Woven Hand alias Dave Eugene Edwards - har nu genhørt Mosaic 3 gange i dag. Det bliver pladen jeg rækker ud efter når dommedag kommer og apokalypsens 4 ryttere ridder hen over himlen.

Huskeseddel, december

Plader, film, bøger og tegneserier. Anlæg, dvdafspiller og fjernsyn - husk at få frakoblet antennesignalet før ankomst, internetadgang er muligt fra feriecenteret længere op ad vejen. Der er varelevering fra købmanden til sommerhusområdet to gange om ugen. Undersøg mulighed for billeje. Husk at købe ekstra hukommelseskort til kameraet. Telefon kun via fastnet og kun korte samtaler. Få eftersendt 2 daglige aviser (Politikken + Information) - samt Mojo og Uncut efterhånden som de udkommer i løbet af måneden. Post fra bank, HK, pension og lignende skal samles på køkkenbordet derhjemme. Vejret bør i dagtimerne veksle mellem tåge og lav sol - efter mørkets fremtid må det gerne kunne mærkes. Husk at pille batterier ud af eventult køkkenur og nulstille uret på ovnen. Bed om at blive afhentet når jule, bytte og nytårshysteriet har lagt sig.

Undersøg om plan reelt set kan gennemføres.

Han var blevet den, der gravede gravene for andre. Nu lå hans fødder ud på gangen i kirkegårdens urneafsnit og hans hoved og overkrop hvilede på de bårebuketter han selv havde lagt på plads dagen før. Døden havde i den ene eller anden afskygning været hans skæbne livet igennem og nu greb den fat i ham for sidste gang. Selvom begge hans forældre havde været døde i en årrække, var de vel indirekte grunden til at han var endt sammen med hende. Hun havde ondt af den sølle stakkel han var og han vidste, at et lignende tilbud næppe ville komme igen. Så de blev en familie. Forbitrelsen satte ind efter et par mislykkede graviditeter og forsvandt aldrig helt selv om de fik drengen. Han blev tre. Han mærkede de to bump da han bakkede over ham, men så ham først da han lå foran bilen. Han blev bisat ikke langt fra hvor han selv lå nu. De fik ikke flere børn. Det ville også have krævet fysisk kontakt mellem dem og hun ville ikke røres af de hænder, der havde forårsaget drengens død og han forsøgte ikke at overbevise hende om andet. Hun sov i børneværelset og kommunikationen mellem de to bestod primært af indkøbssedlerne på køkkenbordet. Da de blev skilt, kunne ingen af dem længere holde ud af at opholde sig i huset, så det blev solgt og de isolerede sig i hver deres lejebolig. Da præsten tilbød ham graverstillingen, kunne det ikke være anderledes. Et minimum af personkontakt tiltalte ham og med tiden faldt han i et med kirkegården. Det var de færreste besøgende, der kiggede i hans retning når han passede sit arbejde. På sin vis hørte han bare til der. Det var lige omkring hans 20 års jubilæum, at han selv stod for arbejdet med at sløjfe sine forældres grav og jobbet, der skulle give ham ro til livet viste sig fra sin lyse side for ham, havde han nu fejret 30års jubilæum i sidste år. Drengens gravsted var forsynet med et ”vedligeholdes af kirkegården” skilt og hun betalte for vedligeholdelsen. Hun havde forsonet sig med tanken om, at graveren, der vedligeholdte graven, var ham. Selv om graven fik mere opmærksomhed end de omkringliggende, så gjorde han det i rollen som graver, ikke som far. Skiltet stod der stadig, selv om de havde haft stenen oppe da de skulle tilføje hendes navn. Han havde, som graver, stået for at putte urnen ned i gravstedet, hun nu skulle dele med drengen. I brevet hun havde efterladt, havde hun bedt om, at det blev sådan og bedt til, at han valgte de anonymes gravplads, når han skulle herfra. Han skulle hvile i fred og glemsel. På den måde ville døden ikke komme til, at adskille sig væsentligt fra livet. Han klippede nekrologerne på de folk han begravede ud fra lokalavisen og samlede dem i en mappe, der med tiden var blevet til flere. Han holdt dog op i en periode, det var alligevel for morbidt, men da han tog det op igen kunne de manglende navne og notitser hentes fra aviserne ude i gangen, længere tid havde han ikke holdt sig fra det. I en anden mappe lå papirer med navnene skrevet af fra hvert gravsted han havde sløjfet. Hans regnskab blev ført i både debet og kredit. Til hans bisættelse kom de fleste af kollegerne, i hvert fald dem, der var på arbejde. Han kom til at ligge på de anonymes gravplads, få meter fra hvor han lå nu, på den modsatte gang af hvor forældrene havde ligget og med behørig afstand til hende og drengen. I fred og glemsel, som var det planlagt.

Moral - Dance of the Dolls (mc / Ådsel Service 1981)
Skizo Kids - Live at the Pain Club (mc / Replik Muzick 1983)

I forlængelse af de sidste billeder jeg har posted, er det vel meget passende, at seneste film jeg har købt er Smoke - som jeg husker det, historien om en mand, der hver dag tager et billede af det samme motiv. Endnu en storslået film hvor der ikke sker det store, det er som regel også de bedste.

11-22-06 endnu mere udsigt

03-03-06 Endnu en udsigt

Ophold

Det er ikke ingenting der tager min tid
om natten når jeg ikke kan sove
selvom det er det
jeg siger
når du dagen efter
spørger

Ej heller de gange hvor jeg har lyst
til at forlade dig, er det ingenting
ikke ingenting der holder mig her
det er dét jeg opholder mig ved
når jeg holder mig oppe det halve af natten

Spørgsmålet er om det der så holder
mig oppe og her er dig
Eller mig, fri som jeg er
til enten at gå
eller at blive

Eller om det overhovedet holder

Svaret går hver nat med

Hans Holten Hansen - Omslag
Samleren - 2000 - side 34

I aften kører det bedste vinylfund længe på pladespilleren I morgen cronner Stuart Staples i Amager Bio

10-09-06 Ansgar Kirkegaard

11-13-06 Udsigt

mandagshaiku
om sult, HK, pisvejr og
mandagshaiku

Jeg tror jeg køber Rocky: The Big Payback i dag, selv om jeg egentlig mere har brug for både en synonym- og rimordbog.

Jeg savner Strid (klik på billedet for at se striben)

Kulturkanonér Henrik Marstal, svarede forleden på en mail, jeg sendte ham med et ønske om at han ville fortælle mig om sin medvirken på "Heart of Darkness" fra den anden Irma Victoria plade. Hans svar var både venligt og uddybende, men især de følgende linjer er jeg glad for.
"Selv mødte jeg kun Irma en enkelt gang efter en øver i samme periode, hvor Hall kørte mig hjem, men lige skulle forbi hendes lejlighed i NV og hente nogle poser kaffe hun havde købt til ham på en pensionistbustur til den tyske grænse".
Kunstneren, talentet, enspænderen m.m. Martin Hall er fra tid til anden åbenbart som folk er flest.

Jeg bliver aldrig en hip cat, en cool swingin' jazzman eller en oldschoolcool entertainer. Jeg kan ikke binde et slips, ejer heller ikke ét. Indhalerer ikke når jeg ryger og ser fejlanbragt ud i et jakkesæt - bortset fra det lejlighedsvise glas whisky, skal jeg næppe gøre mig forhåbninger om nogensinde, at blive sat i bås med nogen af de omtalte typer. Gudskelov er der mere, at komme efter hos Sinatra og gudskelov er der mere i ham end "New York, New York" og "My Way".
"Sinatra at the Sands" var den første liveplade, der blev udgivet med Sinatra. Naturligvis optaget i Las Vegas. "The Summit" med Dean Martin og Sammy Davis Jr. er et godt bud på hvad entertainment i bund grund er. Fælles for begge er, at vittighederne er uddaterede og i de fleste tilfælde næppe ville blive godtaget som politisk korrekte i dag. Sinatra burde være kørt galt i slutningen af 60'erne og være blevet tildelt en mytestatus, spækket med konspirationsteorier omkring hans død, i stedet for den parodi på sig selv han døede som.

Titelnummeret fra "La Tigre E La Neve" er i øvrigt en sjælden skønhedsåbenbaring af en jazzstener fra en kunstner, der aldrig har været på min personlige top10.

do-re-mi
migala - cohen, tindersticks etc. udført af folk i støvede jakkesæt
midlake - årets musikalske åbenbaring i min verden/ vokalharmonier og lyrik som fra himlen sendt, de er nu fra denton, texas
handsome family - mit første interview nogensinde / "you have to talk to my brother, but he's probably drunk by now" / venlige mennesker, mægtige sangskrivere

Kærlighed er så simpel og let, når kun den ene part er ved bevidsthed. Man elsker hinanden, man går fra hinanden og stadig selvom begge ved, at det ikke går - så vil man kaste alt overbord for den andens ve og vel. Banalt stillet op og fortalt, men hjerteskærende når det foregår på et sprog man ikke forstår. Havde filmen haft Paprika Steen og Mads Mikkelsen i hovedrollerne, med Kim Bodnia i en birolle som den irakiske digter Faud. Så var det en film som jeg -ligesom alt andet den danske filmbranche spyr ud- ville kunne afskrive som middelmådig, uden at have set den. Det fungerer på italiensk i poetisk overflod og overmod. Huller i historien tiltrods, er man alligevel let om hjertet, når man bagefter ubesværet kan konstantere, at umulig kærlighed nu engang tager sig bedst ud på film.

Information - Jeg havde næsten glemt, hvordan det føles, at hente avisen ved døren og ikke i kiosken. Når prøveperioden er udløbet , skærer jeg dog abonnementet ned til en fredag/lørdagsmodel. Større behov har jeg heller ikke for at vide hvad der sker derude.

Jeg er mere fascineret end forblændet af Martin Halls karriere, kreativitet og skræmmende udgivelsesfrekvens. Der er dog en enkelt del af hans karriere, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Udgivelsen af de 2 Irma Victoria plader rummer så mange spørgsmålstegn, fejlfortolkninger og endda perversiteter, at jeg ikke kan lade det ligge stille. Hvis jeg nogensinde får taget mig sammen, så vil jeg gøre Irma Victorias historie og nok mere interessant historien bag, til min hovedopgave som musikskribent. I det omfang jeg nu engang kan tillade mig, at kalde mig selv for skribent - musikken kan der ikke rokkes ved. Jeg har en mappe liggende med noget nær ethvert ord, der er skrevet om Irma Victoria. I samme mappe ligger Expo-optagelser, der ikke nåede med på opsamlingen og en liste med navne på folk, jeg burde maile og få til at fortælle om deres bidrag til Irma Victoria pladerne. Først skal jeg dog lige have synliggjort den alternative danske musikscene i startfirserne for menigmand, når det er overstået så skal Irma Victorias minde gøres ære.