Eels, Vega 10. juni 2011.

En togtur, og en lidt forjaget slentretur ned gennem Istedgades mylder af hipstere og udskud, og en konstatering af, at det var gået nogenlunde med at tage på arbejde først, og direkte over bæltet til koncert bagefter. Vi trådte lidt skævt timet ind på Vega da koncerten tog sin begyndelse, og ind i koncertsalen, da andet nummer var et par minutter undervejs.

Det var det omtrent samme lineup af mænd i suits med skæg og solbriller, der rockede os sidste sommer. Der var stødt en hornsektion til, og paraderne var blevet sænket en kende. Der var flere af de bløde, og de hårdtrockende numre gjorde plads til hornene og rockede derfor knap så hårdt. Et langt stykke ind i koncerten lignede det fra scenen et forsøg på, hvor hurtigt setlisten kunne jappes igennem så bandet kunne komme ud i tourbussen igen. Hvert nummer varede to minutter, og ingen spild af tid mellem på snak og deslige. Det var nonkommunikation til halvhøj billetpris. E talte ikke til os, og det kunne sangene heller ikke beskyldes at gøre. For at gøre ondt være, var vi havnet ved siden af et individ med voldsom produktion af tarmgas, der vakte et synligt ubehag hos de omkringstående, hvem synderen var står stadig hen i det uvisse, jeg tog ikke turen rundt og lugtede til bagdele for at finde ud af, hvem der (næsten) havde gjort i bukserne.

Det blev bedre i takt med at stemningen på scenen løsnede op, og E så småt begyndte at tale til publikum. Langt bedre, men langt fra perfekt. De tungt rockende numre, blev afløst af de langt blidere, og den uskønne landhandel koncerten blev til manglede flow og sammenhæng. "Tremendous Dynamite" og "Fresh Blood" markerede sig som højdepunkter i den tungere ende af skalaen, og den Blues Brother gospelsoulede "Looking Up" i den lettere og noget mere livlige ende af selvsamme skala. Der var ingen decideret dårlige numre, men det var en uengageret optræden i kategorien "endnu en dag på kontoret". Jeg har set Eels gøre det langt bedre, og nu har jeg så set Eels en gang for meget. Gårsdagens koncert er næsten allerede glemt, dybere spor efterlod den ikke. I morgen gælder det De Eneste To, Interpol, Elbow og Suede (hvis vi kan overskue først at være hjemme ved 04-tiden  for at få dem med).