Canadieren Kevin Frayer (f. 1973) er nok mest kendt for sit arbejde som krigsfotograf. Siden hans karrieres start i 1991, har han arbejdet i det tidligere Jugoslavien, Gaza, Afghanistan og Irak. Hans arbejde har fået ham nomineret til Pullitzer Prisen, og i 2009 var han blandt vinderne ved World Press Photo. Siden 2009 har Kevin Frayer haft base i New Delhi, hvorfra han udfører sit arbejde for Associated Press. Krigen er ikke længere repræsenteret i hans arbejde, men dramaet lever alligevel sit eget stille liv, i de billeder han tager i Indien. Om det er fiskere, landmænd eller kulgravere, så er fattigdommen synlig, i de dæmpede hverdagsportrætter Kevin Frayer tager af deres liv. Alligevel formår Kevin Frayer at tilsætte al elendigheden en vis æstetik, ikke at nogen ville ønske at bytte med disse mennesker, men nok til at påminde en om, at skønhed kan vise sig i glimt selv under de usleste kår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar