torsdag, december 28, 2006

Jeg fik bl.a. biblioteksnostalgi i julegave.

tirsdag, december 26, 2006

Julen er for mig
så ganske særlig som en onsdag

tirsdag, december 19, 2006

SinglenNosferatu FestivalLøbeseddel fra Replik Muzick (Danmarks næstbedste pladeselskab)
Hermed afsluttes juleføljetonen om Sort-Hvide Landskaber - Mere følger på substans.info en gang i det nye år.

mandag, december 18, 2006

Følgende er et uddrag af en mail fra Henrik Olesen.

"I februar 1983 spiller Sort-Hvide Landskaber til den 2. Nosferatu-festival i det københavnske Saltlageret. The Birthday Party med en tændt og meget påvirket Nick Cave i front smadrende mindst 2 mikrofoner spiller ligeledes, og dagen efter roser Poul Borum i Ekstra Bladet netop The Birthday Party og Sort-Hvide Landskaber for at skabe festivallens eneste gode koncerter. Han kalder sågar optrædenderne ”kunst”, selvom han også om Sort-Hvide Landskaber skriver, at ”de ikke synger godt nok endnu”. Nick Cave var i øvrigt ikke den eneste påvirkede under Nosferatu-festivallen. Peter vågnede op dagen efter med hele underarmen fuld af hudafskrabninger og kom i tanke om, at han i fuldskab var faldet ud af backstagelokalets vindue (....). Undertegnede var også ret beruset, og jeg blev indtil flere gange i forbindelse med ladning af mit vand udenfor Saltlageret forment adgang tilbage til Saltlageret (havde jeg intet backstage-kort eller stempel?), men jeg snød mig så også indtil flere gange tilbage ind i Saltlageret. Herinde bød jeg bl.a Poul Borum på Mars-bar - denne afslog."

søndag, december 17, 2006

Sort/Hvide Landskaber efter deres koncert i Huset i Århus den 4. februar 1982. Sort/Hvide Landskaber var det første af to opvarmningsbands, det andet var Escape Artists. Aftenenes hovednavn var Sods.

fredag, december 15, 2006

Før Olesen-Olesen og Sort/Hvide Landskaber var der Reaktion!

torsdag, december 14, 2006

12-12-06 ved Århus Rådhus
Freshly - A: Fry B: Born Under Stars (mc / Bondeskiver 1986)
12-12-06 Århus, Sønder Allé
12-12-06 Ved Århus Musikhus

mandag, december 11, 2006

Forhåbentlig er Off my Rocker at the Art School Bop ikke begyndelsen på en deroute for Luke Haines. Titelnummeret er ellers godt bud på årets discohit, bare ikke i den udgave han har valgt at medtage på albummet - gudskelov for hans myspaceprofil og 7" singlen for den sags skyld. Der kan man høre nummeret som det var tænkt. Resten af pladen er dog stadig en gang pubrock fra den skuffe som man skal være mere fan end mig for at finde noget formidlende ved. Teksterne skal han dog ikke undskylde, det er vanlig høj klasse - det er musikken der fremstår lige så præfabrikeret og hjerteløs som de indpakningsposer jeg kaster cd'er i i denne søde juletid. Men stadig.. Luke Haines har trés cool bandnavne bag sig som Baader Meinhof og Black Box Recorder og uforglemmelige titler som How To Hate the Working Classes, Art will Save the World og It's Only the end of the World - hver især et postulat, hver især et bevis på, at Luke Haines kan mere end den seneste plade viser. Fra den typiske (hvad end det er) start 90'er lyd i Auteurs, over det klædeligt ultrapoppede i Black Box Recorder, til de mørke popplader i eget navn. Ikke at forglemme Baader Meinhof pladen, der lige på og hårdt starter med linjerne "We make the cops look dumb on the borderline" - Hele vejen igennem er det svært at forstå, at Lukes karriere efterhånden befinder sig på kanten af det obskure, forbeholdt en fast inderkreds og dog.. flirter man med politiske tekster, der når op i det røde felt - så er de Forenede Britiske Emirater måske ikke stedet at høre hjemme?

torsdag, december 07, 2006

Moral - Whispering Sons (mc / Ådsel Service 1982)

onsdag, december 06, 2006

Jeg er stor i Spanien
12-03-06 Et lille jubilæum - Billede #5000 taget med mit Kodak DX6490, i dagens anledning er billedet ganske og aldeles uredigeret.

tirsdag, december 05, 2006

Der sker næppe mere i år, så...

