Soulsavers kommende album kan nu streames via deres hjemmeside. Med Dave Gahan i vokal front, tænkte jeg at det var en passende anledning til igen at lægge ører til en gruppe, jeg aldrig har formået at få ind under huden. Jeg må dog blankt erkende, at det eneste hører er lyden af de Depeche Mode plader, gruppen har udsendt siden de skrev sig ind i glemmebogen. Små bløde fyldere, hurtigere glemt end de er hørt, ikke ubehagelige på nogen måde, men bare ligegyldige små bløde fartbump på musikkens landevej. Til prisen for en gratis stream, er det dog pengene værd i det mindste at høre "The Light The Dead See" en enkelt gang, for at blive påmindet om, hvor god en sanger Dave Gahan er, og konstatere at han næppe nogensinde har lydt bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar