27. november 2009 - Jens Ramon (Figurines)

27. november 2009 - Kulturmaskinen.

15. december er der åbenbart nyt fra Will Oldham, denne gang i selskab med bluegrass bandet The Picket Line. Death To Everyone er lagt ud til gratis download hos Drag City.

Dagens pladebestillinger.

Hvis man som jeg er til Midlake og Woodpigeon, så bør man kunne finde stor glæde i Leisure Society. Andetsteds kan man høre deres udgave af The Beatles - Something.

Jeg er siden i går aftes nået fem afsnit ind i Carnivale uden at blive stort klogere på, hvad serien egentlig går ud på. Carnivale rummer freaks, dommedagsprofetier, spåkoner, skæggede damer og tager udgangspunkt i kampen mellem det gode og det onde uden at det står klart, hvem der kæmper på hvilken side. Setuppet er uimodståeligt, udførslen forbilledlig og udgangspunktet i 30'ernes depressionsramte USA, fortalt i mørke og/eller støvede billeder gribende. Anbefales.

I dag er det 40år siden den første tipslørdag rullede over tv-skærmen.

27. november 2009 - Bellinge.

Vi har her til aften opdateret Substans.info. Der er ikke sket det store på biografifronten, her har vi blot tilføjet de ganske, ganske få ord, der kan skrives om Sexbeats. Mere interessant bliver det inde i diverseafdelingen. Her har vi tilføjet et galleriafsnit, der indtil videre er blevet tilføjet to punkter, begge omhandlende Kliche. Mp3-sektionen har også haft vokseværk. Vi har dels lagt 3 mp3'er op med De Må Være Belgiere, og så har vi tilføjet den eneste koncert Sexbeats nogensinde spillede, et radioindslag om Complication og endelig Replikudgivelsen Fremtidens Legender i sin fulde længde.

De sidste nye tal fra Statens Serum Institut viser, at 87% af alle Whamforgiftninger finder sted i årets fjerde kvartal. Direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen har ingen umiddelbar forklaring på denne fordeling, men udelukker ikke at man har overset noget.

(nyheden opdateres)

Novemberpiger varer ikke ved..

Labelkollektivet åbnede i dag op for deres webshop, hvor man bl.a. kan købe Tryghed & Tristesses udgivelser, men også en masse andet godt (og skidt).

..for tiden er det at spille mod Randers lidt som at slå på den blinde dreng fra specialklassen..
(overhørt i Sport På 3'eren)

22. november 2009 - Himlen over Hundstrupvej.

22. November 2009 - Præst.

Det synes sent, at melde sig ind under de nynostalgiske faner, der har vajet over danske spillesteder og jyske boldbaner de senere år, men i aften sker det. Love Shop går på scenen på Posten efter de seneste weekender at have touret rundt i landet. Derfor kryber jeg til korset, og går her, et år eller to efter at det var højmoderne, ned og ser en vaskeægte revival. Det vil jeg påstå det er, selvom vi selvfølgelig alle ved, at LoveShop aldrig har været gået i opløsning, men blot holdt pause. Jeg glæder mig ikke helt så meget som forventet, men glæder mig gør jeg. Magien var gået af ballonen da Love Shop trykkede på pauseknappen, og måske havde jeg set dem en gang for meget til helt at blive fanget ind af koncerterne. Hvad skal der så ske i aften? Er der dømt greatest hits. Får vi serveret nyt materiale? Er det det samme uden Hilmer? Kommer der til at være et tomrum der hvor publikum normalt taktfast råbte på ham? Helt bevidst har jeg afholdt mig fra at læse anmeldelser for at bevare lidt spørgsmålstegn til i aften.
Jeg glæder mig, men ved ikke helt hvad det er jeg glæder mig til.

Jeg har længe savnet muligheden for en nyhedsfunktion på Substans.info, således at der var et sted, hvor det var muligt at smide links, nyheder, opdateringer af siden og andet godt ind. Vi har valgt en gylden mellemløsning, og har udvider Substans med en blog, hvor alle disse ting kan finde plads. Link fra Substans.info til bloggen bliver tilføjet snarest.

17. november 2009 - Fugle.

Verdens bedste svensker har i det skjulte udsendt en børneplade. Det Kostar På Att Vara Barn er kun udsendt som download, men formedelst lidt under 9€ kan man få lov til at hente pladen ned på sin helt egen computer. Pladen er helt på niveau med de to seneste plader Oscar Danielson har begået. Hyggeligere, og en kende mere funky, men klart på niveau. Jeg vil ikke benægte, at det måske er en børneplade for voksne, men som voksen er den en foræring (til lidt under 9€). Anbefales.

Én dag gik der, fra favoritten E offentliggjorde et nyt nummer, til favoritterne fra Tindersticks valgte at gøre det samme. Black Smoke stammer fra den kommende plade, der på disse breddegrader kommer til at se dagens lys til januar. Igen, ligesom Eels. Black Smoke er ikke stramt melankolsk, som når Tindersticks er bedst, men er noget mere løs i sin form, og minder mere om materialet fra Stuart A. Staples to soloplader, end Tindersticks som man kender dem. 4AD har lagt nummeret ud til download her.