Årets plade: Midlake - The Trials of Van OccupantherÅrets øl: Kaffeporter (Ølfabrikken)
Årets film: Volver (Almodovar)
Årets smukkeste kvinde: Jenny Lewis

mandag, december 04, 2006

12-04-06 kort før Østerballe
12-03-06 udenfor Flødstrup
Hvis ikke Mosaic, så er titelnummeret fra The Man Comes Around et godt bud..

And I heard, as it were, the noise of thunder:
One of the four beasts saying: "Come and see."
And I saw.
And behold, a white horse.

There's a man goin' 'round takin' names.
An' he decides who to free and who to blame.
Everybody won't be treated all the same.
There'll be a golden ladder reaching down.
When the man comes around.

The hairs on your arm will stand up.
At the terror in each sip and in each sup.
For you partake of that last offered cup,
Or disappear into the potter's ground.
When the man comes around.

Hear the trumpets, hear the pipers.
One hundred million angels singin'.
Multitudes are marching to the big kettle drum.
Voices callin', voices cryin'.
Some are born an' some are dyin'.
It's Alpha's and Omega's Kingdom come.

And the whirlwind is in the thorn tree.
The virgins are all trimming their wicks.
The whirlwind is in the thorn tree.
It's hard for thee to kick against the pricks.

Till Armageddon, no Shalam, no Shalom.
Then the father hen will call his chickens home.
The wise men will bow down before the throne.
And at his feet they'll cast their golden crown.
When the man comes around.

Whoever is unjust, let him be unjust still.
Whoever is righteous, let him be righteous still.
Whoever is filthy, let him be filthy still.
Listen to the words long down,
When the man comes around.

Hear the trumpets, hear the pipers.
One hundred million angels singin'.
Multitudes are marchin' to the big kettle drum.
Voices callin', voices cryin'.
Some are born an' some are dyin'.
It's Alpha's and Omega's Kingdom come.

And the whirlwind is in the thorn tree.
The virgins are all trimming their wicks.
The whirlwind is in the thorn tree.
It's hard for thee to kick against the pricks.

In measured hundredweight and penny pound.
When the man comes around.

And I heard a voice in the midst of the four beasts,
And I looked and behold: a pale horse.
And his name, that sat on him, was Death.
And Hell follwed with him.

torsdag, november 30, 2006

Woven Hand alias Dave Eugene Edwards - har nu genhørt Mosaic 3 gange i dag. Det bliver pladen jeg rækker ud efter når dommedag kommer og apokalypsens 4 ryttere ridder hen over himlen.

onsdag, november 29, 2006

Huskeseddel, december

Plader, film, bøger og tegneserier. Anlæg, dvdafspiller og fjernsyn - husk at få frakoblet antennesignalet før ankomst, internetadgang er muligt fra feriecenteret længere op ad vejen. Der er varelevering fra købmanden til sommerhusområdet to gange om ugen. Undersøg mulighed for billeje. Husk at købe ekstra hukommelseskort til kameraet. Telefon kun via fastnet og kun korte samtaler. Få eftersendt 2 daglige aviser (Politikken + Information) - samt Mojo og Uncut efterhånden som de udkommer i løbet af måneden. Post fra bank, HK, pension og lignende skal samles på køkkenbordet derhjemme. Vejret bør i dagtimerne veksle mellem tåge og lav sol - efter mørkets fremtid må det gerne kunne mærkes. Husk at pille batterier ud af eventult køkkenur og nulstille uret på ovnen. Bed om at blive afhentet når jule, bytte og nytårshysteriet har lagt sig.

