24. Februar 2009 - Odense Havn.
lørdag, februar 28, 2009
torsdag, februar 26, 2009
Kilafors Homoerotisk er den bjergtagende og smukke (?) titel på den demo Oscar Danielson netop har lagt ud så alverden kan høre den.
tirsdag, februar 24, 2009
søndag, februar 22, 2009
lørdag, februar 21, 2009
torsdag, februar 19, 2009
Der er noget svært betryggende over, at det stadig er de små koncerter, der giver de helt store oplevelser. Det var i hvert fald tilfældet i går da Cody spillede på Jazzhus Dexter. En sølle ep er der at finde på deres diskografi, men kvaliteten af indholdet på den ligger niveauer over, hvad jeg ellers ville forvente fra en dansk debutant. Mellem numrene lod frontmanden Kasper Kaae dog vide, at en fuldlængdeudgivelse skulle indspilles inden for de næste 14 dage og det giver grund til at glæde sig, hvis Cody kan holde niveau, og hvorfor skulle de ikke kunne det. Stilmæssigt befinder Cody sig et sted i americanalandskabet, Gaffa kalder dem godt nok anti-folk, men hvad betyder en labelgenre når først musikken spiller. Gårsdagens koncert var velspillet, men afslappet og med plads til et par kiksede introer, der måtte tages om. Dét, og småsnakken til publikum og orkesteret internt imellem, skabte en afslappet ramme og stemning, der blev gengældt af publikum med en lydhørhed, man ellers normalt kun kan drømme om. Koncertens åbningsnummer trak tekstmæssige referencer i retning af gamle spirituals, hvis det da ikke ligefrem var en sådan - sangen kommer i hvert fald til at føle sig hjemme, når Codys næste to koncerter på dansk jord finder sted i henholdsvis Trinitatis og Brorsons Kirke. Melankolien levede i sangene, uden at det på noget tidspunkt blev for alvorstynget og trist, tværtimod gik jeg fra koncerten opløftet og inspireret. Anbefales.
tirsdag, februar 17, 2009
Jens Unmack har været så venlig at uploade demoudgaven af Sønder Boulevard, der engang var at finde på hans MySpaceside. Demoudgaven slår den endelige og voldsomt polerede udgave, der fandt vej til Hjemve med længder.
mandag, februar 16, 2009
søndag, februar 15, 2009
Har du prøvet triple breath? Triple breath er et redskab til selvbehandling, hvor du selv kan vitalisere postevand ved at indkode det med triple breath. Du stiller ganske simpelt dit vand, eller en anden væske foran en højtaler, der afspiller en af de nu over 80 cd'er med triple breath og på den måde indkoder væsken med kanaliserede, energifyldte tankeintentioner, der via manifesterende pust - the triple breath - forhøjer dit energiniveau og dine kræfter væsentligt. Hvis du vil vide mere, end mit resume rummer, så er der langt mere info at hente hos Lysets Kilde.Lad bare sten, aurafotografier, healing, numerologi og kosmiske kræfter være hvad det er, for det er triple breath tager stikket i afdelingen for alternative tåbeligheder. Tror man på det kan jeg godt forstå, at man investerer i cd'er for (det hedder af en eller anden grund ikke mod, måske jeg har misforstået noget i konceptet) eksempelvis allergi og alkoholisme, men hvem er det der køber dem, og ovenikøbet tror på dem som et middel for forberedelse til 2012, for fred på jorden, for heste, for indsatte og pårørende, for lus, for skyllemiddel, eller for soulmate. 218,- er naturligvis ingen pris for en cd, der kan sikre verdensfreden, men jeg venter alligevel og ser om den ikke kommer på vinyl.
fredag, februar 13, 2009
Ikke langt fra hvor Elbow befinder sig i det musikalske landskab finder vi Doves, der efter et par års stilhed melder sig ind i kampen igen når deres fjerde album ser dagens lys til april. Før Doves blev Doves var navnet på treenigheden Sub Sub, og under det navn scorede de sig et gedigent hit i 1993 med Ain't No Love, Ain't No Use. Heldigvis brændte deres studie i 1996. Heldigvis fordi det blev startskuddet til, at tvillingerne Jez og Andy Williams, og Jimi Goodwin genopfandt sig som Doves. Jeg tog deres tre plader ned fra hylden, da jeg forleden læste nyheden om den nye plade, og jeg kan ikke sige mig fri for stadig at lade mig begejstre af numre som There Goes The Fear, Catch The Sun og med stor fed tyk streg under især The Man Who Told Everything. Det er svulstig og melankolsk mesterklasse, i afdelingen for længselsfuld pop. På Doves Hjemmeside kan man netop nu downloade det nye nummer Jetstream, der lyder som en flirt med New Orders grundprincipper, og melder man sig under deres communityfaner kan man se videoen til den kommende plades titelnummer Kingdom Of Rust, der i den helt anden ende af spekteret bringer tankerne hen i retning af The Highwaymen. Kingdom Of Rust udkommer 6. april.