Efter sidste års sjov med Onkel Dunkel og Tryghed & Tristesses julesingle legede jeg med tanken om lave en spoken word cd, i samme ubehjælpelige lo-fi stemmekvalitet som ovennævnte. Det blev ved tanken, men et par optagelser blev det dog til, og dem har jeg her til aften modtaget på mp3. Derfor vil uden yderligere tøven præsentere Det Svider og Frikorps Badeland, fra min skrinlagte temaplade om Ilse. Projektnavnet var: Manden fra Onkel.

Der bliver ikke hvilet på laurbærene denne gang, for allerede til januar udsender Eels nyt album. Det så endegyldigt betitlede End Times. Første smagsprøve fra pladen blev luftet idag, og Little Bird lover godt for, hvad der er i vente. Hvis dette er den røde tråd, der bliver trukket igennem pladen, så er der en dæmpet plade på vej. Man kan så håbe, at det bliver tilfældet, i stedet for den stilforvirring, der prægede Hombre Lobo. Little Bird kan høres her.

Odense er meget lig landet byen ligger i. Styret af en borgerlig ledelse, med et socialdemokratisk alternativ, der mere står som the lesser of two evils, end et egentligt alternativ til nuværende styre. Jeg har i al min tid som vælger enten stemt rødt eller blåt, aldrig rødgrønt eller rødt og hvidt, men er altid søgt ind til området omkring midten som enten venstremand eller socialdemokrat, med en enkelt afstikker til CD da valgkampen for et par år siden blev for ulækker, og Mimi Jacobsen syntes at være den eneste, der ikke trængte til at få vasket sin tankegang med sæbevand. På tirsdag skal der så krydses klinger med den politiske virkelighed igen, og som vælger i Odense kan man vide sig sikker på, at manden i stolen efter tirsdag stadig hedder Boye. Om det så bliver Boye den ene eller den anden er det indtil videre kun muligt at spå om, selv om gisningerne trækker mod venstre. Ifølge DR og deres mulighed for at holde ens egne holdninger op mod politikernes, er jeg fanget som en lus mellem to negle, og må erkende mig 68 % enig med begge spidskandidaterne, men spørgsmålenes emnevalg var også uden for mit gebet. Der er endnu nogle år til jeg kan forholde mig til skolevæsnet, og endnu flere til ældresektoren bliver relevant for mit vedkommende. Den offentlige trafik går der år imellem, at jeg benytter, så heller ikke der kan jeg fostre en egentlig holdning. Eneste punkt, hvor jeg kunne melde klart ud, var ved spørgsmålet om hvorvidt kulturen skulle stå først for skud, når der skal spares penge. Og nej, det synes jeg naturligvis ikke den skal. Det ligger fast, at mit kryds til regionalrådsvalget bliver den vanlige blanke stemmeseddel. På det mere nærlokale plan er jeg stadig blank, hvad end jeg gør med min stemme bliver det alligevel en Boye.

Stand By Me er filmudgaven af Stephen King novellen The Body, og det er meget muligt, at det er den eneste filmudgave baseret på hvad som helst af Stephen King, der er værd at se. Selv om jeg over årene nok skal have set filmen en håndfuld gange, er det først for nyligt, at det er gået op for mig hvor stærkt et soundtrack, der hører til filmen. Egentlig købte jeg det bare for at få lagt The Silhouettes - Get A Job lagt ind på min computer, men det er nu blevet tildelt en pæn placering på min aldrig nedskrevne liste over favoritsoundtracks.

01. Buddy Holly - Everyday
02. Shirley and Lee - Let The Good Times Roll
03. The Del Vikings - Come Go With Me
04. The Del Vikings - Whispering Bells
05. The Silhouettes - Get A Job
06. The Chordettes - Lollipop
07. The Coasters - Yakety Yak
08. Jerry Lee Lewis - Great Balls of Fire
09. The Bobettes - Mr. Lee
10. Ben E. King - Stand By Me