Undersøg om plan reelt set kan gennemføres.

mandag, november 27, 2006



Han var blevet den, der gravede gravene for andre. Nu lå hans fødder ud på gangen i kirkegårdens urneafsnit og hans hoved og overkrop hvilede på de bårebuketter han selv havde lagt på plads dagen før. Døden havde i den ene eller anden afskygning været hans skæbne livet igennem og nu greb den fat i ham for sidste gang. Selvom begge hans forældre havde været døde i en årrække, var de vel indirekte grunden til at han var endt sammen med hende. Hun havde ondt af den sølle stakkel han var og han vidste, at et lignende tilbud næppe ville komme igen. Så de blev en familie. Forbitrelsen satte ind efter et par mislykkede graviditeter og forsvandt aldrig helt selv om de fik drengen. Han blev tre. Han mærkede de to bump da han bakkede over ham, men så ham først da han lå foran bilen. Han blev bisat ikke langt fra hvor han selv lå nu. De fik ikke flere børn. Det ville også have krævet fysisk kontakt mellem dem og hun ville ikke røres af de hænder, der havde forårsaget drengens død og han forsøgte ikke at overbevise hende om andet. Hun sov i børneværelset og kommunikationen mellem de to bestod primært af indkøbssedlerne på køkkenbordet. Da de blev skilt, kunne ingen af dem længere holde ud af at opholde sig i huset, så det blev solgt og de isolerede sig i hver deres lejebolig. Da præsten tilbød ham graverstillingen, kunne det ikke være anderledes. Et minimum af personkontakt tiltalte ham og med tiden faldt han i et med kirkegården. Det var de færreste besøgende, der kiggede i hans retning når han passede sit arbejde. På sin vis hørte han bare til der. Det var lige omkring hans 20 års jubilæum, at han selv stod for arbejdet med at sløjfe sine forældres grav og jobbet, der skulle give ham ro til livet viste sig fra sin lyse side for ham, havde han nu fejret 30års jubilæum i sidste år. Drengens gravsted var forsynet med et ”vedligeholdes af kirkegården” skilt og hun betalte for vedligeholdelsen. Hun havde forsonet sig med tanken om, at graveren, der vedligeholdte graven, var ham. Selv om graven fik mere opmærksomhed end de omkringliggende, så gjorde han det i rollen som graver, ikke som far. Skiltet stod der stadig, selv om de havde haft stenen oppe da de skulle tilføje hendes navn. Han havde, som graver, stået for at putte urnen ned i gravstedet, hun nu skulle dele med drengen. I brevet hun havde efterladt, havde hun bedt om, at det blev sådan og bedt til, at han valgte de anonymes gravplads, når han skulle herfra. Han skulle hvile i fred og glemsel. På den måde ville døden ikke komme til, at adskille sig væsentligt fra livet. Han klippede nekrologerne på de folk han begravede ud fra lokalavisen og samlede dem i en mappe, der med tiden var blevet til flere. Han holdt dog op i en periode, det var alligevel for morbidt, men da han tog det op igen kunne de manglende navne og notitser hentes fra aviserne ude i gangen, længere tid havde han ikke holdt sig fra det. I en anden mappe lå papirer med navnene skrevet af fra hvert gravsted han havde sløjfet. Hans regnskab blev ført i både debet og kredit. Til hans bisættelse kom de fleste af kollegerne, i hvert fald dem, der var på arbejde. Han kom til at ligge på de anonymes gravplads, få meter fra hvor han lå nu, på den modsatte gang af hvor forældrene havde ligget og med behørig afstand til hende og drengen. I fred og glemsel, som var det planlagt.

lørdag, november 25, 2006


Moral - Dance of the Dolls (mc / Ådsel Service 1981)
Skizo Kids - Live at the Pain Club (mc / Replik Muzick 1983)

torsdag, november 23, 2006

I forlængelse af de sidste billeder jeg har posted, er det vel meget passende, at seneste film jeg har købt er Smoke - som jeg husker det, historien om en mand, der hver dag tager et billede af det samme motiv. Endnu en storslået film hvor der ikke sker det store, det er som regel også de bedste.

onsdag, november 22, 2006

mandag, november 20, 2006

søndag, november 19, 2006

Ophold

Det er ikke ingenting der tager min tid
om natten når jeg ikke kan sove
selvom det er det
jeg siger
når du dagen efter
spørger

Ej heller de gange hvor jeg har lyst
til at forlade dig, er det ingenting
ikke ingenting der holder mig her
det er dét jeg opholder mig ved
når jeg holder mig oppe det halve af natten

Spørgsmålet er om det der så holder
mig oppe og her er dig
Eller mig, fri som jeg er
til enten at gå
eller at blive

Eller om det overhovedet holder

Svaret går hver nat med

Hans Holten Hansen - Omslag
Samleren - 2000 - side 34

lørdag, november 18, 2006

I aften kører det bedste vinylfund længe på pladespilleren I morgen cronner Stuart Staples i Amager Bio

torsdag, november 16, 2006

tirsdag, november 14, 2006

mandag, november 13, 2006

mandagshaiku
om sult, HK, pisvejr og
mandagshaiku
Jeg tror jeg køber Rocky: The Big Payback i dag, selv om jeg egentlig mere har brug for både en synonym- og rimordbog.

søndag, november 12, 2006

Jeg savner Strid (klik på billedet for at se striben)


torsdag, november 09, 2006

Kulturkanonér Henrik Marstal, svarede forleden på en mail, jeg sendte ham med et ønske om at han ville fortælle mig om sin medvirken på "Heart of Darkness" fra den anden Irma Victoria plade. Hans svar var både venligt og uddybende, men især de følgende linjer er jeg glad for.
"Selv mødte jeg kun Irma en enkelt gang efter en øver i samme periode, hvor Hall kørte mig hjem, men lige skulle forbi hendes lejlighed i NV og hente nogle poser kaffe hun havde købt til ham på en pensionistbustur til den tyske grænse".
Kunstneren, talentet, enspænderen m.m. Martin Hall er fra tid til anden åbenbart som folk er flest.
Jeg bliver aldrig en hip cat, en cool swingin' jazzman eller en oldschoolcool entertainer. Jeg kan ikke binde et slips, ejer heller ikke ét. Indhalerer ikke når jeg ryger og ser fejlanbragt ud i et jakkesæt - bortset fra det lejlighedsvise glas whisky, skal jeg næppe gøre mig forhåbninger om nogensinde, at blive sat i bås med nogen af de omtalte typer. Gudskelov er der mere, at komme efter hos Sinatra og gudskelov er der mere i ham end "New York, New York" og "My Way".
"Sinatra at the Sands" var den første liveplade, der blev udgivet med Sinatra. Naturligvis optaget i Las Vegas. "The Summit" med Dean Martin og Sammy Davis Jr. er et godt bud på hvad entertainment i bund grund er. Fælles for begge er, at vittighederne er uddaterede og i de fleste tilfælde næppe ville blive godtaget som politisk korrekte i dag. Sinatra burde være kørt galt i slutningen af 60'erne og være blevet tildelt en mytestatus, spækket med konspirationsteorier omkring hans død, i stedet for den parodi på sig selv han døede som.

tirsdag, november 07, 2006

Titelnummeret fra "La Tigre E La Neve" er i øvrigt en sjælden skønhedsåbenbaring af en jazzstener fra en kunstner, der aldrig har været på min personlige top10.
do-re-mi
migala - cohen, tindersticks etc. udført af folk i støvede jakkesæt
midlake - årets musikalske åbenbaring i min verden/ vokalharmonier og lyrik som fra himlen sendt, de er nu fra denton, texas
handsome family - mit første interview nogensinde / "you have to talk to my brother, but he's probably drunk by now" / venlige mennesker, mægtige sangskrivere

søndag, november 05, 2006

Kærlighed er så simpel og let, når kun den ene part er ved bevidsthed. Man elsker hinanden, man går fra hinanden og stadig selvom begge ved, at det ikke går - så vil man kaste alt overbord for den andens ve og vel. Banalt stillet op og fortalt, men hjerteskærende når det foregår på et sprog man ikke forstår. Havde filmen haft Paprika Steen og Mads Mikkelsen i hovedrollerne, med Kim Bodnia i en birolle som den irakiske digter Faud. Så var det en film som jeg -ligesom alt andet den danske filmbranche spyr ud- ville kunne afskrive som middelmådig, uden at have set den. Det fungerer på italiensk i poetisk overflod og overmod. Huller i historien tiltrods, er man alligevel let om hjertet, når man bagefter ubesværet kan konstantere, at umulig kærlighed nu engang tager sig bedst ud på film.
Information - Jeg havde næsten glemt, hvordan det føles, at hente avisen ved døren og ikke i kiosken. Når prøveperioden er udløbet , skærer jeg dog abonnementet ned til en fredag/lørdagsmodel. Større behov har jeg heller ikke for at vide hvad der sker derude.

