03-03-06 Endnu en udsigt

Ophold

Det er ikke ingenting der tager min tid
om natten når jeg ikke kan sove
selvom det er det
jeg siger
når du dagen efter
spørger

Ej heller de gange hvor jeg har lyst
til at forlade dig, er det ingenting
ikke ingenting der holder mig her
det er dét jeg opholder mig ved
når jeg holder mig oppe det halve af natten

Spørgsmålet er om det der så holder
mig oppe og her er dig
Eller mig, fri som jeg er
til enten at gå
eller at blive

Eller om det overhovedet holder

Svaret går hver nat med

Hans Holten Hansen - Omslag
Samleren - 2000 - side 34

I aften kører det bedste vinylfund længe på pladespilleren I morgen cronner Stuart Staples i Amager Bio

10-09-06 Ansgar Kirkegaard

11-13-06 Udsigt

mandagshaiku
om sult, HK, pisvejr og
mandagshaiku

Jeg tror jeg køber Rocky: The Big Payback i dag, selv om jeg egentlig mere har brug for både en synonym- og rimordbog.

Jeg savner Strid (klik på billedet for at se striben)

Kulturkanonér Henrik Marstal, svarede forleden på en mail, jeg sendte ham med et ønske om at han ville fortælle mig om sin medvirken på "Heart of Darkness" fra den anden Irma Victoria plade. Hans svar var både venligt og uddybende, men især de følgende linjer er jeg glad for.
"Selv mødte jeg kun Irma en enkelt gang efter en øver i samme periode, hvor Hall kørte mig hjem, men lige skulle forbi hendes lejlighed i NV og hente nogle poser kaffe hun havde købt til ham på en pensionistbustur til den tyske grænse".
Kunstneren, talentet, enspænderen m.m. Martin Hall er fra tid til anden åbenbart som folk er flest.

Jeg bliver aldrig en hip cat, en cool swingin' jazzman eller en oldschoolcool entertainer. Jeg kan ikke binde et slips, ejer heller ikke ét. Indhalerer ikke når jeg ryger og ser fejlanbragt ud i et jakkesæt - bortset fra det lejlighedsvise glas whisky, skal jeg næppe gøre mig forhåbninger om nogensinde, at blive sat i bås med nogen af de omtalte typer. Gudskelov er der mere, at komme efter hos Sinatra og gudskelov er der mere i ham end "New York, New York" og "My Way".
"Sinatra at the Sands" var den første liveplade, der blev udgivet med Sinatra. Naturligvis optaget i Las Vegas. "The Summit" med Dean Martin og Sammy Davis Jr. er et godt bud på hvad entertainment i bund grund er. Fælles for begge er, at vittighederne er uddaterede og i de fleste tilfælde næppe ville blive godtaget som politisk korrekte i dag. Sinatra burde være kørt galt i slutningen af 60'erne og være blevet tildelt en mytestatus, spækket med konspirationsteorier omkring hans død, i stedet for den parodi på sig selv han døede som.

Titelnummeret fra "La Tigre E La Neve" er i øvrigt en sjælden skønhedsåbenbaring af en jazzstener fra en kunstner, der aldrig har været på min personlige top10.

do-re-mi
migala - cohen, tindersticks etc. udført af folk i støvede jakkesæt
midlake - årets musikalske åbenbaring i min verden/ vokalharmonier og lyrik som fra himlen sendt, de er nu fra denton, texas
handsome family - mit første interview nogensinde / "you have to talk to my brother, but he's probably drunk by now" / venlige mennesker, mægtige sangskrivere

Kærlighed er så simpel og let, når kun den ene part er ved bevidsthed. Man elsker hinanden, man går fra hinanden og stadig selvom begge ved, at det ikke går - så vil man kaste alt overbord for den andens ve og vel. Banalt stillet op og fortalt, men hjerteskærende når det foregår på et sprog man ikke forstår. Havde filmen haft Paprika Steen og Mads Mikkelsen i hovedrollerne, med Kim Bodnia i en birolle som den irakiske digter Faud. Så var det en film som jeg -ligesom alt andet den danske filmbranche spyr ud- ville kunne afskrive som middelmådig, uden at have set den. Det fungerer på italiensk i poetisk overflod og overmod. Huller i historien tiltrods, er man alligevel let om hjertet, når man bagefter ubesværet kan konstantere, at umulig kærlighed nu engang tager sig bedst ud på film.

Information - Jeg havde næsten glemt, hvordan det føles, at hente avisen ved døren og ikke i kiosken. Når prøveperioden er udløbet , skærer jeg dog abonnementet ned til en fredag/lørdagsmodel. Større behov har jeg heller ikke for at vide hvad der sker derude.

Jeg er mere fascineret end forblændet af Martin Halls karriere, kreativitet og skræmmende udgivelsesfrekvens. Der er dog en enkelt del af hans karriere, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Udgivelsen af de 2 Irma Victoria plader rummer så mange spørgsmålstegn, fejlfortolkninger og endda perversiteter, at jeg ikke kan lade det ligge stille. Hvis jeg nogensinde får taget mig sammen, så vil jeg gøre Irma Victorias historie og nok mere interessant historien bag, til min hovedopgave som musikskribent. I det omfang jeg nu engang kan tillade mig, at kalde mig selv for skribent - musikken kan der ikke rokkes ved. Jeg har en mappe liggende med noget nær ethvert ord, der er skrevet om Irma Victoria. I samme mappe ligger Expo-optagelser, der ikke nåede med på opsamlingen og en liste med navne på folk, jeg burde maile og få til at fortælle om deres bidrag til Irma Victoria pladerne. Først skal jeg dog lige have synliggjort den alternative danske musikscene i startfirserne for menigmand, når det er overstået så skal Irma Victorias minde gøres ære.

I de små samfund mødes beboerne i og samles om byens sidste butik. I Vanløse vil man trods både Daglibrugs, 7-11 m.m. ikke stå tilbage for nogen og byens kulturhus er blevet placeret i Føtex. Når man træder indenfor er der heller ikke langt til tanken om, at stedet i dagtimerne kunne fungere som caféterie for underboens kunder. En håndfuld fyldte indkøbsposer og en svag, men evigt tilstedeværende duft af friture og ingen ville kunne se forskel i en blindtest. Lørdag aftens dobbeltlineup med Pluto + Olesen-Olesen tilførte dog stedet lidt stil, men lyset var også behørigt dæmpet det meste af tiden.

Dagen i dag, bliver den mandag hvor vi skriver musikhistorie og sætter kurs mod toppen af hitlisterne - med andre ord; De Må Være Belgiere udkommer i dag.

black books forbliver af uvisse grunde en af de mest oversete perler blandt engelske sitcoms. bill bailey og dylan moran ville aldrig kunne erstattes i de 18 sorte og underspillede afsnit, der blev lavet. åh, hvor ville jeg gerne være bernard black - kæderygende, kædedrikkende, kvindedilletantisk, storneurotisk, kundehadende boghandler - men jeg lever nu engang af at sælge musik.

det bedste fra tyskland siden currywurst - filmen får mig ikke til at savne landet, hvad jeg ellers gør. men sproget! hvor ville jeg dog ønske jeg talte mere end det cirkustysk, det er blevet reduceret til. en uges flakken omkring i berlin burde kunne tage brodden af det problem. platenverkauf, bier bestellen, konzerten sehen, mit euros zahlen, s-bahn fahren und kein heimweh. bare tanken løsner sproget op.

Fast ejendom, giftermål og reproduktion er åbenbart det store på denne side de 30, men skal jeg gøre noget jeg ikke vil, bare fordi flertallet synes det virker fornuftigt? Jeg jogger jo heller ikke.