Mine tanker kredser om murens fald, det samme som nyhederne har kredset om de seneste par dage. Faldet bliver lige nu genfortalt på skærmen bag mig, og selv om det hele virker så nært, så kan jeg ikke indkredse, hvad jeg egentlig kan huske fra dengang, og hvad der via tv er blevet genopfrisket over årene. Et ord som fløjlsrevolution husker jeg brugt om det der skete i de andre lande, der trevlede jerntæppet op før det blev Tysklands tur. Hvordan flugten gik gennem Østrig for de, der havde muligheden og ikke turde vente. Det står mig også klart, at alting ulmede i tiden op til murens fald. Bliver grænserne lukket igen? Får det konsekvenser for de lande, der åbnede op eller følger de andre efter, så det utænkelige sker? Jeg ved, at jeg så mange nyheder i dagene, hvor det skete, og jeg bilder mig ind, at jeg husker billederne af folk på toppen af muren, der deroppefra symbolsk brød muren ned, og billederne af bilerne der som de første kørte over grænsen. Murens fald står ikke så klart i min hukommelse, som jeg kunne ønske, men murens fald står som symbolet på den måske vigtigste historiske begivenhed, der har fundet sted i min livstid. Nemlig jerntæppets fald og begyndelsen på foreningen af øst og vest i det Europa, der her tyve år senere stadig deler europæerne op i det A-hold vi selv tilhører, og det fattige og forurenende B-hold østfra, der dog langsomt nærmer sig. Det Polen, der findes i dag, er næppe så tilbagestående som det samme land min far besøgte for nitten år siden, mens andre lande stadig befinder sig i den dybeste armod. Derfor er det vigtigt for mig, at prøve at huske, hvordan jeg oplevede det og hvordan det har været, så jeg engang kan forsøge, at forklare mine børn hvordan det var og hvorfor det aldrig skal blive sådan igen.

Tor auf.

November er måneden før man tager afsked med året, og måneder før man står i det næste.

Fra faktaboksen: Den eneste gang jeg har opholdt mig på et andet kontinent, der var det med det formål at besøge en lædervarefabrik.

Paper Covers Stone er en genfortælling af, hvad Willard Grant Conspiracy har på samvittigheden. Pladens indspilninger er indfanget af en mikrofon fra et sted mellem et demolandskab og lyden af en minimal besætning på scenen, og de er i deres nedbarberede tysthed ganske foruroligende at lytte til. Det er ganske basalt, det er en mand, der i dette tilfælde er Robert Fisher, og det er hans musik, der i dette tilfælde er lig med Willard Grant Conspiracys output, der med Robert Fisher selv i forgrunden bliver omgjort og præsenteret i gengivelser begået af fire mand, tre mand, to mand eller blot ham selv. Resultatet er nonchalant og intenst, om det er de nær spirituelle sange fra Pilgrim Road, de dommedagsbuldrende rocktoner fra Let It Roll, eller om det er sange fra før de seneste to udspil. Alt leveres med selvsikker og rolig hånd, og serveres som et gyldent bevis på, hvor stærkt sangmaterialet fra Robert Fishers hånd er. Selvom 90'ernes unplugged og fremførslen af numrene fra Paper Covers Stone er bygget på den samme tanke om at bryde musikken ned og bygge den akustisk op igen, så er der milevidt fra den polerede lyd unplugged blev solgt på, og til Paper Covers Stone, hvor knasterne stadig stikker frem og risikoen for splinter er overhængende. Robert Fishers gravkammerrøst er massivt tilstedeværende pladen igennem og er den pille pladen bliver bygget op omkring. Det er også i den man finder det foruroligende. Intet synes, at kunne ryste den. Uanset tekstens emne, uanset musikkens opbygning, så står den med stoisk ro i midten af det hele. Ingen tvivl om at Paper Covers Stone får et ekstra aspekt fordi jeg i forvejen er bekendt med musikken, men den burde tale til enhver.

En sol så lav, at jeg har mistet kontakten til min skygges randområder.

4. november - Svømmehal.

Jeg har gået med min dårlige samvittighed så længe, at jeg trængte til ferie fra den. Nu er jeg så stukket af hertil. Her finder min samvittighed mig næppe den første uges tid. Her kan jeg få syv dages ro uden anger, i de syv dage der går, før min samvittighed finder mig igen. Eller den uge der går, før jeg vender hjem til min samvittighed igen. Når vi ses igen, så vil min samvittighed kigge på mig og sige: skammer du dig ikke?

En bevidst kort Sods/Sort Sol biografi er nu tilføjet Substans.info.

Hvis Arek er noget, så er det et offer for dårlig presse. Jeg skulle oprindeligt have skrevet pressemeddelelsen til bogen "Fucking Polak" - i stedet valgte forlaget en billigere løsning. Nu betaler både forlaget og Arek prisen. Her følger mit oprindelige oplæg:

"Den hårdtslående provokatør, opponent og kontroversielle samlivsdebattør Arek Onyszko stiller i sin debut som forfatter spørgsmålstegn ved store dele af de danske normer, han igennem sine tretten år i landet har oplevet. Der gøres endegyldigt op med de bløde mænd og deres feminine værdier, og spørges ind til, hvor langt den danske mand er villig til at gå for at forsvare sit. Gennem sit indgående kendskab til sportens verden, har Onyszko fra baglinjen set, hvordan kvinden over årene har fortrængt manden fra hvervet som sportsjournalist og i sin velkendte bramfri tone, kommenterer Onyszko tingenes tilstand, og drager konklusioner, der lægger op til debat. Fucking Polak stiller spørgsmålstegn ved en række danske værdier, og er et sundt og debatvækkende indspark, fra en mand, der trods sine mange år i landet stadig evner at se tingene udefra."

Mads Holger vs. Mads Holdgaard.

1. November - forhæng.

1. november 2009 - Kvist.