torsdag, november 02, 2006

Jeg er mere fascineret end forblændet af Martin Halls karriere, kreativitet og skræmmende udgivelsesfrekvens. Der er dog en enkelt del af hans karriere, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Udgivelsen af de 2 Irma Victoria plader rummer så mange spørgsmålstegn, fejlfortolkninger og endda perversiteter, at jeg ikke kan lade det ligge stille. Hvis jeg nogensinde får taget mig sammen, så vil jeg gøre Irma Victorias historie og nok mere interessant historien bag, til min hovedopgave som musikskribent. I det omfang jeg nu engang kan tillade mig, at kalde mig selv for skribent - musikken kan der ikke rokkes ved. Jeg har en mappe liggende med noget nær ethvert ord, der er skrevet om Irma Victoria. I samme mappe ligger Expo-optagelser, der ikke nåede med på opsamlingen og en liste med navne på folk, jeg burde maile og få til at fortælle om deres bidrag til Irma Victoria pladerne. Først skal jeg dog lige have synliggjort den alternative danske musikscene i startfirserne for menigmand, når det er overstået så skal Irma Victorias minde gøres ære.

søndag, oktober 29, 2006


I de små samfund mødes beboerne i og samles om byens sidste butik. I Vanløse vil man trods både Daglibrugs, 7-11 m.m. ikke stå tilbage for nogen og byens kulturhus er blevet placeret i Føtex. Når man træder indenfor er der heller ikke langt til tanken om, at stedet i dagtimerne kunne fungere som caféterie for underboens kunder. En håndfuld fyldte indkøbsposer og en svag, men evigt tilstedeværende duft af friture og ingen ville kunne se forskel i en blindtest. Lørdag aftens dobbeltlineup med Pluto + Olesen-Olesen tilførte dog stedet lidt stil, men lyset var også behørigt dæmpet det meste af tiden.

mandag, oktober 23, 2006

Dagen i dag, bliver den mandag hvor vi skriver musikhistorie og sætter kurs mod toppen af hitlisterne - med andre ord; De Må Være Belgiere udkommer i dag.

torsdag, oktober 19, 2006

black books forbliver af uvisse grunde en af de mest oversete perler blandt engelske sitcoms. bill bailey og dylan moran ville aldrig kunne erstattes i de 18 sorte og underspillede afsnit, der blev lavet. åh, hvor ville jeg gerne være bernard black - kæderygende, kædedrikkende, kvindedilletantisk, storneurotisk, kundehadende boghandler - men jeg lever nu engang af at sælge musik.
det bedste fra tyskland siden currywurst - filmen får mig ikke til at savne landet, hvad jeg ellers gør. men sproget! hvor ville jeg dog ønske jeg talte mere end det cirkustysk, det er blevet reduceret til. en uges flakken omkring i berlin burde kunne tage brodden af det problem. platenverkauf, bier bestellen, konzerten sehen, mit euros zahlen, s-bahn fahren und kein heimweh. bare tanken løsner sproget op.

tirsdag, oktober 17, 2006

Fast ejendom, giftermål og reproduktion er åbenbart det store på denne side de 30, men skal jeg gøre noget jeg ikke vil, bare fordi flertallet synes det virker fornuftigt? Jeg jogger jo heller ikke.

tirsdag, oktober 10, 2006

3. verdenskrig udkæmpes i montren for enden af lokalet

religioner bekæmper hinanden til stor fryd for børnene

hver 2-krone udløser ildkraft og aggressioner - død og ødelæggelse

egentlig kom jeg bare for at hente mønter og rense montren

men jeg tager min kaffepause nu og ser lidt på hvordan det går

så skal jeg nok

torsdag, oktober 05, 2006

onsdag, oktober 04, 2006

10-03-06

SÆSONEN ER SLUT
Endnu et party. Endnu en fest. Endnu et glas har du tømt. Endnu en sommer er gået og blev igen forsømt. Endnu et kærtegn. Endnu et kys. Endnu en dans er forbi, du er stadig svimmel, men uforløst indeni. Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted. Tomhændet står du tilbage og kan ikke følge med. Det sortner for dine øjne, medens du stirrende står og ser, endnu et dødt løb bliver kørt med dig som blind passager. Endnu en gang til, men så, heller aldrig mere. Endnu en nedtur Endnu en joke. Endnu en løgn blir fortalt og du er nået til det stadie, hvor du tror på alt. Endnu en stjerne. Endnu en sol. Endnu et lys fader ud, og mørket føles som fløjl mod din silkehud.