Som ung betragtede jeg mig selv som et spændende undtagelsesmenneske. Det skulle vise sig, at jeg i netop dén henseende ikke var nogen undtagelse, for forestillingen om i en eller anden forstand at være hævet over den grå masse er særdeles udbredt i min generation. Hver anden ung mand så sig selv som en åndsaristokrat, hvis underforståede kulturelle overlegenhed adskilte ham fra gennemsnittet, skønt der behageligt nok ikke skulle gøres rede for denne dannelse, der kun tilkendegav sig indirekte, nemlig som kritik af det åndsforladte massemenneske. Det var tilstrækkeligt ikke at være Mister Jones, men for selvbilledet var det så meget des mere nødvendigt at have en meget præcis forestilling om ham: Han var fantasiforladt, hæmmet og konform, en upersonlig, farveløs medløber, på samme tid slaveagtigt autoritetstro og utåleligt autoritær, tyran og undertrykt i ét.

Søren Ulrik Thomsen
Uddrag af Balladen om den tynde mand, fra essaysamlingen Repremiere