Det er med en slet skjult forbitrelse, at jeg må konstatere, at mit økonomiske råderum ikke er i en størrelsesorden, der giver mig mulighed for at tage til Koncerthusets Studie 1, og se Sharon Jones & The Dap Kings den 17. februar. At se dem live har stået højt på ønskesedlen siden jeg opdagede dem da de for et par år siden udgav "100 Days 100 Nights". Muligheden for at opleve dem live in absentia blev dog muliggjort da de i efteråret udsendte den forkert navngivne "Soul Live" - "Funk Live" havde været en langt mere sigende titel, for det er tommetykke basgange, der kommer ud af højttalerne når man dropper nålen i rillen, det er dog heller ikke de oplagte valg, der udgør pladens indhold, men derimod dybe greb ind på de mere obskure hylder. Førnævnte "100 Days 100 Nights" er der man starter, hvis man er debuterende Sharon Jones lytter, og når den er slidt op, er det "I Learned The Hard Way" der skal smides i indkøbskurven. Videoen til titelnummeret giver en cameo til labelmaten Charles Bradlye i den forrygende indledning, og nummeret i sig selv er et fornemt bevis på soulmusik af den gamle skole Sharon Jones & The Dap Kings gør sig i. Af andre gode eksempler på deres musik kunne man fremhæve deres udgave af "Wild Horses", og lad så denne liveudgave af "100 Days 100 Nights" være det afsluttende argument for min forbitrelse over ikke at skulle i Koncerthuset.