Jeg var ved ikke at blive lukket ind til arrangementet fordi jeg havde mit kamera med. Det eneste sted det stod man ikke måtte have kamera med, var på billeterne. Ikke smart når man køber i indgangen, og slet ikke smart når der ikke var en garderobe man kunne deponere tingene i. Det gik dog, efter jeg havde snakket med en ”supervisor”. Alt det til trods var ham, der var ved at nægte mig adgang dog høfligheden og venligheden selv. Han tilbød selv at hente en højerestående.

Det virkede umiddelbart til at stor og lille scene var samme størrelse, så man kunne med fordel have ændret i programrækkefølgen. Guillemots på først, så Sigur Ros og slutteligt Mercury Rev så det kunne være sluttet med et brag.

Dûne: Dûne gjorde det Düne gør, og det lød da på teenagekids'ne til at de gjorde det godt nok. Masser af energi, masser af kontakt til de første par rækker og jeg kunne endda genkende det ene numer, alligevel virkede det hurtigt som en bedre idé at finde noget øl.

Guillemots: Påtaget og rædselsfuldt. Seneste plade lyder som barn fremsodomiseret en mørk aften, hvor det værste fra Arcade Fire og Alphabeat mødtes i en mørk og stærkt uhygiejnisk gyde. Koncerten gjorde intet for at ændre på det.

Mercury Rev: Fantastisk!! Dagslyset lagde lidt en dæmper på det, men hvor var det godt. Dekadence og krukkeri til den store guldmedalje. Jeg var helt væk. De nye numre virkede udmærket på scenen, og bedre end de gør på pladen. Jeg håber de vender tilbage til efteråret, jeg vil have mere. Jonathan Donahue (nu med fuldskæg og grå hår) er en af mine yndlingsfrontfigurer i denne verden, evigt rødvinspimpende, et overload af dekadence, han havde mig fra han trådte på scenen.

Sigur Ros: Fantastisk egentlig, men for sent på programmet, mit system var ved at lukke ned og slet ikke klar til skulle overleve en gang steneri.

Figurines: Tredje gang jeg hører indenfor det sidste års tid. Første gang var de forfærdelige, sidste gang var de fortræffelige, denne gang var de vist mest af alt forglemmelige. En af den slags koncerter, hvor man tænker: nåja, de skal vel også have mad på bordet. De leverede varen, men ikke mere end det.

William Blakes: Bedre end på plade, men den vej er også ensrettet i opadgående retning. Småkedeligt er vist det mest dækkende ord.