030508 Odense Sygehus

nøglerne er væk
foråret ikke kommet
der er lang vej hjem

Fra galleriejere og venner på kanten af jobmarkedet kan jeg forstå, at der er større og større efterspørgsel på billeder af Claus Hjort i en skovsø.

nu giver jeg op
for at kunne se fremad
mod bedre tider

Ugens klumme.

030108 Lillian

022908 Rasteplads

Jeg har skrevet 2.382 tegn og drukket to øl, det er mit job.

Hørt i dag:

Nattens film. (og to timer af mit liv jeg aldrig får tilbage)

Blandt dagens pladeudgivelser
- Tue West
- Thomas Buttenschön
- Danser Med Drenge
'Nuff said

Mælkevejen ligger bl.a. i Daugård, Skørping og Øster Assels.

Førstesinglen Grounds For Divorce fra Elbows kommende album The Seldom Seen Kid lover godt for pladen, nu mangler der bare en dansk livedato.

030108 Lampe

Min yndlingsaversion på den danske musikscene er uden tvivl Signe Høirup Wille-Jørgensen. Jeg elsker at hade hende for hendes politiske korrekthed og de tanker, der ligger bag hendes måde at udleve sit kunstneriske væsen på. Samtidig føler jeg en hvis ambivalens, for de tidligste Speaker Bite Me udgivelser og dele af senere koncertoplevelser har givet gode stunder, lige så vel som der kan findes enkelte positive elementer på hendes ellers jævnt innerverende Jomi Massage udgivelser. Det er under det navn hun i aften spiller på Rytmeposten, så jeg vil trække i mit pæne tøj og gå ned og udfordre mine fordomme.

022908 Rasteplads

022908 Storebæltsbroen

Noter fra i går.

Hvem har givet dig denne lap papir?
(send videre)
---
Jeg vil få min barndomsgade til at bide i asfalten.
---
Du introducerer mig for den mand vi begge ved du er ved at udfase. Han præsenterer sig som lykkeligt uvidende.
---
Hvad vil du gøre nu hvor du falder i ét med alle dem, der ville være som dig?
---
Jeg vil dø

en dag
men næppe så insisterende

Bogudsalg #2
Christian Yde Frostholm - Afrevne Ord
Simon Grotrian - Korstogets Lille Tabel
Janina Katz - Landskabet Der Blev Væk
Jorge Luis Borges - Nederdrægtighedens Verdenshistorie

Købt i dag på bogudsalg.
Ulrikka S. Gernes - En Aften Med Ulrikka S. Gernes
Einar Már Gudmundsson - Ræk Mig Nordlysene
Per Aage Brandt - Poesi i Udvalg 2002-1969
F.P. Jac - Fortælleren Blev Senere Sig Selv
Jørgen Leth - Det Uperfekte Menneske
Per Aage Brandt - Tændstikhoveder
Jorge Luis Borges - Digte 1923-85
Simon Grotrian - Udvalgte Digte
Henrik Nordbrandt - Pjaltefisk
Per Højholt - Turbo

Ugens klumme.

022608 Odense Havn.

Politikens netavis bringer i dag en billedserie taget af fotografen David Guttenfelder under New York Philharmonics besøg i Nordkorea. Billedet til venstre er fra denne serie. Jeg vil varmt anbefale at man ser denne serie før den bliver fjernet fra avisens side igen, men endnu mere anbefalelsesværdigt er det at klikke sig igennem denne opsamling af hans billeder.

Assorteret s/h

Trouble with dreams is they don’t come true..
Ovenstående ville for mit vedkommende være den passende overskrift, hvis det nu var sådan at jeg skulle anmelde koncerten. Så kunne overskriften så lede mig hen til referencer om bristede illusioner og svigtede forhåbninger. Det er måske heller ikke helt fair af mig, for Eels var oppe mod de helt store forventninger i går aftes, E/Eels har ikke svigtet mig før og hvorfor skulle de så gøre det nu, men det blev bare ikke det store sus. Indledningsvis viste man BBC-dokumentaren om E og hans søgen efter, at finde ud af, hvad hans far var for én – fremragende film, men den blev startet 19.45 og koncertstart var sat til 20.00, hvad der gav en masse uro i salen under den første halvdel af filmen, der bedst kan beskrives som værende pisseirriterende. Klokken 21 skete det så, E gik på scenen, alt er godt, Dirty Girl bliver leveret med elektrisk guitar, alt var nu som det skulle være, skift til piano, It’s a Motherfucker, formiddabelt leveret, alt var nu virkelig godt.

