30. september 2012 - Casper Hegstrup, Cody, Kulturmaskinen.

30. september 2012 - Casper Hegstrup, Cody, Kulturmaskinen.

30. september 2012 - Casper Hegstrup, Cody, Kulturmaskinen.

Da han først var inde ved købmanden gad han ikke gå ud i bilen for at se om huskeseddelen lå derude. Måske havde han lagt den sammen med solbrillerne. Havde han overhovedet husket at få dem med? Hun havde i hvert fald sagt mælk, men hvilken type. Hvad var det den pigen skulle have for at hun ikke fik bøvl med maven, og hvad var det hans kone brugte i kaffen? Han tog de tre gængse: sød, let, og mini. Og en pakke cornflakes. Uanset hvilken mælk han havde valgt forkert, så var det den mælk han helst ville have på sine cornflakes. Så længe hun ikke stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor han første gang i den tid de havde kendt hinanden, og de femten år før det, ville have cornflakes. Han gad ikke slagsmålet, hverken om mælk, glemt huskeseddel eller cornflakes, og slet ikke med 12 dage tilbage i isoleret luksussommerhus, med plads til otte personer, og udsigt til klitterne. Halvvejs oppe mod kassen måtte han vende om. Hvorfor afbillede de også en mark på mælkekartonerne, hvis de ikke var økologiske? Økominimælken kunne kun holde sig to dage til. Normalt havde han på hendes foranledning brokket sig over mangelen på friske varer, men heroppe i ferieland ville han kunne spise hende af med c’est la vie og when in Nordvestjylland. Resten af huskeseddelen kom han i kurven efter hukommelsen, hvad han ikke fik med hjem, havde de ikke haft, og det var lige langt nok, at køre yderligere ti kilometer for at komme i Superbest. Mon ikke hun købte den? Så længe huskeseddelen lå i bilen, og ikke hjemme på køkkenbordet skulle det nok gå. Grillen overfor lokkede. Hvis han tog en øl til de to ristede hotdogs med det hele, som han halvt om halvt havde planlagt da han stod ud af bilen, så ville hun kun kunne lugte løgene, og han ville kunne nøjes med at få ballade for at have spist så tæt på spisetid, og ikke stå til regnskab for om det virkelig var nødvendigt at drikke når han skulle køre. En halv sejr. Glasset var halvt fyldt da han blev færdig med den anden hotdog. Halvt tomt, da han tænkte, at han næppe kunne trække den længere, hvis han skulle kunne dække den ind med en undskyldning om kø i butikken. Varerne i bilen. Solbriller og huskeseddel på deres urette plads. Nøglen i tændingen. Telefon, foretrukne, ”Jeg kommer hjem nu, der var mange i butikken..”, dyb indånding, kør.

 9. juli 2012 - Zoologisk Have.

Et umage par.

Jeg trænger til et hit. Min pladekøbsfrekvens er nede på det laveste den vel nogensinde har været, men uanset, hvad jeg opsøger, så mangler der noget. Efteråret har foreløbig budt på plader med Calexico og Woven Hand, der begge er fortrinlige, ja nærmest fremragende, men det er også bare Calexico og Woven Hand plader. Intet nyt der, og dem har jeg stående i forvejen. Jeg havde satset højt på, at Codys "Fractures" skulle blive efterårets plade, men en knaldkedelig produktion og en del uinspirerede tekster har skudt den drøm ned. Det startede ellers så godt med først "Caroline", der lyder som Sufjan Stevens godt måtte begynde at lyde igen, og så "Mirror" der med fin, fin video og fortryllende pophooks lovede noget stort. Men nej, jeg kan ikke hidse mig op til at gide høre pladen igen, og håber virkelig der bliver smidt noget nerve i numrene når de gæster Odense i næste uge. Eagger/Stunn vinylen landede i dag, og også den har jeg nærmest opgivet på forhånd. Der var lige det der hit med ham der psykologen fra Malk De Koijn, men alt jeg har hørt sidenhen har småskuffet. Måske håbet om efterårets plade skal kastes i retning af Thomas Thomsen, måske Mouritz/Hørslev. Der er vist ikke andet på vej lige pt jeg drømmer højt om, det skulle da lige være nye plader fra John Grant eller Midlake, men det er vist et andet sted end lige om hjørnet, at de er sat til at udkomme.

26. juni 2012 - Hasmark.

Det ligger nogenlunde fast, at jeg skal i kirke to gange her til efteråret, men det mere i musikkens end faderens, sønnens og helligåndens navn. 28. september spiller Rebekka Maria & The Hymnboy i Odense Domkirke. Jonas Petersen alias Hymnboy har med Hymns from Nineveh blæst mig væk til flere koncerter, og jeg glæder mig til at høre hans materiale i mere afdæmpede udgaver (men med noget højere til loftet. 28. november spiller Kloster alias min ven Mikael og et ukendt antal medsammensvorne i Sct. Hans Kirke. Koncerten kommer i forlængelse af Klosters kommende plade "Ni Salmer og En Aftensang", der bliver udsendt af VME 15. oktober. Første Nummer fra pladen er sluppet fri. "En Liden Stund" kan høres her, og en session med de to ovennævnte kan høres her.

Pressemeddelelse for "Ni Salmer og En Aftensang"

På det forrige Kloster-album, The Waves and Winds Still Know His Voice, beskæftigede sangskriver Mikael R Andreasen sig primært med tekster af den britiske middelalder-mystiker Julian of Norwich. På det nye album, Ni salmer og en aftensang, som er indspillet både i Norge og i Danmark fra 2008-2012, har han kastet sig over udvalgte salmetekster fra Den danske salmebog. Salmetekster af blandt andet Grundtvig, Ingemann og H.C. Andersen som Mikael R Andreasen har skrevet nye melodier og musik til. Som på tidligere Kloster-albums er det musiske udtryk fortsat en dragende og skønhedssøgende form for pastoral folk, og traditionen med at invitere en lang række personer til at deltage på Kloster-indspilninger holdes i hævd med hele 26 medvirkende på den nye plade. Mikael R Andreasen og Solrun Stigs vokaler står som det primære omdrejningspunkt på en plade, der blandt de 26 medvirkende også tæller bidrag fra folk som Sarah Hepburn, Jonas Haahr Petersen (Hymns from Nineveh), Rebekka Maria Andersson (RebekkaMaria), Jonas Munk (Causa Sui, Manual), Jakob Brixen (Mechanical Bird), Emil Nikolaisen (Serena Maneesh), Andreas Brixen (BodeBrixen), Christian Møller Blæhr (Salli Lunn), Mikkel Elzer (Shiggajon), Magnus Majmon Olsen (Elektronavn Sacred Songbook), Jan Johansen (Ring Them Bells) og forfatteren Jeppe Brixvold. At vælge at bygge en plade op omkring noget så umiddelbart usexet som salmetekster kan ses som udtryk for en litterær nysgerrighed for tekster, der i årevis har været en del af dansk kulturarv, men det skal lige så meget ses i et lys, som Mikael R Andreasen formulerer på følgende måde: ”Jeg er opvokset i en kirkelig tradition, der har været præget af rigtigt mange sange skrevet i et til tider grænsende til pinligt, eller i hvert fald fattigt sprogbrug, og mange af disse, opdager jeg nu, fantastisk skrevne salmetekster har været relativt ukendt land for mig. Bortset fra salmen ”Påskeblomst, hvad vil du her?” kender jeg stadig ikke originalmelodien til nogen af de tekster, jeg har sat ny melodi og musik til. Men de taler til min tro, til min tvivl og til min undren, og de skaber noget håbefuldt i mig. På et andet plan kan pladen ses som en trodsig reaktion mod den tendens, der for tiden synes at være i dansksproget populærmusik til, at sangtekster nærmest har et 1:1 forhold mellem udtryk og indhold.” Kloster er i lighed med bl.a. Hymns From Nineveh, Mechanical Bird og RebekkaMaria et musikalsk bekendtskab som bekender sig til den kristne tro, men på en forfinet, stemningsmættet og nærmest indre søgende måde. Samtidig er Kloster ikke en del af en såkaldt ”kristen scene”, men har dybe rødder i indierock– og folk miljøet, og er sågar blevet rost til skyerne af David Tibet fra den legendariske og mystiske engelske ”apocalyptic folk”-gruppe Current 93. Ni salmer og en aftensang er cirka 48 minutters imødekommende eftertænksomhed og udkommer på VME d. 15. oktober, 2012. ”Ni salmer og en aftensang” er Klosters femte regulære album. Ud over intensivt arbejde med nærværende album har Kloster de seneste par år spillet en lang række koncerter i Danmark, Norge og Sverige. Koncerter i mange forskellige setups og som ud over normale spillesteder og Roskilde Festival 2011 blandt andet har fundet sted i en grotte nord for polarcirklen, i en skov, på et galleri, i et fyrtårn, i en kirke, i en boghandel, i private hjem og på en vinduesfabrik i Norge hvor amerikanske Sufjan Stevens var en del af Kloster-kollektivet. Siden 2001 har 43 personer medvirket på Kloster-indspilninger.