



07-23-07 Assensvej 210, stuen.
For manden på gulvet, der er blevet trådt over tæerne en gang for meget og har fået nok og det er for groft og for galt og det er de andres skyld og det kan ikke passe og det vil vi ikke finde os i og vi klager og du har ikke hørt det sidste i den her sag.
For manden på gulvet, der er blevet trådt over tæerne en gang for meget og har fået nok og det er for groft og for galt og det er de andres skyld og det kan ikke passe og det vil vi ikke finde os i og vi klager og du har ikke hørt det sidste i den her sag.
Substans.info - vores langsomt fremadskridende hjemmesideprojekt om den danske nyrock scene, er snart så vidt. Vi har sat en deadline til 1.september. Jeg starter skole og skal til at skrive klumme, så jeg ønsker ikke at have tvungne skriverier til siden hængende over hovedet som en sort sky. Det har hele tiden været planen at åbne siden når vi nåede op på 25 biografier, lige nu er der 19 og den 20. er ved at blive færdiggjort, jeg tvivler på at vi når frem til 25 før september, men det gør ikke det store mere, nu skal der bare åbnes op. Derudover er der omtale af fanzines, diskografier på en stak pladeselskaber, tracklister til forskellige compilations og der kommer en anekdotesektion med historier fra dengang, plus mp3'er og gallerier.
Oscar Danielson, Sveriges fineste gør holdt i Köbenhamn på min fødselsdag. Dagen før udsendes hans fjerde plade "En Bild Av Lycka Att Spara På". Det bliver en god og fin og rar start på efteråret, meget mere er der ikke at sige om det.
Ud af det blå dukkede tredje udspil fra Tim DeLaughters robeklædte hær Polyphonic Spree i dag op. Der er mere glæde og solskin end i sen 60'ernes San Francisco på Fragile Army - smilet er fremme, sommeren er reddet.
Andersen. Så synlig som han er i Odense, skulle man tro at han havde været manden, der med den ene hånd grundlagde byen, bryggede den første Albani, udtænkte vores dialekt og med den anden forfattede, klippede og digtede så det var en fryd og derfor i dag er Odenses førende varemærke. Men nu var Andersen altså bare forfatteren, der pakkede sine ting og skred fra byen som 14årig og alligevel blev han Odenses nærmest eneste varemærke! Han er i hvert fald død nu og ligger begravet på afdeling P. Ikke fordi han var tosset, men det hedder det afsnit på Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor han nu engang hviler. Assistens Kirkegård er udover gravplads for Andersen, Dan Turéll, Søren Kierkegaard, Ben Webster m.fl. og nabo til ungdomshusurolighederne også et fristed for de lokale. Her kan der findes fred og ikke kun den evige af slagsen. Stedet bliver brugt som rekreationelt område som en hver anden offentlig park, men i respektfuld overensstemmelse med stedets egentlige funktion.
Odense har også en assistenskirkegård, oprettet for små 200 år siden, som fælles kirkegård for byens sogne. Udover stedets egentlige funktion, synes stedet nu kun at tjene som genvej for cyklisterne. Det virker til at være de færreste, der har fået øjnene op for stedets muligheder som rekreativt område og hvorfor har de ikke det? De døde bider ikke og ingen tvinger nogen til at lære noget, selv om vores assistenskirkegård også rummer en overflod af historie og afdøde bedsteborgere.
Fællesgraven for de tyske flygtninge med over 150 identiske kors, lader dog ingen gå upåvirket forbi. Det er en håndgribelig og sikkert sund påmindelse om, at krig og flygtninge også har krævet sine ofre her omkring i en ikke alt for fjern fortid.
Kirkegården har bænke jævnt fordelt over hele området, mellem træer, buske, blomster, fugle, harer og stedet er andet og mere end sidste stop for de frafaldne. Lige så meget som kirkegården er en påmindelse om ikke at alt ender lykkeligt, lige så eventyrligt smukt kan stedet kan være. Hvor selvmodsigende det end måtte virke, er Assistens Kirkegård et levende fristed midt i Odense, godt skærmet af mod omgivelsernes larm og oplagt til eftertanke, avislæsning eller bare til en gåtur. Andersen drog paralleller mellem at rejse og at leve og et besøg på Assistens Kirkegården behøves ikke kun at være forbeholdt den sidste rejse, det kan også være det livsbekræftende frikvarter, der redder dig fra at blive permanent gæst.
Trods forlydender om det modsatte, er sidste års problem med urinstøv ikke løst på dette års Roskilde Festival.
(billedmanipulation: Claus Dalgaard)
Ikke en plade, der er værd at spilde hverken tid eller for mange ord på, men heller ikke en plade, der bør spildes penge på, måske derfor har en venlig sjæl gjort det muligt at klikke her.
Complication blev udgivet på Freshly Riots' pladeselskab Bondeskiver i 1984 og rummer (foruden mændene bag fanzinet Flade Kærner) bl.a. grupper som Drift, Sort-Hvide Landskaber, Sods m.m. og kan hentes og høres her.
Pressemeddelelsen fra Tristan T's Blodrus og en undskyldning for at nævne, at cd-udgivelsen af De Må Være Belgiere har solgt bedre end Tristan T's samlede værker, til trods for distribution og promovering.
A. Film arbejder åbenbart på en filmatisering af Deleurans mesterværk Rejsen Til Saturn, umiddelbart lugter teaseren dog af platdansk pruthumor og Terkel I Knibe - udsigten til stemmer af Casper Christensen, Iben Hjejle og Frank Hvam bibringer ikke større forventninger. Jeg er bange for at de er ved at gøre et kulturelt højdepunkt fortræd.
Soundtracket til Broken Flowers introducerede mig for både Holly Golightly og Greenhornes igennem det helt eventyrlige sammenarbejde i There's an End- Nu har jeg også fået investeret i Mulatu Astatke featuring Fekade Amde Maskal - Ethio Jazz, cool tilbagelænet etiopisk jazz, der kommer til at være for denne sommer hvad Gotan Project og Manu Chao har været for andre. Alt i alt et fint udbytte af en udemærket film hvis slutning næppe har taget mere end et kvarter at skrive.
Se nu der! Efter den let skuffende Gæst kan Allan Olsen ikke komme op på hesten igen og gør i stedet knæfald for sine egne aversioner - Måske? Set udefra er det påfaldende for første gang, at se Allan Olsen klædt ud, netop som han udsender sit måske dårligste materiale nogensinde. Men hans påfuglefjer bortleder ikke opmærksomheden fra, at på Multo Importante er enhver antydning af kant blevet skåret ned til bløde og harmløse kurver. Kompanlegetøj til den voksne pladekøber. De vanlige temaer bliver genbesøgt, lidt politisk harme, lidt storytelling fra dengang og et nik i retning af de royale. Desværre er det sigende for pladen, at det bedste indslag er Vores Dronning, genbesøgt og genindspillet, men for længst hørt før. Pladen savner et spark i røven, et skud flydende nosser eller en kløe, der ikke kan nås. Melodien i Waterloo Sunset er for god til at en skidt dansk tekst kan fucke den op, men På Kanten Af Vesterbro er da et hæderligt forsøg på at gøre det umulige. Muligvis kan der bare ikke koges mere suppe på dette nordjyske ben eller måske skal der bare noget krydderi ind udefra for at spice det hele op - facit er at lige nu smager Multo Importante bare gennemtrængende af skuffelse.
Fiction Tales fra 1981 blev den eneste lp som Modern Eon nåede at udsende. Til trods for brugen af saxofon på et par enkelte numre, er pladen et lille mesterværk. Langt fra så mørkt som mange af deres samtidige, men ligger lydmæssigt et sted i mellem postpunken og eksempelvis Mew. Pladen er aldrig blevet udsendt på cd, men kan hentes her. Anbefales.