onsdag, august 29, 2007

Følgebrev til Test, omslagene til End Of Your Gardens to masterbånd og en arbejdsseddel fra The Cutting Room.
Substans.info er nu at finde på Myspace.

tirsdag, august 28, 2007

To sene eftermiddage med i alt syv timer ved en put n' take sø og i alt tre en halv times effektiv fisketid. Gårsdagens tre timer udviklede sig til et veritabelt helvede. Henved en time skulle der gå før det gik op for mig, at det ikke som forventet var mig, der var problemet, men derimod hjulet der var defekt. Så jeg sparkede lidt småsten, holdt min kæft, tog et par kast mens min følgesvend pissede af og fik på den måde de to sidste timer slået ihjel. I dag derimod, i dag gik det fremad. Jeg er nu den stolte indehaver af en Arezzo 210 stang (7 fods) og et Galaxy GXR50 hjul, med en line holdbar op til en belastning på 7,4kg monteret. Første forsøg på linemontering endte som et nederlag for både stolthed og mandighed, og en lektie lært at mængden af line, der kan være på et hjul og mængden af line, der skal være på et hjul er to forskellige ting. I første omgang bandt jeg ikke selv mit stålforfang på linen, da jeg kun bestrider kællingeknuder, hvad der skulle vise sig at være godt nok til mit formål. Første kast med mit nyindkøbte 21grams hvide blink, var et farvel til mit nyindkøbte 21grams hvide blink, der til gengæld fløj længere end noget andet kast idag, men bemærket, heller ikke var hæmmet i at sidde fast i en line. Tak kammerat. Trist, for ørrederne bider på alt hvidt ude i den sø (har jeg hørt). Linen kom på plads, kællingeknuderne kom på plads og kasteteknikken.. blev bedre som dagen gik. I perioder virkede det mere sandsynligt at kroge en af de svaler, der dykkede ned til vandoverfladen efter de samme insekter som ørrederne sprang op efter. For der manglede ikke liv i vandoverfladen, men fiskene bed ikke mere af den grund. To gange kunne jeg følge en ørred jage min spinner, mens jeg trak den ind. En enkelt gang var der også hug på et blink, men den sprang fra og af igen. Alligevel er jeg tilfreds i sjælden grad med dagens gang. Jeg har tilbragt et antal timer i de op til ni sekundmeter meteorologerne lovede og været fanget i de op til hvor mange milimeters regn de nu måtte have forudset. Til trods for vådt tøj og en kold røv satser jeg på at skulle ud igen i morgen, jeg skal bare lige have købt ekstra stålforfang og et nyt hvidt blink først.

mandag, august 27, 2007

Julie Mehretu/Louisiana/11. maj 2007 - 26. august 2007
Richard Avedon/Louisiana/24. august 2007 - 13. januar 2008
Jeg erkender gerne og indrømmer blankt, at Richard Avededon udstillingen på Louisiana var så mesterlig, at jeg for en stund følte det overflødigt selv at tage flere billeder. Det forhindrer mig dog ikke i at forbande det uheld det var, at jeg i går aftes fik væltet mit kamera på gulvet og derved fik sat mig selv i en eller anden reservedelslagerbestyrers vold, indtil jeg får fat i en ny batterilåge.

onsdag, august 22, 2007

Dagens film.
Denne uges klumme er et forsøg på at skrive om noget (for Odense) aktuelt. Det er lykkedes sådan nogenlunde agtigt. Den rummer kändisser, holdninger, aktualitet og i første udkast til klummen også sex. Jeg er nemlig for første gang blevet underlagt censur. "Knaldet med statsministeren" er blevet ændret til det knap så farlige "noget kørende med statsministeren", men det er ok. Avisen ligger flere steder i børnehøjde.

tirsdag, august 21, 2007

Jeg er nu i et par uger blevet plaget for at tage med ud at fiske, først var det ved en put n' take sø og nu havfiskeri. Forleden lod jeg mig så slæbe med op til Måde Strand, hvor jeg gik og knipsede lidt billeder mens min kammerat stod og væmmedes over de børsteorm han havde købt og med stor væmmelse (og til stor underholdning for mig) skulle have på sit forfang. Det eneste der blev fanget var 3 fjæsinger, som vi havde vores hyr med at finde ud af hvad fanden vi skulle gøre med, det eneste vi vidste om dem var at de var giftige. Lidt før vi smuttede hjem tog jeg et par kast. Jeg har ikke fisket siden jeg var 13, men for fanden da, hvor det føltes godt. Nu har jeg hjemme ved forældrene fundet mine gamle kroge frem og lånt et hjul og en stang af min far (den del af mit udstyr er åbenbart gået tabt) og nu glæder jeg mig som et lille barn til at jeg i næste uge skal ud og stå ved vandet, med min stang, en øl og en bitter som det hører sig til og forhåbentlig udvide min begrænsede fangstrekord.

