For et par år siden ringede min telefon, mens jeg gik rundt i Slotsgade med min kæreste, nu kone, i hånden. Det var Ingolf Brown, der lige havde et par spørgsmål. I forbindelse udgivelsen af Moral "And life is... and more" på Karma Music havde jeg oprettet en MySpace-profil til gruppen, og nu ville Ingolf så gerne vide, om det var mig, der stod bag, hvorfor jeg havde gjort og hvordan det fungerede. Sådan gik snakken lidt frem og tilbage, og sådan gjorde den det flere gange efterhånden som han selv overtog profilen, og havde små praktiske spørgsmål. Senere ringede han med et par måneders mellemrum bare for at snakke, glad da han hørte jeg skulle giftes, glad da han hørte jeg skulle være far, og sidenhen altid nysgerrig efter at høre hvordan min søn havde det. Jeg nåede aldrig  at møde Ingolf, et par håndfulde telefonsamtaler og en del mails var hvad det blev til. Vi skulle dog have mødtes. Første gang planlagt var på min fødselsdag sidste år, hvor Jan Poulsen gav foredrag i Odense i forbindelse med udgivelsen af "Something Rotten", men økonomien kom i vejen. Og så for nylig. Det var planen, at vi skulle en tur til Aarhus og indspille noget guitar og vokal i hans indlæsningsstudie. Mails med ideer og praktiske småting fløj frem og tilbage indtil der lige pludselig ikke kom svar mere. Her til morgen kunne jeg så læse, at Ingolf var død og det gør mig umådelig trist. 

Ingolf. Tak for Moral, der er vigtig del af min kulturkanon, tak for samtalerne, der altid gav mig et smil på læben og tak fordi du gad åbne dine døre og lege musik med os selvom vi aldrig kom så langt. Det var en fornøjelse, at lære dig at kende den smule jeg nåede.