Jeg har lige bestilt Jørgen Leths samlede digte, og netop Jørgen Leth optræder i Christel Wiinblads debut 49 Forelskelser, der ligesom Min Lillebror også stammer fra i år. Digtet om Jørgen Leth læser hun selv op, i dette lille klip på YouTube.
Det er ikke alle navnene i 49 Forelskelser, jeg kan nikke genkendende til. Jeg ved ikke, hvem Glenn Christian og Tor Ulven er, og jeg har aldrig kunne lide Mick Jagger, men Lone Hørslev er der. Den eneste kvindelige digter, der før Christel Wiinblad har fundet vej til mine boghylder og har fået lov til at blive stående der. Så derfor..
Lone Hørslev
se: bølgerne roder simpelt
i kysternes krøllede hår
og solsorten piller lusene
ud af bunden
på græsplænens hoved
og bladene er grønnere
end de var i går
de rykker sig
tættere sammen
som for at give
træet en grøn solhat på
og med Martin i hånden
her i Sønderho
går hun, den veninde
jeg aldrig vil få
og er både mere materialistisk
og samtidig ti gange dybere
end jeg
og fint har hun malet
sin røde mund op
præcis
lige til kanten
for i dag er det nemt,
i dag er alting klart og enkelt -
og foran på stien
synger børnene
hoppende
som to små ivrige balloner
2 kommentarer:
Hej Martin
Kommentaren passer nok ikke ind i forhold til indlægget, men jeg ved, at du ligesom jeg sætter pris på Martin Hall. Og vil derfor gøre opmærksom på denne:
http://staaltape-cassette-tapes.blogspot.com/2008/08/martin-hall-relief-1985.html
Mens vi venter på, at dette hovedværk OGSÅ bliver genudgivet...
Mvh. Søren!
Det er et fremragende digt. Et meget fint digt, som man siger. Og der en anmeldelse her http://www.sentura.dk/christel_wiinblad_anmeldelse.html, hvor digtet om Leth gengives.
Send en kommentar