Good things don’t ever last..
Når jeg tænker tilbage på koncerten, nummer for nummer, så var summen af dem bedre end det samlede resultat. The Chet kom på scenen efter It’s a Motherfucker og hvor formidabel en musiker han så er, så var det her det gik galt, ikke at det var The Chets skyld, men to hændelser kan som bekendt godt ske samtidigt uafhængigt af hinanden. Mellem hvert af de mange efterfølgende numre skulle der skiftes guitar - sang afsluttes, lys fades ned, guitar skiftes ud, lys tændes igen. Ethvert flow i koncerten blev det her tidspunkt helt og aldeles kvalt. Musikalsk fungerede det kun hist og her. Oplevelsen af de dæmpede sange fremført på elektrisk guitar og trommer, var som prøvede man at bygge detaljerede miniaturefigurer med Duploklodser. Opsætningen var alt for bastant til hovedparten af numrene, det var meget sjældent det lykkedes at gøre numrene ære. Selv om The Chet flittigt skiftede mellem sav, trædeorgel, pedalsteel, trommer m.m. og E mellem elektrisk guitar når det bedst, piano. Hvorfor spille med elektrisk guitar i en nedbarberet holdopstilling på kun to mand, det kunne have været så meget bedre på akustisk guitar. Skal der rockes, så skal der rockes igennem i fuld opstilling. Den halve løsning vi fik faldt på ingen måde i min smag.

She Sits In The Libary Reading..
Der blev læst højt. Dels læste E selv op fra diverse fanbreve, dels læste The Chet uddrag fra Things That The Grandchildren Should Know og det kunne have været så godt. Bortset fra lidt indledende smalltalk var E ikke synderligt kommunikativ koncerten igennem og det virkede generelt som om han havde en skidt dag. Her livede han op indtil anden gang, der blev råbt ”music” – første gang blev det slået hen med en ”SECURITY! Asshole in seat 7e” joke, anden gang var det som om han bare endegyldigt gav op og selvom The Chet gjorde det godt i rollen som oplæser, så virkede det ikke som om nogen gad lytte. Fandens ærgerligt i begge tilfælde, for en oplæsning i de omgivelser kunne for mig have været en storslået oplevelse, i stedet blev det til ”nåja..”.

It’s a Motherfucker..
Koncerten var en skuffelse, jeg kan stadig ikke blive helt enig med mig selv om, om mine forventninger var hevet for højt op, men nej selv uden dem var det ikke godt nok. Det valgte setup fungerede slet ikke for mig og det blev ikke bedre af at E havde en offdag. 385,- + gebyr for halvanden times koncert og en film virker nu ret voldsomt, men det er vel prisen for at spille koncerten i det kongelige. Selv om koncerten kun varede halvanden time så var det fint nok, jeg havde fået nok da det sluttede.

022108 Helsingborggade

022408 Davinde

På vej til København i dag modtog jeg en sms om hvorvidt jeg mest hældte til at vi spiste vores aftensmad på en sandwichrestaurant eller på et woksted. Jeg svarede "jeg er ret glad for ynk".

Der var åbenbart en småkedelig, dog ganske informativ baggrundsartikel om Eels i Politiken forleden, der er værd at bruge et par minutter på hvis man vil være lidt klogere på fænomenet.

Med Thomas Blachman i medierne tæt på kronisk for tiden, kommer jeg til at tænke ti år tilbage til 1998, hvor han lancerede Manrec. Det skulle være den nye måde, at udgive musik på - to årlige kollektioner, kunstnerisk frihed og en butik kun med selskabets udgivelser placeret i Frederiksborggade, alt sammen stærkt inspireret af modebranchen. To kollektioner blev det til, en efterårskollektion i 1998 og en forårskollektion i 1999, ca. 20 plader i alt. Selvfølgelig læste jeg første gang om fænomenet i Euroman, bladet som man som spirende mand måtte læse og som jeg blankt erkender har vakt min opmærksomhed for mange ting, bl.a. jazz. Med dette blad fulgte en cd, der rummede et antal numre fra efterårskollektionen. Godt og skidt blandet sammen og selvfølgelig var der også en større artikel i bladet. Pressen mødte, som jeg husker det, generelt selskabet med stor entusiasme, det var nyt og anderledes, det var stylet op i sjælden grad og så selvfølgelig Blachmans selvsikre tro på sagen.

Jeg købte så vidt jeg husker ikke nogle af pladerne før de blev gjort bredt tilgængelige via Virgin, men tre styk blev det så til. For nylig er jeg gået af med Ditte Campions udspil på Manrec Bounce, den stod på hylden af en enkelt grund, det ene dansksprogede indslag, der var på pladen. Det' Kedeligt/Noget Om Sne, blæste derudaf i en blanding med for mange ingredienser til at nævne, men festligt var det. Nummeret var skrevet af Remee, der også gør sig i medierne af samme grund som Blachman pt. De to lavede også to plader sammen med Al Agami i midten 90'erne, hvor de blandede jazz og hiphop sammen med et resultat, der var godt dengang, men næppe tåler dagens lys i dag. Dette var dog uden for Manrec regi og derfor historien uvedkommende.

Kaya Brüel udsendte Complex som en del af forårskollektion 1999 og det var på det tidspunkt en fremragende jazzplade, præget af de stilmæssige crossovers, der var oppe i tiden dengang. Jeg mindes ikke at have den længere, men har også svært ved at forestille mig at den skulle være ældet med ynde.

