmeldelse med at konkludere, at det er sjældent retfærdigheden sker fyldest, og Soundvenue brugte den indledende linje i deres anmeldelse på at kalde Pluto en velbevaret hemmelighed. Vi var dog flere i min omgangskreds, der lod os begejstre, og siden har gået og ventet på nyt, der aldrig er dukket frem. Siden Thomas Thomsens navn dukkede op på Henrik Olesens fine ”Ukendt under andet navn” EP i 2010 har jeg grundet over hvorfor der ikke skete mere. Derfor tog jeg bladet fra munden, satte fingrene til tastaturet og skrev til Thomas Thomsen for at høre, hvad der skete.
I et interview med Gaffa fra 2003 citerer Thomas Sune Wagner for at sige "nu gi’r jeg det her to plader mere, og hvis Danmark ikke har fattet det på det tidspunkt, så opløser vi bandet og prøver noget nyt.”, og citatet virkede som en god indgangsvinkel til Plutos forsvinden ud i det blå. Var det det manglende gennembrud, der havde tæret tålmodigheden i bund i en grad, at gruppen ikke længere gad kæmpe for noget, der ikke skete, eller hvorfor forsvandt Pluto uden at sige farvel?
”Jeg kan stadig godt lide Sune Wagner-citatet, men det var nu egentlig ikke derfor vi stoppede. Der var nok i virkeligheden to overordnede grunde. Den ene var at jeg i løbet af produktionen af ”Ingen ved hvorhen” fik en fornemmelse af at vi ville noget forskelligt: Jeg ville gerne prøve at udvikle udtrykket - om det så skulle være i en mere poppet og elektronisk retning, eller mere støjende, ambient, ekspressivt eller noget helt tredje. Ronni og Janne var - i hvert fald som jeg oplevede det - mere optagede af at holde fast i det de opfattede som Pluto's udtryk - dvs. at det helst ikke måtte blive for poppet, elektronisk, etc.
Den anden årsag var, at vi opfattede selve processen med indspilningerne meget forskelligt: Indspilningerne var fordelt over godt og vel et halvt år i vores eget studie og jeg følte mere og mere at jeg endte som musikkens dårlige samvittighed - at det hele tiden var mig der skulle insistere på, at vi blev nødt til at bruge den nødvendige tid på pladen, også selvom det betød at vi måtte nedprioritere og flytte rundt på andre ting i vores liv. Det blev til sidst ret surt for mig da jeg oplevede at Janne og Ronni grundlæggende var modstræbende overfor den prioritering. Vi er stadig gode venner og har siden talt om det flere gange. Janne og Ronnie oplevede slet ikke den modsætning, og hvem ved - måske ligger sandheden et sted midt imellem. Det korte af det lange er, at jeg til sidst syntes, at processen blev ret sur uanset, hvis fejl det så var. Og dette kombineret med at vi også ville nogle forskellige ting rent kunstnerisk gjorde, at jeg tænkte, at det var tid til noget nyt - hvilket så blev starten til den soloplade, der langt om længe er ved at være på vej.”
Pluto udsprang af bandet Sub Rosa, der i 1994 blev startet af blandt andet Thomas, og fra starten også havde Janne med. Gruppen nåede at lave en enkelt demo, der kastede et ophold på Det Elektriske Barometer af sig, og fik også et nummer med på Starsearch 5. Sub Rosas seks medlemmer kunne dog ikke blive enige om en fælles retning, og da der blev lagt op til et stilskifte, hvor Thomas skulle være ny hovedsangskriver, trak et par af medlemmerne sig, kort tid efter forsvandt yderligere to for at hellige sig henholdsvis studierne og maleriet. Thomas Olsen kom til på trommer, og kort efter kom Thomas Nygaard med på bas. Begge blev fundet gennem opslag i hedengangne Baden-Baden. Gruppen udsender de tre demoer ”Sort Demo”, ”Grå Demo” og ”Hvid Demo”, og opnår at blive månedens demo i majnummeret af Gaffa 2001. Den egentlige debut kommer med ”Forfra”, der bliver udsendt på Display i 2002 og ender med at sælge omkring 500 eksemplarer.
Diefenbach havde året før udsendt deres første plade via distributionsselskabet MNW, og i den forbindelse var Display blevet grundlagt. Da Pluto et halvt år senere skulle udsende ”Forfra” var det lettere for dem, at få en distributionsaftale ved at blive udsendt via Display, og mere end et egentligt pladeselskab udviklede Display sig til et venskabeligt samarbejde mellem de involverede bands, der senere også kom til at indbefatte Geisha. EPO-555 var tæt på at komme med i klubben, men Display blev overhalet indenom af Crunchy Frog, der på det tidspunkt høstede international succes med Junior Senior og Raveonettes. Ebbe Frej fra EPO-555 forklarer ” Det var ren og skær benovelse over bagkataloget på Crunchy, der fik os til at tage det valg. Vi ville gerne til udlandet og her var Chrunchy Frog det eneste bud på et dansk pladeselskab med dét fokus. Display pegede i retning af et stilbevidst københavnerpublikum, hvor Crunchy fik os til at drømme os over Atlanten.” Igennem Display hjalp grupperne hinanden med udgivelser, og det blev også her at Pluto i 2003 udsendte ”Støv/Eller/Støj”. Diefenbach trak sig ud af samarbejdet, da de blev signet på engelske ”Wall of Sound”, og da Geisha holdt pause på ubestemt tid røg Display også på vågeblus.
Et stykke tid efter udgivelsen af ”Forfra” stopper samarbejdet med Thomas Olsen. Ind kommer i stedet Ronnie Øhlers Pedersen som Thomas Nygaard kender fra musikmiljøet i Vordingborg. Thomas Nygaard forlader selv Pluto et halvt år senere, for at få tid til sit soloprojekt Halph, selvom han optræder på pladen, så falder hans exit en måned før indspilningerne af ”Støv/Eller/Støj” begynder. Erstatningen bliver Moogie Johnson, den ene halvdel af Munck//Johnson, der deler øvelokale med Pluto, og altså senere udgivelse på den føromtalte splitsingle. Pluto skriver kontrakt med Good Guy’s Recording Company i 2005. I 2006 udkommer først ”Ingen ved Hvorhen”, og sidenhen splitsinglen, der skulle blive det sidste vi kom til at høre fra Pluto.
”Når jeg ser tilbage på det nu tror jeg egentlig ikke vi kunne være nået så frygtlig meget længere ud end vi gjorde. Hvis vi havde turneret mere og havde været virkelig fremme i PR-gummiskoen så kunne vi måske have nået et lidt større publikum, men jeg tror egentlig ikke det havde gjort nogen enorm forskel. Jeg tror simpelthen, at den type musik vi lavede er for tilbageholdende til at nå særlig bredt ud, dengang som nu. Og jeg er grundlæggende rigtig glad for det vi gjorde og nåede - ikke mindst fordi det er noget vi set i bakspejlet stadig kan stå 100 % inde for og fordi det stadig er nogle plader, der har noget på hjerte og er stærke på deres egen måde.”
Det har taget seks år fra Pluto blev skrinlagt til den første plade i eget navn. Det eneste musikalske output, der i de år er kommet fra Thomas, var et bidrag i eget navn til opsamlingspladen ”Hjemstavn”. Erik Jensen omtalte i Politiken ”KBH” som ”..en moderne popsang med alle kvaliteter til at blive et hit til ære for hovedstaden”, men bortset fra denne enlige svale, har der været tavst omkring Thomas Thomsen.
Hvad er årene så gået med udover hverdagenes arbejde med freelanceopgaver indenfor restauration/café og projektarbejde i en NGO? ”Først og fremmest har jeg fået to børn, hvilket har taget meget tid - ikke mindst fordi vi har to drenge, der har sovet ret dårligt, og vi har været nødt til at tilrettelægge vores hverdag sådan, at jeg har taget næsten alle nætterne. Det har gjort at jeg i meget lange perioder har været oppe tre-fire-fem gange hver nat hvilket selv sagt gør at man ikke har supermeget overskud til andet end det allermest nødvendige.” Men tilgangen af børn satte også skred i en udvikling, der var gang i i forvejen. Thomas fortæller, at det har givet en mere struktureret tilgang til arbejdet med musik, simpelthen ved at han nu betragter musikken som et stykke arbejde, der skal udføres. ”Det nytter ikke, at sidde og vente på den guddommelig inspiration, inspireret eller ej, skal man gå i gang og så skal inspirationen og idéerne nok dukke op igennem arbejdet. Det lykkedes ikke altid, men i det lange løb bliver man mere effektiv og bedre til det man gør.”
