








Jeg købte for nylig ovenstående lap, der har 1/20.000 af fotografiet "A Smell of Sulphur in the Wind" påklistret. Manden bag fotografietet er Richard Long, manden bag parteringen af billedet er Bill Drummond. Der kan læses mere om projektet her.
Jeg er ikke den eneste, der har fået øjnene op for mulighederne i en karriere som børnesanger. Kathryn Williams har slået pjalterne sammen med Anna Spencer under det fantastiske navn The Crayonettes. Deres genistreg, der giver dem et forspring jeg tidligst indhenter i starten af det kommende år, er at de benytter deres egne børn som fokusgruppe. Hvis børn ikke ved, hvad børn vil have, hvem gør så? De indledende smagsprøver med sange om tandbørstning, robotter og pirater på bussen kan høres her.
Meget kan siges om det kommende Dragontearscover, men udover at konstatere, at de går ud med et brag, er jeg målløs.
Matt Berninger fra The National har lånt sin stemme ud til Clogs på den fine, men noget polerede "Last Song".
Roskilde Bypark, 13. juli. C.V. Jørgensen spillede ganske gratis, og som opvarmning, og lige så gratis spillede Cody i kvartetform. Deres koncert fra dagen kan findes, og hentes i en ganske, ganske fin publikumsoptagelse lige her.
Det var et langt stykke hen ad vejen umuligt ikke at være benovet over Leonard Cohens tilstedeværelse, og jeg udfordrer gerne enhver til at se om de ville kunne knibe udenom at elske den lille elskelige velklædte mand, der med et skævt smil på læben stod i centrum på scenen. Fra de tonerne af ”Dance Me To The End Of Love” åbnede ballet, og til bandintroduktion og exit fra scenen efter første sæt holdt Leonard Cohen publikum i et jerngreb, hvor ingen ytrede et ord, og selv duerne sad stille i træerne, der omkranser Engen. Bogen om kunsten at få en stram orkestrering, og tilsvarende koreografi til at ligne en afslappet hverdagsaffære blev skrevet her, alt var iscenesat så vi ikke kunne se det var iscenesat. At stemmen ikke tilhører en vårsunge kunne høres, hver gang tempoet steg bare en smule, og linjerne i sangene blev i ét væk tilsat ekstra stavelser, andre ord, og ramte sjældent lige ind i den musikalske backing, men alt kunne tilgives, og intet gik tabt.
Jeg har i dag fået min nye pladespiller, en Clearaudio Emotion med en dertil hørende ny Nano RIAA-del, også fra Clearaudio. Aftenen skal gå med at tweeke og indstille så alt kommer til at lyde optimalt, det er ikke meget galt, at jeg er misundelig på mig selv.
Mængden af fotos, fotoblogs, og fotorelaterede hjemmesider jeg på det seneste har indtaget, har været tæt på grotesk. Forklaringen er ganske simpel. Jeg er gået ind i en luderfase af det med at fotografere, og nu vil jeg pinedød finde nogle mennesker, der gider kigge på min hjemmeside. Når man går i krig med intensivt, at lure alle internettets afkroge af for åbninger, hvor det ville være muligt at få sit navn eller fotografiske virke til at passe ind, så går det hurtigt op for én, at det ikke er nok, at fremsende et billede og spørge: er det ikke fint? En biografi, og et statement hører sig til. Biografien er hurtigt klaret. Det år blev jeg født, her bor jeg, så længe har jeg fotograferet, og det her har mine fotografier været brugt til. Det med statementet er mere tricky, for jeg har ingen overordnet idé bag mine fotografier.” Jeg kan godt lide at fotografere, og nogle gange bliver fotografierne gode”… den går næppe, men omvendt er der mange, der bruger mange ord på fotografier, der ikke er mange ord værd. Jeg har fået kogt mit eget statement ned til ”His work primarily deals with the emptiness in spaces, but he will reguarly let an object break the nothingness of his scenes”. Wanket? jovist! Men omvendt ikke helt væk fra vinduet når jeg sådan ser på, hvad det er jeg klikker ind på kameraet. Jeg er også meget bevidst om, at det at jeg fotograferer, ikke gør mig til fotograf, for der er pinedød mange dygtige mennesker derude, og i min jagt rundt i nettets fotolandskab har jeg noteret mig de første 30 navne jeg skal have kigget efter i sømmene. Når man ser disse menneskers værker, er det svært ikke at kaste håndklædet i ringen på forhånd, men omvendt er der masser af fotografier derude taget af personer, der er lige så fotograftekniskhandicappede som jeg selv, så hvorfor skulle jeg ikke have en chance? Jagten på navns nævnelse er i hvert fald sat ind, wish me luck!
Det første merchandise til det stadigt lydløse Manden fra Onkel projekt dukkede op i torsdags. Leveringen faldt sammen med medlem #25 af Manden fra Onkels Facebookgruppe. Et enkelt nyt nummer er blevet tilføjet den mulige trackliste, indspilningerne forventes stadig at ske i løbet af oktober.
Kim Brinks dosmerseddel dukkede af uransagelige årsager op på mit skrivebord her til aften. Jeg skal hurtigst muligt have den frem til Kim så han kan få købt ind.
Kitsch og coverversioner, og så alligevel ikke. Amanda Palmer har grebet ukulelen og er dykket ned i Radioheads bagkatalog. Umiddelbart lyder det som et bud på en mission, man umuligt kan slippe godt fra, men resultatet er overraskende godt.
29. juli 2010 - Minigolf.
Flere ting faldt på plads her til aften. Det sidste udefrakommende bidrag synes at have fundet sin afsender, og en mail med en vedhæftet fil, der skal danne grundlag for coveret til Manden Fra Onkel nåede også frem. Endvidere fik jeg styr på Facebooksiden, der skal fungere som kommandocentral når det hele kommer så vidt. Den kedelige nyhed er, at det næppe bliver før oktober, at vi skal indspille. Det giver dog mulighed for at bryde de oprindeligt fastlagte rammer lidt ned. Egentlig lå det helt fast, at projektet skulle rumme fem sange, og de fem sange var også blevet fastlagt, men nu hvor der er tid, er der blevet åbnet for diskussionen, om hvorvidt der skal være flere sange, og om de udvalgte sange er de rigtige. Det tror jeg det ender med, at den ene ikke er. Den er så småt røget i en b-pulje, men vil stadig blive indspillet, for hvem ved ved om vi om 25 år mangler bonusmateriale til jubilæumsgenudgivelsen. Jeg har i al beskedenhed høje tanker om dette projekt, demoerne står stærkt, og samspillet med min musikalske bagmand er smertefrit. Jeg kunne beklage, at jeg skal forpurre det hele med min vokal, men det har hele tiden været arbejdsbetingelserne for projektet, så nej. Det bliver godt alligevel, sangstemme eller ej, godtere end godt, godt med godt på. Manden Fra Onkel, jeg siger jer..