Den eneste Manrec udgivelse jeg med sikkerhed ved at jeg stadig har stående er Thomas Windings - Når Jeg Ikke Ved Hvad Jeg Skal Lave. Ti historier fortalt ud fra ti billeder, med underlægningsmusik af Hans Holten. Som jeg husker det var også den præget af tidens trends indenfor lyd, men stemmen - stemmen alene bør gøre at denne plade stadig kan høres, jeg må få fundet den frem snarest og tjekke. Manrec lukkede ned i 1999, positive anmeldelser til en del af pladerne og pressens store opmærksomhed til trods. Problemet i pressedækningen var en ensidig fokusering på pladeselskabet Manrec, alle vidste at Manrec var selskabet der trodsede normer, janteloven og hvad forhindringer der ellers stilles op, men ingen kendte noget til de udgivelser de gjorde det med. Et varemærke alene kan åbenbart ikke gøre det.

Bloggen Smårepetitioner Udføres På Stedets egentlige navn, rent teknisk set - Sandrepair - er en sammentrækning af Service and Repair. Dette var navnet på den online pladebutik jeg drev igennem et par år. Da jeg skulle lave en mailadresse til foretagendet ville Hotmail ikke acceptere, at ordet "service" indgik i adressen og så blev løsningen Sandrepair. Navnet blev taget med en tanke på gammeldags amerikanske tankstationer, der som regel havde et skilt stående/hængende med denne ordlyd. Navnet Smårepetitioner Udføres På Stedet er også afledt af dette.

Pladebutikken ligger der jo for så vidt endnu - tom og forladt som så mange andre pladebutikker. Jeg solgte Gangway i store mængder til Japan, fik skibet en del Under Byen afsted inden de for alvor blev til at få fat på uden for Danmarks grænser. Jeg købte alt jeg kunne op fra pladeselskaberne New Rose, Line og alle Lines underselskaber, disse selskaber gav altid pengene godt igen. Jeg fik solgt mine egne eksemplarer af Mews to første plader til henholdsvis 2.000,- og 1.200,- og til henholdsvis Japan og New Zealand. Når det gik som det skulle dukkede der hver halvanden måned en check op på 1.500-2.000,-, det var den størrelsesorden butikken lå i. Da bølgerne gik højest havde jeg ca. 400 varenumre, men alligevel nåede Service and Repair at betale for en tur til Berlin, en Ipod og mit første digitalkamera. Foruden at give mig et fascinerende indblik i hvordan japanerne (mis)bruger det engelske skriftsprog.

Tingenes tilstand taler sit eget elendige sprog .

1. Lars Lilholt Band - Smukkere Med Tiden
2. The Storm - Where The Storm Meets The Ground
3. Michael Jackson - Thriller (25th anniversary)
4. Kandis - Kandis 12
5. Lizzie - Ramt I Natten

The National vender tilbage, 11. August på Vega - endnu et godt argument for at 2008 er det bedste koncertår nogensinde. Måske de tager en tålelig opvarmning med denne gang, måske vi holder os så meget i skindet denne gang at vi kan huske hvor godt det var, måske er det derfor egentlig meget godt at det er på en mandag..

Tre gode argumenter for at se The National.
- Mistaken for Strangers.
- Abel.
- Fake Empire.

021908 Vejle Kunstmuseum

"Gruppen for den asociale enspænder" - min første facebookgruppe.

Dette er en lukket gruppe bestående af mig. Hvad kunne også være mere selvmodsigende end asociale væsner i flok? Gå blot videre, passer roligt gruppen, her er intet at se.

Eventuelle anmodninger om medlemskab afslås med kyshånd.

Det var det, nu har jeg opsagt mit abonnement på Weekendavisen. Det må være nok at holde én avis jeg alligevel ikke får læst.

022108 Spejlet lyver ikke.

022108 Odense Havn, kl. 22.30 - 00.00

Ugens klumme.

Nu er der kun 1, 2, 3 dage til det sker på Det Kongelige Teater.

Dagens film.

021908 Vejlefjordbroen

021908 Lido Biograferne, Vejle

Min fars mormor og min farfar i lystig dans engang før min tid.

Åbningsnummeret på den nye Henrik Hall plade vrider sig nærmest af led i vulgær dansabilitet, det gør resten af pladen hist og her også antræk til, men intet over eller lige under Shake Shake, der ganske heldigt kan høres på Halls MySpaceside.

Dagens film.

Det var ikke den store kommunikation, der kom fra scenen i aften, men Killing An Arab blev som aftenens sidste nummer introduceret med ordene "this one is for Denmark" og jeg har siden jeg forlod Frederiksberg spurgt mig selv om det var en slet skjult hilsen til tingenes tilstand her til lands.

Ugens selvretfærdige klumme.

Dagens synonym
Jobansøgning sb. - flugtmulighed, en vej væk, et håb om et alternativ til skolebænken
JF.: Den p.t. største forhåbning

Med nyheden om Tindersticks live i Vega d.29. april kan jeg efterhånden ikke se, hvordan det her koncertår skal kunne forbedres yderligere.