Helt tavst har der dog ikke været, for sideløbende med indspilningerne af den nye plade, der har stået på on/off siden efteråret 2008, så har Thomas produceret for Attrap, With No Arms and Legs og Ukendt under andet navn. Sidstnævnte fungerer som alias for Henrik Olesen, der her fortæller om samarbejdet ”Jeg mødte Thomas i forbindelse med Olesen-Olesens "Solsort og forstærker"-turne i 2006, hvor Pluto skulle varme op til en enkelt af koncerterne. Jeg kendte til - og kunne rigtig godt lide - Thomas´ musik og lyrik i Pluto, vi faldt i snak og svingede umiddelbart godt sammen. Kort tid efter inviterede jeg ham til at være guitarist på min del af Olesen-Olesens afskedsalbum "Kain & Abel". Samarbejdet var rigtig fint og udviklede sig til det, man vist kan kalde et venskab. Da jeg i 2008 begyndte at arbejde med det solo-materiale, som senere skulle blive til Ukendt under andet navn, var Thomas af flere grunde mit foretrukne valg: jeg havde brug for en samarbejdspartner og medproducer, som jeg var fortrolig med, og som kunne give mig med- og modspil i de rette doseringer. Det var også vigtigt for mig, at Thomas selv er sangskriver og på mange måder minimalist som jeg, ligesom hans sans for poesi i såvel musik som tekst spillede en rolle. Det er svært helt præcist at sætte fingeren på, hvad Thomas tilførte mine sange, men samarbejdet med ham var på mange måder med til, at vi langsomt fik formet sangene på en facon, som gav mig en tro på, at jeg godt kunne "stå på egne ben" efter bruddet med Peter.” Thomas har også været ind over som medproducer på enkelte sange på den nye Ukendt under andet navn mini-lp ”Ekskursion, der udkom i juni 2012.
Til september udkommer "Alt det jeg troede du bedst ku' li'". Første plade i eget navn, og i høj grad en soloplade. Casper Henning Hansen har taget sig af de trommer, der ikke er programmerede, og Dennis Thang Block bidrager med et par guitarlinjer til en enkelt af sangene, men ellers har Thomas selv indspillet det hele. Pladen bliver en selvudgivelse. ”Flere selskaber viste interesse, men ingen gjorde mere ved det , så jeg endte med at tabe tålmodigheden med den proces og sige 'så gør jeg det sgu bare selv'. Jeg vil hellere udgive den selv og gøre mere af arbejdet selv og måske så risikere at pladen ikke kommer så bredt ud som den måske kunne end jeg vil gøre en masse arbejde for at tækkes et pladeselskab”.
Arbejdet med pladen tog sin begyndelse med indspilningen af ”KBH” til ”Hjemstavn”. Hovedparten af sangene til "Alt det jeg troede du bedst ku' li'" blev skrevet fra efteråret 2008 til vinteren 2009, og mixet i løbet af 2010, og har bortset fra en manglende masterering ligget klar siden starten af 2011. ”Det er selvfølgelig lang tid at bruge på en plade, men jeg har også brugt virkelig meget tid på at prøve ting af både teknisk og i forhold til instrumentering og arrangementer. Og jeg er rigtig glad for resultatet - ikke mindst fordi det på mange måder er noget andet end Pluto. Man skal forvente noget andet end Pluto. Det er mig der har skrevet sangene og det gør selvfølgelig at der i sangskrivning, stemning, osv. er nogle ligheder med Pluto, men det overordnede udtryk er væsentlig mere poppet og måske også nok mere udadvendt.”
Meget er sket i pladebranchen siden Thomas sidst var pladeaktuel, salgstallene er raslet ned, og musik er ikke længere et fysisk medie, forventer Thomas, at det er en udvikling, der kan mærkes? ”Både og. Alle taler jo om det, og jeg kan jo også se det på at der bliver slynget nogle andre tal rundt end sidst jeg var pladeaktuel. Men samtidig er den plade jeg kommer med jo ret anderledes end Pluto og skal dermed også håndteres på en anden måde rent praktisk mht. promotion, salg, etc. Det slører forskellene, at udgangspunktet har ændret sig, men altså. Jeg prøver nok at gå til det på samme måde som jeg altid har: Hvis der er nogen der kan lide pladen og køber den er det superfedt. Og hvis der så er nogle andre der ikke kan lide den, så er sgu også fair nok. På dén måde er og bliver jeg en virkelig dårlig sælger.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar