Jeg har kun biograferet mig selv en enkelt gang, det var dengang jeg stadig var anmelder - et par år senere holder hovedtrækkene i beskrivelsen stadig vand.

Lige siden jeg som 11-12 årig begyndte at læse Bravo og Mix har jeg drømt om at blive pladeanmelder. Nu hvor jeg er blevet det, forstår jeg ikke, at prestigen, festerne og stofferne udebliver. Indtil videre har jeg væbnet mig med tålmodighed, men venter ikke evigt. Jeg har det svært med hellige køer og hype. Til gengæld nærer jeg en forkærlighed for synth, melankoli, de mørke 80’ere, længsel, storladenhed og bøjer mig gerne ydmygt i støvet for dem, der kan og vil noget med det danske sprog.