Klæbehjernerne vil måske kunne huske, at Ukendt under andet navn er lig med Henrik Olesen(-Olesen), og at jeg udråbte det første udspil til årets danske udgivelse i 2010. To år senere er tyve minutters ny spilletid fordelt på syv numre og pakket i en ikke ligefrem farvesprudlende digipack blevet leveret til min dør.

Jeg er gennem årene stået af på så mange personlige favoritter jeg ellers havde svoret livslang troskab til, at det efterhånden er blevet en mere ængstelig end glædelig affære, at skulle høre nyt fra gamle favoritter. Skyggen på nejhatten var vanen tro også trukket langt ned i panden under de første gennemlytninger, men som de tyve minutter blev til timer tilbragt i selskab med pladen, blev hatten fjernet, og udsynet uhindret så det blev muligt, at se "Ekskursion" for hvad den er. Og det "Ekskursion" er, er en fuldt ud godkendt opfølger til den selvbetitlede debut.

Som det skal være, eller måske snarere som jeg gerne vil have det, så er den rød tråd ført videre fra sidst, forfinet og med små afstikkere til nye territorier. Der hviler en ro over numrene, som man ikke ville forvente, at finde i numre med den klassiske poplængde omkring de tre minutter. For de fleste af dem gælder det, at musikken er viklet rundt om en repetition af en kort tekst, der næppe kunne stå alene, men som i samspil med musikken er ren poesi. Disse sange udvikler sig med tilføjelsen af små næsten usynlige lag undervejs. 

Tiden står stille, men stagnerer ikke når man hører "Newton". I toner en fornem outro, der repeterer lidt fra naturvidenskabens abc, hvis man skulle have glemt sin børnelærdom om tyngdekraften. Ikke at nummeret gemmer sig sidst på "Ekskursion" og lukker pladen ned, men fordi melodien er så fornemt skåret, at den ville kunne ophøje hver en rulletekst til stor skrivekunst, og redde soundtracket til enhver film på falderebet. "Newton" var den ene af de to teasere, der blev lagt op før Ukendt under andet navn udsendte "Ekskursion" for små 14 dage siden. Nu er der så kommet en billedside til, og selvom det næppe er de store tidevandsforskydninger Tystrup Sø kan byde på, alligevel var det stedet, hvor videoen til "Newton" blev indspillet.

månen trækker i havet/æblet falder fra træet/jorden roterer om solen/vi falder ned/Newton ved besked

"Newton" er pladens tidsløse øjeblik, hvor nutiden i langt højere grad trækkes ind i pladens resterende numre. "Mindre er mere", Centralnervesystem", og "Lille remse" er alle beslægtede med "Newton", men tilsat flere effekter og fremstår mere moderne i deres udformning. Som på "Newton" er der tale om simple melodier med en repeterende tekst, men hver med deres personlighed.

"Far vel hjem" byder på blød voksenmandsdisko, komplet med syntetiske trommer og billigt keyboard, mens "Håb i respirator, drømme i drop" er pladens bud på kant, stramt og klaustrofobisk sat op med samme syntetiske rytmesektion, og lyder på en minus minus giver plus måde som Love Shop da de var værst. Til sidst står "Sangen synger sig selv" alene tilbage, og bliver det sidste man hører før "Ekskursion" løber tør for tid. "Sangen synger sig selv" er det mest forventelige nummer på "Ekskursion", og det der læner sig tættest op af den selvbetitlede debut. Det gør slet ingenting.

Jeg tænkte skilmisseplade, da jeg første gang hørte Ukendt under andet navn for to år siden. Det var det ikke, men tekster om flugt, brud og indadskuende linjer gav illusionen om en mand på vej videre, det var han ikke. "Ekskursion" er mindre søgende end forgængeren, tekstillusionerne om en mand på vej videre stikker stadig sit hoved frem, men naturen, årstiderne m.m. er også kommet med om bord. Jeg tænker, at den første plade i højere grad er blevet eksperimenteret frem, hvor indspilningsprocessen denne gang er blevet startet med et: det bliver sådan vi gør. Der er en stilren ro over pladen, som kun en mand, der ikke skal bevise noget kan komme med. 

"Ekskursion" er en kompakt og helstøbt enhed, der ikke frådser med noget, men med simple midler og et fåtal af ord gør godt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal kede nogen, men for mænd med fødderne plantet solidt i jorden og et godt greb om det nære, er dette indsigtsfuld popzen af høj, høj klasse.

Soundcloud/Facebook