Politiken har lagt en stribe af vinderbillederne fra årets World Press Photo op på deres hjemmeside, og hvor begejstret jeg end måtte være for årets vinderbillede, så synes jeg alligevel det bliver overgået af billedet til højre her, taget af Chiba Yasuyoshi.
Elbow udsender til marts en liveudgave af The Seldom Seen Kid optaget i Abbey Road, og indspillet sammen med BBC Concert Orchestra og koret Chantage. Udgivelsen kan kun købes via Elbows hjemmeside, og kommer i en lille boks med cd, dvd, postkort og booklet.Elbow m.m. live at Abbey Road
The Fix
Weather to Fly
Friend Of Ours
The Loneliness of a Tower Crane Driver
Elbow har i anden forbindelse indspillet en fin udgave af Amy Winehouses Back To Black, den kan findes hos Deaf Indie Elephants.
Så er der endelig, og langt om længe mulighed for at høre nyt fra Mikael Simpson og den plade, der er på vej. Slaar Skaar udkommer på vinyl 16. marts.
Midt på sjælland tabte vi signalet til P3, stilheden var irriterende så længe den stod på, men alligevel knap så slemt som da P3 dukkede op igenet sted på Vestsjælland. "Dumt" har fået et nyt ansigt.
torsdag, februar 12, 2009
onsdag, februar 11, 2009
tirsdag, februar 10, 2009
Postbudet har lige bragt den pakke, jeg siden sidste uge har gået og set frem til, men ikke uden en vis frygt. 100 af mine billeder fremkaldt i A3 format, med en hvid ramme omkring billedet så selve motivet ikke bliver beskåret under fremkaldelsen, og så der er noget af tage af, hvis billedet skal klippes ned så det passer til en 30x40cm ramme. Umiddelbart ser det forrygende ud, især med tanke på at mit kamera ikke er noget særligt, og at forgængeren, der også er blevet fremkaldt billeder fra, i endnu mindre grad var en kameramodel man skulle føre sig frem med. Nu har jeg så alle disse billeder liggende, og så er det at mit ambitionsniveau spørger mig, hvad jeg har tænkt mig at gøre med dem, og jeg aner det ikke. Jeg aner ikke, om de skal forsøges afsat, forsøges opsat, eller hvem jeg i så fald skulle gå til, eller hvor jeg i så fald skulle gå hen, for at få det til at ske. Nyfundne ambitioner er en underlig ting, at stå midt ude på herrens mark med. 100 billeder haves, forslag søges.
Beatday melder tidligt ud i år, når det kommer til offentliggørelsen af navne til endagsfestivalens to dage, hvis altså festivalen igen i år bliver bygget op med to dage henvendt til hver sit publikum. I så fald må man formode, at de offentliggjorte navne alle hører hjemme samme dag. Oh No Ono og danmarks mest overvurderede liveband Mew, er som sådan fine og forventelige valg blandt de mulige danske navne, og i hvert fald Oh No Ono vil til den tid være aktuelle med en ny plade. Neil Young plagiatet Band Of Horses, der næsten er ligeså kedeligt som manden selv, har jeg allerede udset som frokostpause, men de to sidste offentliggjorte navne glæder jeg mig til. Basement Jaxx synes oplagte til at lukke ballet med, og selvom jeg ikke ejer en eneste en eneste plade med dem, så virker de som et festligt alternativ til Sigur Ros, der mere eller mindrede lullede mig i søvn som sidste navn sidste år. Det eneste jeg ejer med Arctic Monkeys er en mp3 af Sugababes udgave af I Bet You Look Good On The Dancefloor, jeg burde som udgangspunkt godt kunne lide Arctic Monkeys, men produktionen får mig næsten til at flå mine nakkehår af i ren frustration. Deres tredje plade, der er lige på trapperne, bliver produceret af Josh Homme, så jeg forventer ikke, at tredje gang skal være lykkes gang. Alligevel glæder jeg mig i stor stil, for deres livedvd Arctic Monkeys at The Apollo fra sidste år, viser et band, der i den grad formår at bringe dem selv, deres musik og hvad der dertil hører udover scenekanten - inklusiv, hvad der forhåbentlig bliver en fest.Arctic Monkeys Live At The Apollo i 10 lette trin: 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10
mandag, februar 09, 2009
søndag, februar 08, 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)