Det skal gøres når det har regnet, selvom man i nødstilfælde kan vande plænen i et par timer. For et optimalt resultat når man kanter plænen af, skal jorden under, og omkring græsset dog være ordentligt gennemvædet. Nu har det regnet i tre uger, og selvom græsset står højt, så er din plæne perfekt kantet af. Plænen fremstår som en skarpt afgrænset skov lukket inde mellem en ørken af fliser, og et tæppe af bunddækkende slyngplanter. Du bruger skiftevis spaden, og kantskæreren når du kanter af. Spaden gør det grove, mens kantskæreren i højere grad er et præcisionsinstrument. Snorene trækker du på de samme tynde jernspyd, som du har gjort siden du for tolv år siden hamrede dem i jorden. Tolv år hvor der hverken er lagt til eller trukket fra græsplænens areal. ”Græsplænen bliver hvor den er” som du ikke uden en vis selvtilfredsstillelse konstaterede sidste år. Området omkring spydene har du klaret med en batteridrevet trimmer fra Flymo med vendbart hoved siden du fik den i fjor. Tidligere drillede stykket ind mod de bunddækkende slyngplanter dig. Du forsøgte dig med trækanter, der dog hurtigt rådnede og blev misfavede. Året efter forsøgte du med mursten som kile mellem græsset og bunddækket, men når græsset ikke blev kantet af skubbede det til murstenene, og så kunne det være det samme. Du overvejede at skifte til røde tyske mursten, fordi tyske mursten er større end de danske, og fordi røde mursten er tungere end gule, men det ville bare være et spørgsmål om tid så længe der ikke kunne kantes af. Løsningen kom til dig da du læste om en ny type kantskærer i et Idényt. Sammen med spadens udligning af kantskærerens mangler, og den ekstra tid du fik til havearbejdet da du gik på efterløn blev problemet løst. Jeg har aldrig helt forstået dit maniske forhold til plænen i baghaven, men jeg beundrer den pertentlige ihærdighed du lægger i arbejdet. Det synes jeg du skal vide.