Det synede af indie, da jeg lørdag aften trådte ind på Kansas, og konstaterede at der kun var syv fremmødte, og at aftenens dj var iklædt en hipsteruniform bestående af Applecomputer, ironisk slips, og jeg mindes, at et overskæg var der vist også.

Jeg er så meget af den gamle skole, at jeg møder til tiden, og tidspunktet annonceret var klokken 21. En times tid skulle der dog gå før Sterling, seks mand høj, kunne gå ind til et publikum, der i mellemtiden var blomstret op, og blevet til ca. 30 individer. Når jeg gad køre de 4,5km, der ifølge Krak er mellem mit hjem og Kansas, i koldt buldermørke, for at tage til koncert i mit eget selskab, så var det i håbet om at Sterling ville gentage kunststykket fra sidst de var i Odense, hvor de spillede røven ud af bukserne på et genåbnet Rytmeposten, der med en publikumsstørrelse svarende til lørdagens hurtigt kunne være blevet et stort musikalsk tomrum. Men nej, og sådan blev det også i lørdags.

Det er svært helt at forklare, hvad der sker, men når først Sterling går i gang, så er det svært ikke at gå med. Skal der placeres et hovedansvar, så må jeg pege på Mads Nygaard, der som frontmand er så helt, og aldeles, og gennemført, og superlativer en masse en frontmand, at jeg savner et sammenligningsgrundlag inden for rigets grænser. Det var et studie i publikumskontakt, der blev stærkt støttet op af et stærkt spillende Sterling, der på aftenen bestod af de to andre originale Sterlinger Jonas Linnet og Ole Jeppesen, og tre guns for hire, der kan takke en manglende bandintroduktion for ikke at stå her med navns nævnelse.

Der var fokus på det nyere materiale, med Spring For Dit Liv, Revolution og Vi Kommer Aldrig Hjem som favoritter. Sidstnævnte blev trukket op af posen to gange, da publikummet viste sig lige så umætteligt som det var begrænset, og Sterling måtte levere et ekstra-ekstranummer. Trods snot i systemet holdt Mads Nygaard niveau fra start til slut, og nåede at give den som balancekunstner på borde, stole, og monitorer, af flere omgange, på scenekanten, og i blandt publikum, og sådan var det hele vejen igennem.

Sterling mangler kun en koncert i Albertslund den 20. november før de kryber i vinterskjul. Er man på dagen på de kanter, giver jeg hermed mine varmeste anbefalinger, og største opfordringer til at tage del i festen.