lørdag, marts 01, 2008

Min yndlingsaversion på den danske musikscene er uden tvivl Signe Høirup Wille-Jørgensen. Jeg elsker at hade hende for hendes politiske korrekthed og de tanker, der ligger bag hendes måde at udleve sit kunstneriske væsen på. Samtidig føler jeg en hvis ambivalens, for de tidligste Speaker Bite Me udgivelser og dele af senere koncertoplevelser har givet gode stunder, lige så vel som der kan findes enkelte positive elementer på hendes ellers jævnt innerverende Jomi Massage udgivelser. Det er under det navn hun i aften spiller på Rytmeposten, så jeg vil trække i mit pæne tøj og gå ned og udfordre mine fordomme.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Blev du så udfordret?

Martin Petersen sagde ...

Den virkelige udfordring var ikke at miste besindelsen overfor det flertal af publikummet, der valgte at føre samtaler under koncerten. Koncerten var ganske ok, stadig ikke noget jeg gider eje, men på godt og ondt levede hun/de op til mine forventninger.

Tomsen sagde ...

Du burde skrive noget mere herinde i stedet for at spilde tiden på svingninger ...

Martin Petersen sagde ...

Denne blog ville hurtigt blive et kedeligt/kedeligere sted, hvis ikke jeg havde svingninger til at smide de værste ligegyldigheder af på.