fredag, juli 03, 2009
Jeg ved ikke meget om kunst, men jeg ved, hvad jeg kan lide, og gadekunstneren Slinkachu rammer en nerve, med de ganske simpelt opbyggede mikrokosmoser han placerer ude i den virkelige verden. Her troner de små figurer som Gullivers lilleputter i letgenkendelige scenarier, der oftest kan gøre sig uden billedtekst eller anden forklaring. Hvis man i en verden af plastikfigurer kan tale om temaer, så gør ensomheden og det hverdagstragiske sig gældende, med humoren som en stille medspiller. I den perfekt betitlede bog "Little People in the City" ser man scenarierne, først fra afstand og siden tæt på, og får tilføjet endnu en dimension. For hvad der set udefra er ingenting, er en en verden i sig selv når man kigger nærmere. Anbefales.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar