Bill Callahans "Sometimes I Wish We Were An Eagle" gled på min årsliste for 2009 ind som ukronet konge af sidste års plader. Som tidligere nævnt var han ellers gledet ud af min pladesamling, da jeg gav afkald på alle mine Smog-plader til højestbydende. Et besøg i en bogbutik i Stockholm ændrede dog på det, da kæresten blev fanget af hans stemme, som det ikke tog mig nanosekunder at placere. "Sometimes I Wish We Were An Eagle" blev indkøbt, "Woke On A Whaleheart"fik jeg for nylig, og 23. marts kan jeg så investere i "Rough Travel For A Rare Thing", der på Drag Citys hjemmeside ganske kort er præsenteret som live recordings. Smogpladerne er stadig i genovervejelsesfasen, men det glæder mig at se, at "In The Pines" som han også tog sig godt af på Smogs "A River Ain't To Much To Love" også har fundet vej blandt de udvalgte på den kommende plade. Ved man stadig ikke, hvad det der Bill Callahan går ud på, så findes svaret måske i Austin, Texas, hvor "Vessel In Vain" og "Nothing Rises To Meet Me" er optaget, eller her, hvor Bill Callahan holder hof bag et skrivebord, og er man stadig ikke overbevist bør hans fortolkning af Kath Blooms The Breeze/My Baby Cries tage stikket hjem.