Min yndlingsaversion på den danske musikscene er uden tvivl Signe Høirup Wille-Jørgensen. Jeg elsker at hade hende for hendes politiske korrekthed og de tanker, der ligger bag hendes måde at udleve sit kunstneriske væsen på. Samtidig føler jeg en hvis ambivalens, for de tidligste Speaker Bite Me udgivelser og dele af senere koncertoplevelser har givet gode stunder, lige så vel som der kan findes enkelte positive elementer på hendes ellers jævnt innerverende Jomi Massage udgivelser. Det er under det navn hun i aften spiller på Rytmeposten, så jeg vil trække i mit pæne tøj og gå ned og udfordre mine fordomme.