3. verdenskrig udkæmpes i montren for enden af lokalet

religioner bekæmper hinanden til stor fryd for børnene

hver 2-krone udløser ildkraft og aggressioner - død og ødelæggelse

egentlig kom jeg bare for at hente mønter og rense montren

men jeg tager min kaffepause nu og ser lidt på hvordan det går

så skal jeg nok

10-05-06 18 dage endnu

10-03-06

SÆSONEN ER SLUT
Endnu et party. Endnu en fest. Endnu et glas har du tømt. Endnu en sommer er gået og blev igen forsømt. Endnu et kærtegn. Endnu et kys. Endnu en dans er forbi, du er stadig svimmel, men uforløst indeni. Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted. Tomhændet står du tilbage og kan ikke følge med. Det sortner for dine øjne, medens du stirrende står og ser, endnu et dødt løb bliver kørt med dig som blind passager. Endnu en gang til, men så, heller aldrig mere. Endnu en nedtur Endnu en joke. Endnu en løgn blir fortalt og du er nået til det stadie, hvor du tror på alt. Endnu en stjerne. Endnu en sol. Endnu et lys fader ud, og mørket føles som fløjl mod din silkehud.

09-24-06 Holluf Pile

Spild af ord, som et Strungedigt .

09-09-06 Fra Stige

Min sengekammerat p.t. har været død i 13 år tæret af livet, taget af kræften. Livet i sidegaderne, opvæksten i forstæderne, alt sammen videregivet til de, der som mig, nu sidder og læser hans ord så meget senere. Dan var jazzmand, levemand, folkets mand mand af folket og alligevel så langt fra at være som folk er flest. Han tog sine (guld)øl med sidevogn og ofte vidst bare sidevognen. Han fascinerede mig som barn, længe før jeg havde læst noget han havde skrevet. Da jeg i ottende klasse første gang læste ham, blev han den første digter jeg kunne forholde mig til. For første gang kunne jeg sætte en stemme på forfatteren, for mig som musikelsker betyder det næsten for meget - Martin! hvad er afsenderens hensigt? - Mit svar dengang har næppe været dækkende. Mit svar i dag havde handlet om at skrive sig ud af rastløshed, finansiere sin lediggang og sine trips, både udenlands, ned om hjørnet og de der du ved. Jeg husker Dan Túrell på forsiden af Euroman, vinternummeret 1993. Jeg husker den første Dan Túrell titel jeg købte, det var billigudgaven af Karma Cowboy på bogudsalg til 29,95,-. Jeg har naturligvis den store udgave nu, men når rejsen hedder 2 gange 30 minutter, så er der ofte ingen vej udenom. Skal der rejses, indtages ord og er hovedet træt Karma Cowboy ridder gerne med. Flere nætter sidste uge var jeg med Dan Túrell i byen, ofte til ud på de små timer. Det er problemet, når hver tekst er afsluttet på 4 sider man kan altid nå én til, før man lægger sig. I denne uge er jeg krøbet op på skødet af onkel Danny for at høre ham fortælle, fandens til onkel, kan ikke sige fra og klokken når altid at vise, at vi lige så godt kunne være taget i byen.

Nu deler Dan jord med Ben Webster, der ligeledes ligger på Assistens Kirkegård. Bevares, der ligger andre navne det ville være mere oplagt at sammenligne ham med, men Dan var jazzmand. Ben var jazzmand. Nu deler de muldens mulm og mørke på kapelvej. En enkelt skygge mindre befærder gaden og dog! I min begrebsverden vil D.T. forblive nattevandrer, jeg afstår gerne fra biografier, for at kunne beholde illusionen intakt. Jeg holder mig til historierne, fortællingerne, betragtningerne, revserierne, digtene, ordene.. og i næste uge Vangede Billederne.

Udkast til selvbiografititler

Tredive års skuldertræk

Vekslende adresser, men kronisk dårligt humør

Tiltro og afsavn

Ulykkelig kærlighed og pengene tilbage

Assorterede grundstødninger

Helle og andre svipsere

Kogekonens barnebarn

Kronologisk nedtur

Hængebryster og håndtegn

Gældsat og gengældt

Vanernes magt

Faste håndtryk og jævn afføring

Tredive år på skitseplan

09-09-06 nummer 11, klokken 17

Cykel 04-16-06

Kloster in session 07-30-06

Gravko 07-26-06

opgang uredigeret 07-17-06

Odense havn 06-21-06

Drivhus 06-05-06

Verzeihung 06-01-06

Idyl pt.II 06-01-06