27. maj 2012 - Hasmark Strand.

Jeg så Jesus gå på vandet.

Det må have været isvinteren '42.

Jeg havde læst om ham i bøgerne, og der stod den skide mexicaner så på fjorden og pilkede torsk.

Lyset så jeg ikke den dag.

Musiknyt 1: To af numrene fra det kommende Ukendt Under Andet Navn minialbum "Ekskursion" kan høres her. Min umiddelbare dom er at fanen bliver holdt lige så højt som på debuten i eget (ukendte) navn, og den endte jeg trods alt med at kåre som årets danske album. Musiknyt 2: Hele Marissas Nadlers nye plade "Sister" kan høres her. Postbuddet leverede mit eksemplar til døren i går, og jeg holder stadig fast i min idé om, at dette er hendes foreløbig bedste plade. Der er skruet ned for "hysteriet",det jordbundne har fået fat og det klæder hende, i guder, hvor det klæder hende. Musiknyt 3: Les disques du 7ème ciel, det franske selskab, der blandt har en helt fantastisk ep med Birch Book på samvittigheden, afholdt fra 2007 til 2011 en række udendørs koncerter. Hver af de optrædende har nu indspillet et nummer med en af de andre optrædende, og samtlige 22 numre kan hentes gratis her. Det er en blandet landhandel, der skal luges ud i, men Birch Book nummeret er en keeper.

Der findes intet visuelt virkemiddel så effektivt som tåge. Dette ubrugelige vejrlig, der kan få selv de mest dagligdags ting til at fremstå mystiske og tidløse, denne dyne af gråt intet, der kan trækkes ned over selv det kedeligste landskab og få det til at fremstå som ukendt land, dette gigantiske værktøj, der må være tiltænkt fotograferne den dag vejret blev opfundet, for der findes intet virkemiddel i hverken Photoshop eller lignende programmer, der kan fremmane den samme stemning som tåge. 

 

Det er absolut ikke ubevidst, at jeg kalder tågen for et værktøj, for som det er med værktøj, instrumenter og så meget andet man skal lære at bruge før det kaster resultater af sig, så er der nogen, der evner at lære håndværket i en grad, at de mestrer det, og andre der slipper mindre heldigt derfra. I tilfældet Robero Schena sidder man tilbage med fornemmelsen af, at man har at gøre med en af mestrene indenfor faget tåge. 

Roberto Schenas serie ”SP 67”, der for nylig er blevet udgivet i bogform på Punctum Press, er en visuelt tung oplevelse. De få steder tågen ikke hersker i billederne tager natten eller et kraftigt nedbør over. Virkeligheden sløres, og det der står tilbage er veje ingen kan se hvor ender, uigennemtrængelige landskaber, natoplyste byer, der synes umulige at nå, nattevandrere, bilvrag og diffuse billeder, som minder dagen derpå, hvor det står utydeligt om de var en del af branderten eller drømmene i søvnen, der fulgte. Serien er mareridtsagtigt, som en gyser eller et Playstationspil, hvor det hurtigt står klart, at dyrene skal man holde sig fra. Fra closeuppet af hestens vilde øjne, over de strejfende hunde om natten og til svinet, der majestætisk hovent troner fra en bakketop, med skoven gemt i tågen som bagtæppe, udstråler alle dyrene en kom ikke for nær attitude. 

Man ønsker heller ikke at komme for nær, det ville virke som en straf, at skulle kastes ind i landskabet, der fremstår sammenbidt og uforsonligt. Det har taget Roberto Schena tre år, at fremelske denne serie, og hans tålmodighed har givet et fantastisk afkast. Serien tager udgangspunkt i landskabet omkring en tretten kilometer lang landevej tæt på Genoa. Uden at kende til området nægter jeg at tro på, at vejret og omgivelserne, hver dag tager sig sådan ud, men det er lykkedes Roberto Schena gang på gang at fange en stemning, der går igen i området. På samme måde som krigsbilleder kan rumme stor æstetik, drages man af disse billeder, mens man priser sig lykkelig for, at man kan nyde dem på afstand. 

Bogen kan bladres igennem på Roberto Schenas hjemmeside, klik på øverste billede for at starte slideshowet.

På denne sikkert snart uddøde helligdag er det ganske godt at blive mindet om, at Bent Vinn Nielsen skriver skidegodt.


Hun kan ikke lide Anne Sophie Hermansen, hun synes, ASH er en fladpandet speltkusse. Det ved jeg snart ikke, om jeg også synes. Jeg synes mest, hun bare er et dekorativt hul i jorden, men nu er jeg også vokset op på landet. Vi, der er det, udtrykker os gerne i naturbilleder.

Klummen om Bitterfissen, og alt de andre klummer Bent render og skriver for dagspressen, kan findes hos Information her.

Der er noget næsten poetisk over denne Facebookopdatering fra Baby Woodrose.

400 mennesker var på Loppen i går! 
I dag: Herning

Soulsavers kommende album kan nu streames via deres hjemmeside. Med Dave Gahan i vokal front, tænkte jeg at det var en passende anledning til igen at lægge ører til en gruppe, jeg aldrig har formået at få ind under huden. Jeg må dog blankt erkende, at det eneste hører er lyden af de Depeche Mode plader, gruppen har udsendt siden de skrev sig ind i glemmebogen. Små bløde fyldere, hurtigere glemt end de er hørt, ikke ubehagelige på nogen måde, men bare ligegyldige små bløde fartbump på musikkens landevej. Til prisen for en gratis stream, er det dog pengene værd i det mindste at høre "The Light The Dead See" en enkelt gang, for at blive påmindet om, hvor god en sanger Dave Gahan er, og konstatere at han næppe nogensinde har lydt bedre.

