Tværfløjterne sad løst i Amager Bio fredag aften, og kappedes i antal med fuldskæggene på scenen, der dog ligesom guitaristerne var i overtal. Fire guitarister, cirka en håndfuld fuldskæg og to tværfløjter når bølgerne gik højt, var blandt det Midlake bragte med sig på scenen sammen med alle de nye sange, der i mandags udkom på The Courage of Others. De nye sange led under to ting, dels var de i tempo noget længere nede end hvad man har hørt på de to første Midlakeplader, dels var materialet så nyt, at genkendelsesfaktoren blandt publikum var lig nul. Det medførte en aften med jubel og fest til det genkendelige, og højlydt småsnak under alt med nyhedsværdi. Selvom Midlake til tider virkede til at have endnu en dag på kontoret, så var koncerten absolut fint gennemført, dog skal der ikke være nogen tvivl om, at de nye sange utvivlsomt ville have passet bedre til et mindre venue, men med markedskræfterne i spil, skal der sælges billetter og det så ikke ud som om det havde været et problem at få fyldt Amager Bio op. Jeg kan dog ikke sige mig fri for at småkede mig et godt stykke hen ad vejen, for der var ikke den samme energi at komme efter som de to første gange jeg så Midlake, og det gjorde mig en smule mat i betrækket, med det resultat at min egen interesse gik fra forventningsfuld til halvhjertet.

Jeg har i dag lyttet til The Courage of Others det meste af dagen, og trods sit mere dæmpede udtryk er den sekund for sekund mindst lige så fantatisk som forgængerne. Inspirationen fra den engelske folk anno sluttredserne står klart frem, men lyden er langt mere indbydende og indladende end Fairort Convention & Co. nogensinde har været.

Vist nager det mig, at jeg ikke fik købt luksusudgaven af pladen, der udkommer den 12. februar, men med prisen in mente passer det mig fint, at det eneste egentlige interessante bonusmateriale kan hentes på Midlakes hjemmeside. Det kan ikke anbefales nok at gøre, det er en på alle måder fin session man får for ingen penge.