Da han først var inde ved købmanden gad han ikke gå ud i bilen for at se om huskeseddelen lå derude. Måske havde han lagt den sammen med solbrillerne. Havde han overhovedet husket at få dem med? Hun havde i hvert fald sagt mælk, men hvilken type. Hvad var det den pigen skulle have for at hun ikke fik bøvl med maven, og hvad var det hans kone brugte i kaffen? Han tog de tre gængse: sød, let, og mini. Og en pakke cornflakes. Uanset hvilken mælk han havde valgt forkert, så var det den mælk han helst ville have på sine cornflakes. Så længe hun ikke stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor han første gang i den tid de havde kendt hinanden, og de femten år før det, ville have cornflakes. Han gad ikke slagsmålet, hverken om mælk, glemt huskeseddel eller cornflakes, og slet ikke med 12 dage tilbage i isoleret luksussommerhus, med plads til otte personer, og udsigt til klitterne. Halvvejs oppe mod kassen måtte han vende om. Hvorfor afbillede de også en mark på mælkekartonerne, hvis de ikke var økologiske? Økominimælken kunne kun holde sig to dage til. Normalt havde han på hendes foranledning brokket sig over mangelen på friske varer, men heroppe i ferieland ville han kunne spise hende af med c’est la vie og when in Nordvestjylland. Resten af huskeseddelen kom han i kurven efter hukommelsen, hvad han ikke fik med hjem, havde de ikke haft, og det var lige langt nok, at køre yderligere ti kilometer for at komme i Superbest. Mon ikke hun købte den? Så længe huskeseddelen lå i bilen, og ikke hjemme på køkkenbordet skulle det nok gå. Grillen overfor lokkede. Hvis han tog en øl til de to ristede hotdogs med det hele, som han halvt om halvt havde planlagt da han stod ud af bilen, så ville hun kun kunne lugte løgene, og han ville kunne nøjes med at få ballade for at have spist så tæt på spisetid, og ikke stå til regnskab for om det virkelig var nødvendigt at drikke når han skulle køre. En halv sejr. Glasset var halvt fyldt da han blev færdig med den anden hotdog. Halvt tomt, da han tænkte, at han næppe kunne trække den længere, hvis han skulle kunne dække den ind med en undskyldning om kø i butikken. Varerne i bilen. Solbriller og huskeseddel på deres urette plads. Nøglen i tændingen. Telefon, foretrukne, ”Jeg kommer hjem nu, der var mange i butikken..”, dyb indånding, kør.