Ikke mange sekunder efter jeg havde stillet min sidemand spørgsmålet, hvordan en koncert kunne blive så forsinket når alt grej var sat op og til, gik en forgrædt Lise Westzynthius på scenen med Ebbe Frej og Søren Bigum lige i hælene. Der blev beklaget, nyheden om et dødsfald var kommet i vejen for planlagt koncertstart, men skulle åbenbart ikke stå i vejen for koncertens afvikling. Til tonerne af ”French Leave”, oprindeligt skrevet til Lise Westzynthius mormor, men nu dedikeret til den afdøde, lagde jeg mit kamera ned i tasken igen. En ting er at overvære en anden persons sorg, noget andet at gengive den visuelt til dem der ikke var der. Selvom Lise Westzynthius selv havde sat sig op foran det fremmødte publikum tænkte jeg, at det her var et personligt øjeblik, der ikke skulle portrætteres. De første par numre bar præg af omstændighederne, især imellem numrene var det svært ikke at tænke, at koncerten næppe nåede til vejs ende. 

Den tætte og tighte lille trio fik dog spillet sig op, langt over det under omstændighederne forventelige, langt over det på forhånd forventede (men så kan jeg lære, at læse Gaffa med påkrævede gran salt), og kameraet blev hevet op af tasken igen. Det poppede og polerede islæt fra den seneste plade fik med både grovfil og forvrænger, og gamle kendinge flettede sig ud og ind af sætlisten. Søren Bigum støjede som et guitarhær på sin glitrende strengeleg, mens Ebbe Frej bag trommerne halvdelen af tiden var militant præcis og jazzet loose i en grad, at han mindede mig om John Convertino fra Calexico, og den anden halvdel af tiden tjente sine penge med hænderne i skødet. Da ”Tæt På En Kold Favn”udkom, skulle jeg bruge en del afspilninger til at forlige mig med den poppede lyd, det skal jeg efter søndagens koncert nok til igen, for det smadrede, stenede lydbillede, der blev bragt til festen, er nu sådan mit hoved vil have, at numrene skulle have lydt fra starten. 

Lise Westzynthius havde taget det noget nær nøgne look fra ”Tæt På En Kold Favn” med på scenen, og indtog den i hudfarvede leggings, et lændetørklæde og en top så gennemsigtig, at den var tæt på omsonst. Hendes stemme stod klart frem i lydbilledet, og blev undervejs spillet op mod Søren Bigums brummevokal, der på en god eftermiddag var den eneste anke. Vor Herre krydsede ikke af i feltet korsanger, da han satte Søren Bigum på jord, men hvis døden ikke skal være en hindring for at gennemføre en koncert, så skal Søren Bigum heller ikke lade sig begrænse af Vor Herre. I sidste ende var resultatet dog fint fint og absolut godkendt, og koncerten var fra tilskuerrækkerne et lille triumftog efter den måske/måske ikke hårde medfart Gaffa diskede op med.

Så er det officielt, Ukendt Under Andet Navn udsender nyt minialbum 4 juni. Titlen bliver "Ekskursion". "Ekskursion" indeholder 7 nye sange produceret i tæt samarbejde med Troels Bech og med Thomas Thomsen som medproducer på enkelte sange. Albummet er primært mixet af Morten Bue. Gå ind på Ukendt Under Andet Navns Facebookside for at se hvordan du bestiller.

 13. maj 2012 - Lise Westzynthius, Kulturmaskinen, Odense.

Musinyt 1: Per Götz fra Frodegruppen 40 har lavet et fantastisk underspiller remix af Lise Westzynthius "Tæt På En Kold Favn", resultatet kan høres her. Musiknyt 2: Gaffe bringer et ganske interessant, men forfærdeligt skrevet interview med From Sarah her.

Der er toppoint til Bonnie "Prince" Billy for videoen til den nye udgave af "I See a Darkness", fjol er nemlig ikke altid af det onde.

Da jeg var dreng, var  det eneste indslag af anden etnisk herkomst på vores skole vognmanden omme fra Toftevejs adoptivsøn. Han var fra Sri Lanka, knaldsort, og kom aldrig til at hedde andet end sorte Erik. Det var der ikke noget galt i dengang.

Raske Penge og Klumben var helt massivt fantastiske da spillede Magasinet op i nat. Stadig høj på oplevelsen opdager jeg til min store glæde i dag, at man på Kontrafons hjemmeside kan hente "Rundt", "Du En Lort" og Bor Her" kvit og frit. Hent før du fortryder det.

5. maj 2012 - Raske Penge, Magasinet

 5. maj 2012 - Klumben og Raske Penge, Magasinet.

Musiknyt 1: Der er interview med Emma Acs og musikvideo til "And So Are You" hos Gaffa.  Musiknyt 2: Per Kristensen rører på sig med singlen "Gunslingerland", det første solomateriale siden 1995's "Så Er Festen Forbi".