Martins fangster gennem tiden

gedde vægt 1,5kg - længde ukendt
gedde vægt 2,5kg - længde 60cm

gedde vægt 4,5kg - længde 90cm
(sidstnævnte er moppedrengen herunder, den blev fragtet hjem på bagagebæreren af min cykel)

mandag, august 20, 2007

søndag, august 19, 2007

lørdag, august 18, 2007

Ukendt, Anker Jørgensen, Lars Top-Galia
Fra "Lort Nok" af Søren Svendsen

fredag, august 17, 2007

Hver dag i denne uge, flere gange dagligt - "har i Pol Pots nyeste?", det freaker mig hver eneste gang.

torsdag, august 16, 2007

08-16-07 Parkeringsplads, Skibhusgade.
08-16-07 Udsigt fra Måde Strand, venstre om Romsø.
Det er mandag morgen torsdag formiddag igen i dag.
- bardunsnor
- pløkker
- fortelt

(i jalousidrama)
08-12-07 Å-stien mellem Åsum Bygade og Kertemindevej.

tirsdag, august 14, 2007

Hvad postbudet bragte. Jeg bad om en telefon, der ikke kunne noget - den her kan ringe og sende sms'er. Den har også et kamera, men som sælgeren beroligende sagde "i princippet er det så ringe, at det er ubrugeligt". Min gamle klaptelefon er de sidste par måneder gået ud, når jeg har klappet den sammen. Nu kan jeg endelig give den, den værdige og tiltrængte død den fortjener.

lørdag, august 11, 2007

onsdag, august 08, 2007

Lægen kiggede en sidste gang på røntgenbilledet, før han igen rettede sin opmærksomhed imod mig. "Jeg beklager, men ingen af vores prøver viser tegn på, at du skulle have en roman i dig".
08-08-07 Vestre Kirkegård.
Min debut som klummeskribent, helt blottet for skæg.

søndag, august 05, 2007

Lee Hazlewood død, men udødeliggjort gennem Nancy Sinatra, Cowboy From Sweden og My Autumn's Done Come m.m.. Cake Or Death fra sidste år gør det lidt lettere at sige farvel.
Intet nyt er godt nyt - Denne sommer gælder det mere end noget andet for Tindersticks - BBC Sessions. Optagelser fra 9 forskellige radiosessions fordelt på 2 cd'er. Melankolske kraftpræstationer udført så simpelt og underspillet, at jeg allerede længes efter det efterår hvor musikken hører hjemme.
Dagens film.

lørdag, august 04, 2007

Pythagoras anden, dog knap så kendte læresætning.

SU + SU-lån = Faste udgifter

fredag, august 03, 2007

Klar til mord på niende time.

onsdag, august 01, 2007

Er det forfængelighed, når man fjerner sit fuldskæg til et pressebillede for ikke at blive genkendt?

mandag, juli 30, 2007

Flade Kærner Ruller tog sit navn med et ironisk nik i retning af det odenseanske punkfanzine Hard Core Rules. Bag bladet stod medlemmerne af Freshly Riots, der fik bladet kopieret i det begrænsede oplag det kom i på den lokale Gedsted Skole. Den første udgave af Flade Kærner Ruller blev udsendt i 1983 og indeholdt primært en blanding af nonsens og indforstået humor. Anden udgave var et mere seriøst bud på et fanzine, det samme gjaldt tredje udgave af bladet, der blev lavet, men aldrig udsendt.

lørdag, juli 28, 2007

Pr. 3. september kl. 10.00 kan jeg kalde mig selv markedsføringøkonomstuderende ved eventmarketing-linien på Tietgen Business College - alle andre bedes kalde mig noget mere mundret.

torsdag, juli 26, 2007

Et bud på årets danske genudgivelse, Moral - And Life Is.. And More, er nu blevet udgivet på Karma Musik og kan bestilles her og høres her.

tirsdag, juli 24, 2007

07-23-07 Assensvej 210, køkken.
07-23-07 Assensvej 210, badeværelse.
07-23-07 Assensvej 210, stuen.
07-24-07 Buchwaldsgade.
Hellere min søster på bordel, end min bror i en Scania.
-klistermærke set på en Volvo lastbil sidst jeg kørte på motorvej.
07-24-07 Toldbodgade.
07-24-07 Tolderlundsvej.
07-24-07 Malmøgade.

lørdag, juli 21, 2007

Voxpop -> Vox populi -> Folkets Stemme.
For manden på gulvet, der er blevet trådt over tæerne en gang for meget og har fået nok og det er for groft og for galt og det er de andres skyld og det kan ikke passe og det vil vi ikke finde os i og vi klager og du har ikke hørt det sidste i den her sag.

For manden på gulvet, der er blevet trådt over tæerne en gang for meget og har fået nok og det er for groft og for galt og det er de andres skyld og det kan ikke passe og det vil vi ikke finde os i og vi klager og du har ikke hørt det sidste i den her sag.

tirsdag, juli 17, 2007

Substans.info - vores langsomt fremadskridende hjemmesideprojekt om den danske nyrock scene, er snart så vidt. Vi har sat en deadline til 1.september. Jeg starter skole og skal til at skrive klumme, så jeg ønsker ikke at have tvungne skriverier til siden hængende over hovedet som en sort sky. Det har hele tiden været planen at åbne siden når vi nåede op på 25 biografier, lige nu er der 19 og den 20. er ved at blive færdiggjort, jeg tvivler på at vi når frem til 25 før september, men det gør ikke det store mere, nu skal der bare åbnes op. Derudover er der omtale af fanzines, diskografier på en stak pladeselskaber, tracklister til forskellige compilations og der kommer en anekdotesektion med historier fra dengang, plus mp3'er og gallerier.

Designet er et andet end da vi startede op, det er brugervenligt, overskueligt og ser virkelig indbydende ud. Tilfredsheden har så småt sænket sig over os, men det store spørgsmål er stadig; er der nok på siden til, at den er interessant?

mandag, juli 16, 2007

Oscar Danielson, Sveriges fineste gør holdt i Köbenhamn på min fødselsdag. Dagen før udsendes hans fjerde plade "En Bild Av Lycka Att Spara På". Det bliver en god og fin og rar start på efteråret, meget mere er der ikke at sige om det.

lørdag, juli 14, 2007

Dytbil og futtog.
Dreng, 3340g, 50cm, kl.14.46 d.d..
Martin er morbror.